Jeg har levet alene i halvt halvt årti. Nej, jeg har været gift, men min mand gik fra familien et år efter brylluppet. På det tidspunkt får jeg lige min datter, Lærke. Til sidst efterlader Peter os en treværelses lejlighed i København; i hvert fald får vi et sted, hvor vi kan bo ordentligt. Jeg har ingen planer om at gifte mig igen, og jeg er heller ikke typen, der søger et nyt ægteskab. Lærke vokser op, og jeg må få hende på benene. Der er så meget at tage sig af, at jeg er hovedkulestænkende hele tiden.
Jeg ved, at jeg gør alt, hvad jeg kan, men Lærke mangler stadig en fars skulder at læne sig op ad. Det kan jeg ikke give hende længere. Så med tiden begynder hun at knytte sig meget til alle drenge, hun er venner med eller får et forhold til. Ikke alle kan lide den påtrængende opførsel, og jeg må ofte trøste hende og hele hendes knuste hjerte. Men Gud er god, og efter et stykke tid møder min datter sin mand.
Mikkel er jordnær og rar. Jeg er kun interesseret i, at Lærke gifter sig med ham. Han respekterer mig og Lærke, og hvad kunne jeg ønske mig mere? Jeg ser ham som den perfekte svigersøn. Men eventyret varer ikke evigt. Et halvt år efter brylluppet begynder Mikkel at ændre sig markant.
Samtidig passer jeg på min egen mor, som stadig lever. Hun fødte mig tidligt, ligesom jeg gjorde med Lærke, så hun har også set sin barnebarn vokse op. Men nu bliver hun syg. Svagheden rammer hende så hårdt, at jeg må tage hende ind i min lejlighed og pleje hende hele tiden. Jeg har ingen anden mulighed; hun kan ikke bo alene. Mikkels idé om at have svigerforældre i huset er derimod helt uacceptabel for ham.
Jeg ved ikke, hvad der såre ham så meget. Jeg tvinger ham jo ikke til at tage sig af min mor al ansvaret ligger på mine skuldre. Min mor er ikke krævende, så jeg forstår ikke, hvad han har imod situationen.
Tillige forværres tingene. Lærke begynder at tage side med Mikkel, og nu undgår de begge mig. Vi plejede at sidde sammen om bordet, men nu gemmer de sig på deres værelser. Jeg prøver at tale med Lærke, men hun svarer kun med tavshed og undskyldninger.
De giver mig ingen trøst med barnebørnene. De siger, at de lever for sig selv, så længe de kan. Jeg insisterer i starten, men giver så op. Det er deres anliggender, de må klare selv. Men Mikkel begynder nu at presse mig. I mit hjem opfører han sig som om han ejer stedet, selvom han ikke rører en finger for at reparere eller købe noget til lejligheden. I stedet forsvinder han ofte ud på natklubber med vennerne. Jeg forstår ikke, hvor den fantastiske svigersøn, jeg så i starten, er blevet af.
Det er tydeligt, at hans sande ansigt nu viser sig.
Hver uge bliver Mikkel mere uudholdelig. Så kommer nytår, og han nægter at fejre det med os i familien. Han tager Lærke med ind i sit værelse, og de fejrer på egen hånd sammen med min mor. Klokken tolv kommer Lærke for at hilse på os, men hendes mand rører ikke engang på næsen.
Næste dag siger han til mig: Vi sælger din mors hus og køber en egen lejlighed. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal reagere. Hvorfor skulle de flytte ud, når de jo har boet hos mig i et halvt år? På mine udgifter? Er det ikke nok?
Nej, jeg tror ikke, det er rimeligt. Find selv en lejlighed. Det er min mors hjem. Vi vil ikke sælge det. Det er hendes ejendom, og hun bestemmer selv over den, siger jeg med irritation.
Det irriterer Mikkel. Samme dag pakker han sine ting, tager Lærke og kører til sine forældre.
Det er trist, at Lærke ikke engang protesterer, men det er hendes liv. Hvis hun tror, det er bedst for hende, så lad hende bo hos Mikkel.
Har jeg handlet rigtigt?
Hvad ville du have gjort i min situation?
Venner, hvis I vil læse flere af vores historier, så skriv kommentarer og glem ikke at give et like. Det giver os energi til at skrive videre!
