Pige, hvem leder du efter? spurgte jeg. Jeg leder efter min mor. Har I set hende? kiggede den lille seksårige pige med store, triste øjne på mig.
Telefonen vækkede mig, Else, klokken fem om morgenen. Et ukendt nummer ringede. Ja, sagde jeg tør. Else? lød en høj, glad kvindestemme. Er det dig?
Jeg husker, hvordan min svigerdatter råbte højt i gården: Hun kan ikke bo her, hun er ingen for os! og peger med den lille hånd på mig, mens hun fortæller
יום שלישי, 12 באפריל היום בערב, אחרי שאמרתי למזכירה של העבודה שצריך לחזור הביתה מוקדם, קיבלתי שיחה מהאישה שלי, תמר. היא הייתה בנהיגה של רכב הלימוד, והמורה
אל תדאג, יובל! אל תתבאס! ובכל זאת חגגת את ראש השנה בגדול! הגעתי לעיר ההולדת, ירדתי מהרכבת, חציתי את הכיכר של תחנת האוטובוסים ועמדתי על מדרכה אל תחנת האוטובוס.
טזירה וְאִמָּהּ יָשְׁבוּ על מִיטָה יְשָן בַּחֲדֶר הַשְׁנֵי. שְׁנֵיהֶם לָבוּשׁ חַם, וּבַּחֹרֶף חָמֵשׁ הַשּׁוֹרָף נוֹפְחַת וְהַתְּנוּר מְבוֹאֵר בַּחֲדַר.
Maren Jensen gik tidligt på arbejde, langt før solen havde fået lyst til at stige over Nyhavn. Weekenden efterlod altid gaderne fyldt med affald, så hun
Kære dagbog, I går var der en ubehagelig hændelse på Københavns Hovedbanegård, som jeg stadig har svært ved at sætte ord på. Jeg havde lige stået en kort
Jeg har levet halvt liv alene. Nej, jeg var gift, men min mand gik fra familien et år efter vielsen. På det tidspunkt får jeg netop min datter.
Kære dagbog, Det er en kold vinternat, og jeg sidder på den gamle lænestol ved siden af mor i det lille hus i Vejle. Vi har begge fået lag på lag af uld









