Hvad snakker du om? Vi har jo været gifte i ti år! Hvem er den her elskerinde? Jeg har jo nok af dig!
Sidsel kunne bare ikke holde roen. Hun havde den underlige fornemmelse af, at Anders var utro, men intet konkret. Usikkerheden nagede hende, så en dag tog hun mod til sig og gik helt ud på den.
Hun spurgte ham direkte, men han svarede bare:
Hvad snakker du om? Vi har været gifte i ti år! Hvem er den her elskerinde? Jeg har jo nok af dig!
Det lød som om, Anders sagde det helt ærligt. Sidsel så ingen fejl i hans smil, hverken i hans ord eller i hans øjne, men alligevel gik noget i hende op.
Sidsel var ikke typen, der lod skæbnen bestemme, så hun besluttede sig for at grave frem sandheden. Hvordan skulle hun gøre det?
Efter at have læst en masse tips på nettet, begyndte hun med at tjekke Anders mobil. Der fandt hun kun en tom snak med nogle gamle klassekammerater intet usædvanligt. Password? Det havde han aldrig sat. Ingen hemmelige beskeder, ingen skjulte samtaler. Som en engel i en krop.
Nogle gange tænkte Sidsel, at hun overreagerede, men hver gang Anders kom sent hjem fra arbejde, mærkede hun noget, der ikke var rigtigt.
Hendes veninde sagde altid:
Det er bare dine mistanker! Anders elsker dig, han vil aldrig kigge et andet sted! Du gør bare alting værre med dine mistanker!
Sidsel lytter ikke til den. Hendes hjerte sagde noget andet, og at dele sin mand med en anden kvinde var ude af spørgsmål.
En dag gik hun faktisk ned til hans kontor for at finde ud af, om han gik rundt med en anden på arbejdet. Så snart han så hende, blev han rasende. Han mente, hun skammede ham foran kollegerne. Det tog ham længe at bede om undskyldning, men han tilgav hende hurtigt bagefter.
Udvendigt så deres liv ud til at fungere fint: et hyggeligt hus, to børn, alt gik som smurt. Men Sidsel kastede sig ud i nye eventyr, som om hun ledte efter den femte side af sig selv.
Som man siger her i Danmark: den der leder, finder noget men indtil nu gik det ikke så let for hende.
Hun var som mange 30årige kvinder: frygten for at stå alene med to børn, selvom hun udadtil virkede rolig. Indeni stormede følelserne, men Anders lagde ikke mærke til noget. Ingen ny parfume, ingen anden skjorte, intet i hans udseende eller livsstil, men alligevel følte Sidsel, at noget var galt.
Hvis ikke skæbnen havde grebet hende, ville hun nok aldrig have opdaget sandheden. Er det bare fantasi eller virkelighed? Det får du se.
Da den yngste dreng startede i 1. klasse, blev Sidsel interesseret i at lære at køre. Hun gik i kørekortskole om aftenen efter arbejde, bestod prøverne på tre måneder og fik sit kørekort.
Anders var så stolt, at han købte en lille bil til hende en lille Audi, som passede til hendes lille, slanke bygning. Den var nem at parkere, og han mente, hun skulle vente med at køre selv, indtil hun havde lidt erfaring.
En weekendmorgen stod Sidsel op før de andre og ville bage en ovnret med aubergine og kylling, som hele familien elskede. Men hun havde glemt mel.
Udenfor lagde sneen tungt, men hun havde lært at køre i vinteren. Hun gik ud for at hente mel, men bilen ville ikke starte. Så hun gik tilbage i huset, mens børnene stadig sov, og gik så forsigtigt som muligt, så hun ikke vækkede dem.
Hun havde ingen lyst til at gå i kulden, så hun besluttede sig for at låne Anders bil uden tilladelse. Et par kilometer herfra, så vil han slet ikke mærke det, tænkte hun.
Hun tog nøglerne, satte sig i bilen, og mens den varmede op, gik hun i bagagerummet og fandt et par servietter. Med en hånd rørte hun ved noget, som faldt ned på gulvet.
Det var en telefon, men den var ikke Anders. Det var en anden telefon, som hun aldrig havde set før. Først gik tankerne til, at Anders måske ved et uheld havde lånt den, men så trykkede hun på knappen og tændte den.
Det første, der stod på skærmen, var en besked fra en “Oksana”:
Min elskede, jeg savner dig så meget! Kom hurtigere hjem! Jeg venter på dig!
Sidsel blinkede af overraskelse. Der var ingen adgangskode, så hun læste videre. Beskeden var lang som en roman.
Det viste sig, at Anders gik på arbejde til kl. 17 og kom hjem først kl. 19. Sidsel havde aldrig tænkt på, hvornår han sluttede. Men hver aften, når han kom hjem, så hun bare ham.
Det blev tydeligt, at han ofte kørte et helt stykke væk til en Oksana, som så ud til at være omkring 40 år gammel på et billede. Hvem var hun for ham?
Sidsel blev rasende.
Lige da hun skulle ud af bilen, så hun Anders komme ned fra indkørslen. Han havde efterladt en seddel om, at han gik i supermarkedet, men det så ud til, at han ville sende en ny besked til Oksana.
Hun huskede, at han ofte gik ud om aftenen glemte sin pung, gik ud for at kigge på noget, men vendte hurtigt tilbage, så hun mistænkte intet.
Anders så sin kone bag rattet og råbte:
Hvem har givet dig lov? Sådan har vi ikke aftalt det!
Sidsel blev endnu mere vred. Hun trykkede på bakgear, gav gas, og bilen susede ind i en hegn på baghaven. En lille lettelse skyllede gennem hende.
Hun sprang ud, så på den forbløffede mand, og råbte:
Gå til din Oksana! Jeg vil ikke se dig mere! Bliv væk fra mig!
Hun smed nøglerne i en bunke på jorden og gik ind i huset.
Børnene vågnede, men forstod ikke, hvad der foregik. Da Anders forsøgte at komme ind, lå Sidsel døren på klem og lod ham ikke komme ind.
Gå væk! Glem vejen hertil! råbte hun gennem huset.
Anders gik i sine tøfler, i sin morgenkåbe og i en jakke ud til Oksanas lejlighed, troende han kunne finde trøst. Men Oksana åbnede døren og hørte en stemme fra indersiden:
Skat, er du snart her? Jeg har ventet på dig!
Det viste sig, at Oksana også havde flere mænd. Så hun lukkede døren igen og så på Anders med en skyldig mine.
Anders måtte så gå til sin mor, Marina, som boede et par gader væk. Da hun så ham, forstod hun straks, hvad der var sket, og tog ham ind, gav ham mad, varme og lytning. Hun sagde til ham:
Bare rolig, min dreng! Hvem havde troet, at din Sidsel ville vise sig sådan? Du er kun 35, du vil finde kærlighed igen, du skal bare tro på det!
Anders endte med at bo hos sin mor, besluttede at starte på ny. Han følte sig lettet over at være fri, indtil Sidsel truede med at kræve børnebidrag. Så var det klart, at et nyt liv ikke ville blive så nemt.
Hvis du vil følge flere af de her vilde historier, så husk at abonnere på siden og smide en kommentar. Vi elsker jeres likes de giver os lyst til at skrive videre!
