Hvordan kan det være, at han er forkølet? Hvad er han egentlig i gang med? udbrød svigermor med et forbløffet suk. Han ligger og sover. Men temperature er kun en lille smule hævet, intet alvorligt vinteren er netop begyndt.
Det er ikke bare vinteren! Det er dit arbejde, der flytter rundt på alt fra kassen hjem til os! Hvor mange gange skal jeg sige skift job, før du får styr på det?
Freja lå i sengen, da et højt klik lød af døren. Hun gned øjnene, så på vækkeuret kun otte om morgenen.
Mikkel, skat, er det dig? spurgte hun forvirret, mens hun lyttede til lydene i lejligheden.
Intet svar. Kun lyden af en dør, der gik op mod badeværelset, og så stilhed.
Freja greb hurtigt sin morgenkåbe på, gik barfodet ind i badet. Da hun åbnede døren, gik hun næsten i stå af overraskelse.
Mikkel stod foran spejlet, strakte læben ud og kiggede på sin udstikkende tunge.
Freja, er det sandt, at man får en hvid tunge, når man er forkølet? spurgte han.
Er du selv forkølet? mumlede Freja søvnigt.
Jeg tror det, svarede Mikkel og rørte bekymret ved sin pande. Jeg mangler et termometer. Hvor er det? Lad mig ligge ned. Selvom jeg har fri fra arbejdet, må jeg nok kalde lægen.
Freja fandt termometeret. Det viste 37,2 grader. Så var vinteren begyndt, og Mikkel lagde sig ned. Lægen kom en time senere, skrev en sygeorlov på.
Freja ringede til sin mor:
Kan du hente lille Søren fra børnehaven? Han må ikke komme hjem Mikkel er forkølet.
Moren var mere end glad; hun elskede sit barnebarn, boede alene, og Søren var hendes lille solstråle.
Hvad med Mikkel? Er det alvorligt?
Ikke noget særligt. Lægen kom, skrev sygeorlov, ordinerede nogle behandlinger, så vi kan tage det roligt.
Hvordan har du det selv? spurgte moren bekymret.
Jeg har det fint! Jeg skal på arbejde i aften, så jeg beder svigermor om at kigge til ham. Så er det bare en ekstra vagt den næste uge. Tak, mor.
Hvad skal man så lave? En let suppe på kyllingebouillon, så skal der også en tur i supermarkedet ud over apoteket. Hente kyllingelår fra fryseren, købe gulerødder og kartofler.
I apoteket købte hun alt, hvad der skulle bruges. Til frokost vækkede hun manden.
Mikkel, stå op og spis suppen, skubbede Freja ham på skulderen.
Mikkel, lidt skælvet, satte sig på sengen.
Åh, jeg føler mig kvalm! Må jeg have suppen i sengen? Jeg kan ikke nå køkkenet.
Sådan er det? Okay, jeg henter den. Så kan du tage temperaturen bagefter
Han spiste, målte igen 37,2 grader. Freja gav ham piller. Mikkel vendte ansigtet mod væggen og faldt i søvn igen. Tak Gud.
Freja må ikke selv blive forkølet manden får fuld sygepenge, men hun får kun en brøkdel i sin butik. Og med husets lån kan hun slet ikke blive syg. Hun ringede til svigermor:
Ulla, Mikkel er forkølet. Når du har tid, så hold øje med ham om aftenen. Vi har mange kunder om aftenen, så jeg kan ikke ringe til dig.
Ulla spurgte:
Hvordan kan det være, at han er forkølet? Hvad er hans tilstand?
Han ligger og sover. Temperatur er kun lidt høj, alt i orden, vinteren er startet.
Ulla svarede:
Det er ikke bare vinter! Det er dit job, der bringer alting hjem fra kassen! Hvor mange gange skal jeg sige skift job!
Ulla, jeg er ikke svag! Du sagde selv, at Mikkel som barn kunne lægge sig ned på et øjeblik. Kulden er kommet, så jeg har ikke tid til det her
Freja afbrød samtalen hurtigt. Ulla elskede at blæse en myg op til en elefant, og hun kunne stå klar med en kasse fuld af urter på en time. Så lad hende kigge forbi; Freja måtte alligevel forberede sig på at gå på arbejde.
Ulla kom med kasser af forskellige urter til sønnen, bare så det er med. Hun skiftede ham fra en våd trøje til en tør, mens hun råbte:
Sådan ligger du i den våde trøje, du bliver kun værre. Hvor har du ellers ladet det gå?
Ulla, han sov allerede, hvad kunne jeg have gjort?
Freja gik på arbejde. Efter et par timer mærkede hun sig svag. Så også hun var svag! Men hun måtte holde fasaden og holde vagt. Om aftenen målte hun temperaturen den var højere end Mikkels. Hun ville klage til ham, men han var optaget af sig selv.
Jeg fryser og ryster. Mor gav mig hyldeblomstte med hindbær og honning, men det hjalp kun lidt. Hvad skal jeg tage?
Jeg har det også skidt
Så tag noget, sagde Mikkel og så igen på sin hvide tunge i spejlet. Den er stadig hvid.
Hun må ikke blive forkølet! At klage hjælper ikke hvis hun siger det til sin mor, vil mor ringe hver femte minut med råd; svigermor vil beskylde hende, og manden bliver ved sin egen måde.
Beslutningen var klar ingen klager, tage piller i stilhed og fortsætte arbejde. Lånet forsvinder jo ikke af sig selv.
Hele ugen drak Mikkel over sin svaghed, og han så ud som den mest ulykkelige mand i verden selvom termometeret viste præcis 37 grader, sagde han altid, at han følte sig forfærdeligt dårlig.
Svigermor kom ofte med sine blandinger og tinktur. Freja ville helst undgå hende derhjemme; hendes udtryk var ikke til at se på.
Manden lagde ikke mærke til noget han sov enten foran fjernsynet eller på mobilen. Da han kom hjem, målte Freja hans temperatur, og først den fjerde dag var alt normalt.
Svagheden var der, men den gik over. Mikkel lå længe, men krævede mere mad i sengen, temperaturmåling, drikkevarer.
Svigermor sagde, at han altid har været svag som barn, men nu var det første gang i fem år, han blev forkølet i familielivet, og det var uudholdeligt!
Han kæmpede sig igennem den lille svaghed, altid med en klage på sin tilstand.
Næste uge blev han udskrevet. Søren blev hentet hjem. I morgen går Mikkel på arbejde igen.
Mens han sad ved køkkenbordet med en aften-te, fortalte han:
Som barn gik det hele bedre, men nu er det så ramt, du kan da ikke forstå!
Hvad er så specielt? Hvorfor kunne du ikke klare det?
Du skulle have været i min sko! Det er let at tale, når du er sund.
Jeg var også! Jeg har også været igennem det, men du så bare ikke.
Mikkel så mistroisk på sin kone, så listigt ud, som om han havde løst et gåde:
Joker du? Så lad os gå i seng!
Freja sukkede dybt ja, han så jo slet ikke.
Det er som i den gamle vits: kun den, der har født, kan forstå, hvad en mand føler ved 37 grader.
