Jeg har levet alene i halvt årti. Nej, jeg har været gift, men min mand gik fra familien et år efter brylluppet. Jeg får netop min lille datter, Bodil. Til sidst efterlader Peter os en treværelseslejlighed i København i det mindste en ordentlig afsked. Jeg har ingen planer om at gifte mig igen. Hverken jeg eller Bodil har lyst til det.
Bodil vokser op, og jeg må lære hende at stå på egne ben. Der er så mange problemer, at min hverdag er fyldt til randen. Jeg gør alt, hvad jeg kan, men jeg mærker, at Bodil mangler en fars støtte, som jeg ikke kan give. Efterhånden knytter hun sig alt for tæt til alle drenge, hun bliver ven med eller dater. Ikke alle kan holde ud med den indtrængende opførsel. Jeg må ofte trøste hende og hele hendes knuste hjerte. Men Gud er god, og til sidst møder Bodil sin mand.
Manden, Lars, er arbejdssom og venlig. Jeg er kun glad for, at Bodil gifter sig med ham. Han respekterer både mig og Bodil, så jeg betragter ham som den perfekte svigersøn. Sådan er det dog sjældent i virkeligheden. Et halvt år efter brylluppet ændrer Lars sig drastisk.
I mellemtiden passer jeg på min mor, Else, som stadig lever. Hun blev født tidligt, ligesom Bodil, så hun har også set sin barnebarn vokse op. Pludselig bliver Else syg, og udmattelsen tvinger mig til at tage hende ind i min lejlighed og pleje hende døgnet rundt. Jeg har ingen anden mulighed, så hun bor hos mig. Det tiltaler Lars slet ikke.
Jeg ved ikke, hvad der såre ham så meget. Jeg tvinger ham ikke til at tage sig af min mor; al ansvaret hviler på mine skuldre. Else er ikke kræsen, så jeg forstår ikke, hvad der gør Lars utilfreds.
Samtidig forværres situationen. Bodil stiller sig på Lars side, og nu undgår de begge mig. Vi spiser ikke længere sammen ved bordet; børnene gemmer sig i deres værelse. Jeg prøver at tale med Bodil, men hun svarer kun med stilhed og undskyldninger.
Det hjælper ikke, at de har børnebørn, der kun lever for sig selv. Jeg insisterer først, men giver så op. Det er deres liv, de må selv finde ud af det. Men så begynder Lars at påføre mig pres. I vores hjem opfører han sig som en ægte herre, selvom han ikke løfter en finger for at reparere lejligheden eller købe noget nyt. I stedet forsvinder han ofte ud i nattelivet med sine venner. Jeg kan ikke genkende den svigersøn, jeg engang så.
Det er først nu, at hans sande ansigt viser sig.
Hver uge bliver Lars mere uudholdelig. Så kommer nytår, og han nægter at fejre det med os. Han tager Bodil med ind i sit værelse, og de fejrer uden mig og min mor. Klokken tolv kommer Bodil for at ønske os et godt nytår, men hendes mand ryster ikke engang på hovedet.
Næste dag siger han: Vi sælger din mors hus og køber en egen lejlighed til os. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal reagere. Bor de ikke i min lejlighed allerede i et halvt år? På min regning? Er det ikke nok?
Nej, det tænker jeg ikke på. Find selv en lejlighed. Det er min mors hjem. Vi vil ikke sælge det. Det er hendes ejendom, og hun skal selv tage stilling til det, siger jeg vredt.
Det gør Lars rasende. Samme dag pakker han sine ting, tager Bodil og flytter ind hos sine forældre.
Det er trist, at Bodil ikke protesterer, men det er hendes liv. Hvis hun tror, det er bedre for hende, så må hun bo hos Lars.
Har jeg handlet rigtigt?
Hvad ville du have gjort i min situation?
Venner, hvis I vil læse flere af vores historier efterlad en kommentar og glem ikke at like. Det giver os energi til at skrive videre!
