72-årige Mette bliver trukket ud af sine sædvanlige, beskedne marineblå tøj af sin elskede mand Jørgen, som har købt en farverig ny badedragt til deres ferietur ved stranden. Da en tilfældig forbipasserende kvinde fanger et billede af Mette, der i det varme eftermiddagslys griner med ægte glæde, føler kvinden sig ung og virkelig set. Stolt af det smukke øjeblik lægger Mette billedet på Facebook med en simpel billedtekst, hvor hun hylder sin mangeårige kærlighed til Jørgen.
Den glade stemning bliver ødelagt næste morgen, da Mette støder på en grusom kommentar fra sin svigerdatter Gitte, som kalder hendes rynkede krop “ulækker” og pinlig. Selvom Gitte hurtigt sletter sine ord, har Mette allerede taget et skærmbillede af den smertefulde besked. Som om det ikke var nok, ringer Gitte kort efter til Mette og forbyder hende at have kontakt med de elskede børnebørn med den begrundelse, at strandbilledet var fuldstændig upassende.
Mette lader sig ikke slå ud af ondsindethed. Hun lægger sin yndlingslæbestift på, putter det printede skærmbillede i tasken og kører roligt og værdigt til sin søn Eriks hus med en plan i tankerne. Da Erik læser sin kones hadefulde ord, føler han sig dybt skamfuld og stiller sig på sin mors side. I stedet for at skabe en stor familiescene vælger Mette en ædlere vej og beder blot om, at hele familien – inklusive Gitte – kommer til søndagsmiddag hos hende.
Under søndagsbesøget har børnebørnene taget en flettet kurv fyldt med gamle familiealbums med og kigger smilende på nostalgiske billeder af deres forældre og bedsteforældre. Mette lægger lydløst sit nyeste strandbillede i badedragt ind mellem de gamle fotos, og hendes barnebarn udråber det straks til sit yndlingsbillede, fordi han lægger mærke til, hvor kærligt Jørgen ser på Mette. Denne uskyldige og oprigtige iagttagelse fra barnet tvinger Gitte til at konfrontere de giftige skønhedsidealer, som hun ubevidst har begyndt at give videre til sine egne børn.
En uge senere kommer en ydmyg Gitte til Mettes hus med et helt nyt, tomt fotoalbum i hænderne. Den første side er dedikeret til netop det strandbillede, hun engang hånede, og nu står der en tekst nedenunder, der skal minde hende om altid at se familien gennem kærlighedens briller, ikke gennem domme. Mette modtager varmt sin svigerdatters stille undskyldning og inviterer hende til sammen at fylde de resterende sider i albummet – de første skridt på vejen til at genopbygge et ærligt og forstående forhold.
