Filip havde elsket Kirstine siden skolebænken, og de drømte om at blive gift en dag. Filips mor, Angelika Sørensen, som ledede fødestuen på Rigshospitalet
Hvem er du? FruMaren Jensen og hendes barnebarn Mikkel træder ud på verandaen og kigger på besøgende. Jeg er til dig, fruMaren! svarer den unge kvinde.
Mikkel, vi har ventet fem år. Fem. Lægerne sagde, vi aldrig får et barn. Og så Mikkel, se! jeg stod fast ved lågen, ude af stand til at tro mine egne øjne.
Mor, hvor mange gange skal du nu gentage det? Skal du hele livet minde mig om det? svarede den femten år gamle Lærke med en lille smule fornærmelse.
Det er præcis i det øjeblik, hvor den mudrede, skramlede kat dukker op på gårdspladsen foran den gamle lejlighedsbygning i Nørrebro, at ingen længere husker
**Kære dagbog** Kl. 07.00 Jeg vågnede på den samme kant af sengen, hvor jeg i går nat var faldet i søvn med hovedet på hylden. Øjnene brændte, tindingerne
**Dagbog, 15. april** Jeg kan stadig knap tro, hvad der er sket. Endelig har vi fået vores eget sommerhus! I ti lange år har vi drømt om det, men livet
Hold ud, min pige! Du er nu i en anden familie, og du må respektere deres skikke. Du er gift, ikke bare på besøg. Hvilke skikke, mor? De er alle vanvittige!
Kirstine stod stille med de små, elegante havehandsker i hænderne, og fingrene åbnede sig af chok. Den træspade med det sagte klap faldt mod den tørre, revnede jord.
Mette lagde mærke til, at Mikkel havde fundet sin allerbedste skjorte frem den cremede, som de havde købt sammen sidste år til hans fødselsdag, og de nye loafers også.