Mikkel har elsket Liselotte siden skolegården, og de har planer om at gifte sig engang.
Mikkels mor, Ingrid Sørensen, som leder fødeafdelingen på Rigshospitalet, giver sig ikke på sin søns valg. Hun har længe haft et øje for sygeplejersken Kirsten og håber, at Mikkel skal gifte sig med hende en pige, som både personalet og patienterne holder af, en af lægefamilien.
Efter gymnasiet starter Mikkel på medicinstudiet, mens Liselotte læser udenrigssprog for at blive engelskoversætter, ligesom sin mor og bedstemor gjorde. Klassen beslutter at fejre starten på studierne i naturen og drager til Mikkels families sommerhus ved Fyn.
De bliver der næsten en måned og har lyst til at blive længere, men så begynder undervisningen, og de må forberede sig til eksamen.
Om efteråret siger Liselotte til Mikkel:
Jeg er gravid. Hvordan vil du reagere?
Hvad tænker du? Selvfølgelig bærer jeg dig i armene til folkeregistret.
Jeg er tung, jeg er ikke alene.
En sportsgutt? Jeg har kæmpet i skolegymnastikken. Du er så let som en fjer, driller Mikkel med et smil.
Men hvad gør vi ved studierne?
Du må nok tage et år fri efter fødslen, siger han.
Jeg starter på fjernundervisning, som min mor gjorde. Hun blev mor som 19årig og fik det hele til at hænge sammen. Men lad os blive enige, Mikkel: efter brylluppet flytter du ind hos os, så du kan holde afstand til din mor. Jeg har længe vidst, at hun ikke vil acceptere mig hun er en stærk karakter.
Kun for din skyld, Liselotte, svarer Mikkel.
De indsender ægteskabspapirerne på folkeregistret og går hver til sit. I Liselottes lejlighed er der gæster. En vens far kommer med sin kone og deres søn Anders, 16 år gammel, men som ser ældre ud.
Hjemme fortæller Mikkel sine forældre om den nye begivenhed og beder dem forberede sig på brylluppet.
Ingrid er utilfreds og tager om aftenen til Liselottes forældre for at skabe drama. Hun ringer på døren flere gange, men ingen svarer. I stuen er der sat bord og spiller musik, så døren går ubemærket hen. Anders er i brusebadet og undrer sig over den uventede ringning. Han pakker et håndklæde om sig og åbner døren.
Ingrid er først forvirret, men opdager sin mobil, trykker på optagelse og begynder at filme gangen, hvor Anders står i badekåbe.
Skal du se Anna Nielsen? spørger Anders, der ikke forstår, hvad hendes telefon gør.
Ikke længere, svarer Ingrid og skynder sig ned ad trappen.
Senere viser hun Mikkel optagelsen, og påpeger, at de brugte lang tid på at åbne døren.
Kender du Liselottes gang? Det er stadig uklart, hvem hun er gravid med.
Jeg forstår, mor. Du havde ret. Hun er ikke den rette for mig, svarer Mikkel.
Mikkel sender en vred besked til Liselotte, slukker så telefonen helt. Liselotte forstår ikke, men kan ikke nå ham, så hun går ud på hans vej trods den sene time.
Ingrid forventer, at Liselotte vil løbe hen til sin søn for en forklaring, og observerer hende fra vinduet. Da hun ser pigen, skynder hun sig hen til gangen og åbner døren selv. Hun lader ikke Liselotte ind, men træder ud på trappeplatformen.
Hvad vil du have af Mikkel? Han sover allerede. Og du, du spiller på begge sider? Bliv ved med at drille andre fyre, tosidet, råber hun, og smækker døren i sin egen lejlighed.
Liselotte er forvirret, græder og sætter sig på trappen. Efter et stykke tid vender hun hjem. I køkkenet vasker Anna Nielsen op, og hendes tårerige datter krammer hende.
Lise, hvad er der? Brylluppet er snart, du skulle være glad.
Mor, der sker ikke mere. Jeg bærer hans barn, men hans mor havde rodet, da hun så, at vi havde ansøgt om ægteskab, viser Liselotte med en sms, hvor Mikkel har sendt en besked om, at hun er utro.
Hvis Mikkel opfører sig så, vil han altid lytte til sine forældre. Gud har holdt ham væk fra dig. Vi vil opdrage barnet selv, trøster moderen.
