Jeg har levet halvt liv alene. Nej, jeg var gift, men min mand gik fra familien et år efter vielsen. På det tidspunkt får jeg netop min datter. Til sidst efterlader Peter os med vores treværelses lejlighed i København i hvert fald gør han sit ansvar. Jeg har ingen intention om at gifte mig igen. Jeg er jo ikke den type.
Min datter Lærke vokser op, og jeg må sætte hende på egne ben. Så er der travlt, og jeg har hænderne fulde af problemer.
Jeg ved, at jeg gør alt, hvad jeg kan, men Lærke mangler stadig den fars støtte, jeg ikke længere kan give hende. Derfor begynder hun at søge tryghed hos alle drenge, hun bliver ven med eller har et forhold til. Ikke alle bryder sig om den påtrængenhed. Jeg må ofte trøste hende og lindre hendes knuste hjerte. Men Gud er god, og efterhånden finder Lærke sin mand.
Mikkel er arbejdsom og venlig. Jeg er kun glad for, at Lærke vil gifte sig med ham. Han viser respekt for mig og for Lærke. Hvad mere kan man ønske? Jeg betragter ham som den perfekte svigersøn. Men som i alle eventyr, er virkeligheden ikke så enkel. Et halvt år efter brylluppet ændrer Mikkel sig markant.
I mellemtiden passer jeg på min mor, som stadig lever. Hun fødte mig tidligt, ligesom jeg gjorde Lærke, så hun får også en barnebarn. Pludselig bliver mor syg. Svagheden tager over, så jeg må tage den ældre dame ind i mit hjem og pleje hende konstant. Jeg har ingen anden løsning hun må bo hos mig. Det er en idé, som svigersønnen ikke kan lide overhovedet.
Jeg forstår ikke, hvad der såre ham så meget. Jeg tvinger ham ikke til at tage sig af min mor. Tværtimod falder al omsorg på mine skuldre. Min mor er ikke krævende, så jeg ved ikke, hvad der generer ham.
Tiden går, og situationen bliver kun værre. Lærke stiller sig på Mikkels side, så de begge undgår mig. Vi spiste engang sammen om et fælles bord, men nu gemmer de sig på deres værelse. Jeg prøver at tale med Lærke, men hun svarer kun med tavshed og undskyldninger.
De giver mig ingen glæde med deres børnebørn. De lever for sig selv og skynder sig ikke med noget som helst. Jeg insisterer først, men giver så op. Det er deres anliggender, de må klare selv. Men Mikkel begynder at presse mig. I vores hjem opfører han sig som en rigtig chef, selvom han ikke løfter en finger til at reparere eller købe noget til lejligheden. I stedet forsvinder han ofte ud i natklubber med sine venner. Jeg forstår ikke, hvor den fantastiske svigersøn, jeg først så, er blevet af.
Det er tydeligt, at hans sande ansigt først nu viser sig.
Hver uge bliver Mikkel mere uudholdelig. Så kommer nytår, og han nægter at fejre det med os i familien. Han tager Lærke med på sit værelse, og de fejrer uden os og min mor. Ved midnat kommer Lærke for at hilse på os, men hendes mand rører ikke engang en finger.
Næste dag siger han til mig: Vi sælger din mors hus og køber en egen lejlighed. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal reagere. De har boet hos mig i et halvt år, på mine penge? Er det nok?
Nej, det kan jeg ikke acceptere. Find selv en lejlighed. Det er min mors hjem, vi sælger det ikke. Det er hendes ejendom, og hun skal bestemme selv, siger jeg vredt.
Det gør Mikkel rasende. Samme dag pakker han sine ting, griber Lærke og flytter ind hos sine forældre.
Det er trist, at Lærke ikke protesterer, men det er hendes liv. Hvis hun tror, det er bedre for hende, så lad hende bo hos Mikkel.
Har jeg handlet rigtigt?
Hvad ville du have gjort i min situation?
Venner, hvis I vil læse flere af vores historier efterlad jeres kommentarer og glem ikke at like. Det motiverer os til at skrive videre!
