Kære dagbog,
Far, har du noget imod, at vi boger hos dig i et par måneder? spurgte Mikkel tøvende.
Det har jeg ingen indvendinger imod, svarede jeg kort.
Mikkels forældre gik fra hinanden for omkring ti år siden. Mor, Anna, giftede sig igen efter to år, mens jeg fortsatte med at bo alene i min treværelses lejlighed på Nørrebro. Jeg har altid haft et hårdt temperament, næsten umuligt at holde ud, så kvinder har kun passert kortvarigt i mit liv. Men min søn har jeg aldrig svigtet. Ud over børnebidrag har jeg altid købt alt, hvad han har haft brug for, og jeg har deltaget aktivt i hans opdragelse streng, maskulin, uden store udtryk for kærlighed, men med en fars omsorg.
Mikkel begyndte tidligt at klare sig selv. Efter 11. klasse gik han ud i arbejdsmarkedet og flyttede fra morens hus til et kollegieværelse. To år senere giftede han sig med Freja, en pige han kendte fra skole. De sparrede på en udbetaling til deres første lejlighed, men udlejer af deres værelse gav besked om, at der skulle sælges, og de måtte vente på, at handlen gik igennem. Mikkel spurgte mig, om han måtte bo hos mig i mellemtiden jeg bor jo alene i en treværelses lejlighed her i København. Jeg tøvede et øjeblik, men så sagde jeg:
Du må meget gerne bo her, men kun i stilhed.
Tak, åndede Mikkel lettet ud.
Jeg er kendt for at være en ensom mand, som elsker ro, er sparsom med ord og følelser. Frejas krav om stilhed var derfor helt i orden for mig, og hun var fem måneder gravid hun længtes også efter fred. Hvad hun ikke vidste, var at min definition af stilhed betød, at kun vi to skulle holde ro i mit hjem.
Hver morgen stod jeg op klokken fem, kastede mine slidte tøfler på gulvet og gik i gang med mine ritualer: badeværelse, køkken, stue, igen badeværelse, køkken. Det var en uafbrudt raslen skratt overalt. Pludselig faldt noget, og jeg råbte: Sgu da! og fortsatte den larmende march. Jeg tænkte ikke på, at andre stadig sov; jeg var i min egen verden, og hvis nogen ikke kunne holde ud, kunne de jo gå.
Udover den morgenlarm holdt jeg nøje øje med Mikkels og Frejas aktiviteter. TV efter kl. 21 var forbudt lyden generede mig; madlavning på panden var forbudt lugten generede mig; vand og el skulle spares jeg er ikke rig. Så gik det sådan i en uge, indtil Freja blev indlagt på Rigshospitalet. To dage senere kom jeg med en kurv friske æbler og pærer.
Barnet har brug for vitaminer, sagde jeg med en stram mine.
Mange tak, Søren, svarede hun.
Jeg nikkede blot og gik.
Efter udskrivelsen fortsatte jeg at stå op kl. fem, men forsøgte nu at gøre lydene lidt mindre. Jeg prøvede at vise lidt omsorg: kaldte på hende til morgenmad med en hård stemme eller gik i stilhed og vaskede gulvet selv, fordi hun i sin gravide tilstand havde brug for ekstra hvile.
Lejligheden blev først købt efter tre måneder. Jeg insisterede på, at der skulle laves renovering, før de flyttede ind. Freja fødte Liva, mens renoveringen var i fuld gang, så de måtte igen søge tilflugt i min lejlighed. Mine svigerforældre besøgte dem et par gange, men jeg holdt mig i baggrunden og lod som om jeg ikke var glad for gæster. Når jeg så Liva, blød min strenge mine op til et smil. Jeg vil beskytte hende mod alt, hvad jeg ser som truende i verden.
Hver morgen hentede jeg lille Liva, så Freja kunne sove ud efter en nat uden søvn. Jeg lærte endda at skifte bleer. Da tiden kom til at flytte ind i deres egen lejlighed, tørrede jeg en eneste dråbe af min sparsomme mandlige tåre og sagde med en hård tone:
I er stadig unge, så I må bo hos mig lidt endnu. Ikke længe. Indtil Liva er gift.
Mikkel og Freja så på hinanden i forbløffelse. Jeg vendte mig om og tilføjede:
Det er bare gammel sentimentalitet. Flyt jeres ting ind her, så kan I flytte videre, når I er klar.
De troede, jeg ville vente på, at de flyttede ud, men i stedet blev de hos mig længere. Jeg indså, at selv en hård, ensom mand kan finde plads til familien. Så vi blev med mig, deres farfar, der nu stod ved Livas side og nød at holde om den lille, dyrebare sjæl.
Det, jeg har lært af dette, er, at selv de mest stædige hjerter kan blive blødere, når kærligheden får lov til at snige sig ind gennem stilheden. En lille smule omsorg kan gøre selv den hårdeste mand til en beskytter.
Søren Jensen.
