Så lad mig vente med fisketuren, siger Viktor, mens han griber fiskesnøren. Vi må redde den stakkels kat.
Viktor sejler i en lille motorbåd på den stille overflade i Københavns Fjord, og hans passagerer turister fra København kaster ivrigt deres fiskestænger ud. Dagen er strålende: solen skinner, en lun brise blæser, og fiskene bider ivrigt.
Viktor, ser du noget derude? råber en af de øvrige pludselig, mens han peger i horisonten.
Kaptajnen kniber øjnene sammen og scanner vandet:
Ligner en fugl men nej, noget er mærkeligt.
Båden nærmer sig, og alle ser overraskede på hinanden. I vandet, kun knap overfladen, kæmper en våd, rødhudet kat desperat for at holde sig oppe. Den er fuldstændig udslidt.
Hold nu op! ryster Viktor hovedet. Hvordan er den havnet her? Kysten er halvanden kilometer væk!
Måske faldt den ud af en båd? foreslår en af turisterne.
Eller så har strømmen båret den, tænker en anden.
Katten mjaver svagt og prøver at svømme mod båden, men kræfterne svinder.
Så lad mig vente med fisketuren, beslutter Viktor og griber fiskesnøren. Vi skal redde den stakkels kat.
Det viser sig sværere end forventet at trække katten op den er bange, kradser og vælger at springe fra side til side. Til sidst får de den ned i nettet og løfter forsigtigt den til dækket.
Den er helt udmattet, udånder Viktor, mens han pakker den rystende kat ind i en gammel frakke. Hvor længe har den ligget i vandet?
Katten krøller sig sammen i et hjørne på dækket og stirrer med forsigtige, bange øjne. Den våde pels spreder sig i alle retninger, og ørerne vibrerer.
Sikke en smuk, siger en af turisternes koner, mens hun smelter. Den ser helt ung ud.
Vi må vise den til en dyrlæge, siger Viktor bekymret. Man kan aldrig vide, hvor meget vand den har slugt.
Dyrlægen undersøger katten og beroliger alle:
Den er sund, men udmattet. Den er dehydreret og bange men den lever. Giv den ti dages hvile, så er den som ny.
Skal vi lede efter ejerne? spørger Viktor.
Vi kan lægge en annonce ud, men den ser ud til at være en gadekat.
Viktor tager katten med hjem. Hans kone Gitte byder den nye gæst varmt velkommen:
Åh, hvor spinkel! Vi skal passe på dig!
De første dage gemmer katten sig under sofaen og kommer kun frem for at spise. Så efterhånden begynder den at udforske sit nye hjem, og allerede efter en uge spinder den, mens Gitte kærligt stryger den på ryggen.
Ved du hvad, siger Viktor til sin kone, måske skulle vi beholde den? Ejere er usandsynlige at finde.
Jeg er helt med, svarer Gitte med et smil. Jeg har altid drømt om en killing. Hvad skal vi kalde den?
Held, svarer Viktor straks. Ikke alle får overleve en tur på åbent vand.
Katten løfter hovedet, hører sit nye navn og miaver højt, som om den godkender valget.
En måned går, og Held er fuldt integreret i familien. Den møder Viktor ved døren, varmer sig på Gittes skød og sniger sig ind på køkkenet for at kræve fisk. Den undgår stadig vand den nærmer sig sin skål med forsigtighed.
Den har sikkert en psykisk traume, siger Gitte til naboerne. Efter så meget er det forståeligt.
Måske er det bare skæbnen, der har ledt den til jer? spekulerer naboen Tove. Den svømmede lige til jeres hus.
Viktor kæler blidt for katten bag øret:
Måske er det virkelig skæbnen. Det er heldigt, at vi gik ud at fiske den dag. Ellers
Katten gnider sig mod hans hånd og spinder tilfreds, som om den siger: Alt er i orden nu. Jeg er hos jer for altid.
Viktor og Gitte nikker tavst.
Nogle gange bringer en hjælp i rette øjeblikke den mest uventede lykke. Nogle gange kommer redningen, hvor man mindst venter den, og den egentlige heldet sejler direkte ind i livet. Det vigtigste er at gribe den chance, hvor nogen har brug for dig.
For i de øjeblikke kan noget nyt og uventet kærlighed blomstre. Selvom starten er vanskelig, er de stærkeste bånd ofte født i de svære tider.
Følg med for flere spændende historier, og del dine tanker i kommentarfeltet. Like, hvis historien rørte dig.