Efter bruddet med Mikkel kæmper Liselotte med en svær graviditet. Hun indlægges på fødeafdelingen, mens forældrene er på arbejde. Hun får en dreng under bedøvelse den eneste mulighed. Senere får hun besked om, at barnet er dødfødt.
Papirerne bliver udfyldt, den døde baby får sine forældre, som begraver ham. Liselotte er stadig på fødeafdelingen, så hun går glip af ceremonien.
Efter dette sælger Mikkels forældre hurtigt deres lejlighed og flytter ud af området.
Det er bedst, pige. Du har haft så mange tilfældige møder med Mikkel, og han går bare forbi med et højt hoved, siger Ingrid.
Jeg håber også, mor, at jeg kan glemme ham hurtigere, svarer Liselotte.
Otto år går.
Liselotte arbejder som oversætter i et lille firma, og pludselig træder Mikkel ind på hendes kontor.
Hvorfor dukker du op igen? Jeg har længe glemt dig, siger hun.
Undskyld, men tragedien har bragt mig til dig, svarer han.
Det er mærkeligt, Phil. Du har en cool mor. Tag dine problemer til hende. Jeg har ikke tid til dig. Gå væk fra mit kontor, svarer Liselotte.
Lise, jeg beder dig lytte. Det er vigtigt for dig også. Jeg venter på cafeen på den anden side af gaden efter arbejde, siger han.
Jeg kommer kun af nysgerrighed, svarer hun og vender blikket mod sin skærm, som et tegn på, at samtalen er slut.
Om aftenen mødes Liselotte og Mikkel.
Undskyld, Lise, men min søn er syg, og han har brug for en donor, siger han.
Du har ramt den forkerte adresse, Phil. Din mor har flere ressourcer her.
Vi har ventet, men der er ingen donor. Jeg har endda sat min lejlighed til salg. Du er mor, du har bedre chance for at hjælpe vores søn, forklarer han.
Er det en spøg, Phil? Vores søn blev født dødfødt. Mine forældre begravede ham, svarer hun.
Han er i live, og han er allerede otte år gammel, insisterer han.
Hvordan er det sket? spørger hun.
Husk dagen, vi indsendte ægteskabspapirerne?
Jeg glemmer aldrig din besked med de grimme ord, svarer Liselotte.
Mikkels mor fortæller ham, hvad hun så i hans lejlighed. Liselotte forklarer, hvem Anders er, og Mikkel bliver bleg. Han elsker stadig Liselotte, men har ikke giftet sig. Hun er også ugift, frygter at få et levende barn igen og vil ikke gennemgå sorgen en anden gang.
Phil, lad os tale om vores søn. Hvad gjorde din mor?
Da du var på fødeafdelingen, så min mor dig blive kørt gennem korridoren til operationsstuen. Hun gik på en 50/50 intuition om, at du var gravid med mig. Testen bekræftede mit faderskab, men hun ville ikke give dig drengen. Jeg er skyld i, at jeg gik med til det. Min nag mod dig har hjemsøgt mig. Gud har straffet mig, for vores søn Sebastian er syg.
Lad os gå til ham. Lad dem tjekke mig for kompatibilitet. Hvis jeg ikke er en match, må han have min blodtype, siger Mikkel.
Ja, Lise, jeg har type A, svarer han.
Liselottes hænder ryster, og hendes hjerte hamrer, da hun ser drengen i klinikkens afdeling.
Sebastian, jeg har fundet vores mor. Vi har været væk længe, men folk har hjulpet os med at mødes, siger Mikkel, mens Liselotte er målløs.
Mor, jeg har ventet på dig og forestillet mig dig sådan. Selvom vi ikke har dine billeder i vores lejlighed, er du her, siger drengen.
Min skat, alt bliver helt, jeg er her og gør alt for at gøre dig sund, græder Liselotte og omfavner ham.
Dreng, lad din mor gå. Hun skal tale med din læge, siger lægen.
Liselotte viser sig at være en match, og Sebastian får behandling, der redder ham. Mikkel sælger sin lejlighed, betaler for behandlingen, og de flytter sammen i en lejlighed hos Liselottes forældre.
Lise, tilgiv mig, men vi må gifte os, og du skal få et nyt barn. Jeg vil have, at alt er i orden med vores søn, men lægen sagde, at søskende er bedre donorer end forældre, siger Mikkel.
Jeg har læst om det, Phil, og for vores børns skyld er jeg klar til alt, svarer Liselotte.
Mikkel og Liselotte gifter sig, og udover Sebastian opdrager de to nye børn en dreng og en pige.
