Freja, jeg er hjemme, kom og hils på!
Mads?! Hvorfor er du allerede hjemme? Du sagde jo, du først ville være tilbage om tre dage…
En kvinde i start 30erne kom ud i entreen, hun trak hurtigt den silkekåbe tættere om sig og så lidt forvirret på sin mand, der stod i døren.
Ville bare overraske dig, Freja. Kan se, det lykkedes! Eller er du ikke glad for at se mig? Mads, høj og bredskuldret, lyste op i et stort smil, tydeligvis tilfreds med effekten.
Selvfølgelig, jeg er virkelig glad! Gå du bare ud i køkkenet, så varmer jeg mad op…
Mads, der virkelig følte sig som lidt af en held, nikkede til Freja og gik mod køkkenet. Men her ventede et overdådigt bord: friske jordbær, chokolade, og maden så helt nylavet ud det var som om det hele var planlagt præcis til ham.
Freja, hvor er du vild! Du har virkelig gjort noget ud af det… Hvordan vidste du, at jeg ville komme? Du er simpelthen så forudseende!
Han skovlede store portioner op på tallerkenen og kastede sig sultent over maden. Freja var stadig ikke til at se, men han tænkte, hun var ude for at tage en fin kjole på for hans skyld.
Mads, jeg… Vi…
Hold op, Freja, det er virkelig lækkert det her! Den der gryderet, og salaten og pandekagerne man kan jo ikke bede om mere… Asger?!
Mads vendte sig om, og ind kom Freja med armen under hans egen bror, Asger. Freja havde et undskyldende blik i øjnene og Asger, iført shorts og T-shirt, så søvnig ud, som om han næsten lige var blevet vækket.
Ja, Mads, det er mig. Hej, brormand…
Hej. Kan I så forklare mig, hvad der foregår her? Eller… det er måske allerede overflødigt…
Mads, jeg… jeg har længe villet sige det. Jeg elsker Asger. Jeg vil kun være sammen med ham. Undskyld. Freja fik hurtigt ordret det ud og så genert over på sin efterhånden tydeligt forhenværende mand.
Mads hånd sank og tallerkenen faldt og trillede hen over gulvet, resten af maden spredte sig.
Så det vil sige, I lige nu…
Ja. Vi var lige sammen.
Fantastisk, virkelig! Freja! Og du, Asger, du gør det da også godt! Jamen altså, så forstår jeg da bedre, hvorfor der var så god mad… Og især til hvem.
Freja undgik hans blik. Var hun først begyndt at se ham i øjnene, ville hendes mod nok forsvinde med det samme.
Og Emma? Hvad med vores datter? Ved hun noget?
Nej… intet, altså.
Hvor er hun nu så?
Henne hos naboen, ser tegnefilm.
Og det er ikke første gang du anbringer hende der?
Det har stået sådan til det sidste halve år…
Mads spurgte ikke om mere. Han havde ikke flere følelser tilbage. Træt efter turen så han ingen grund til at skabe drama. Det lå ham ikke til at være vred længe han havde et roligt syn på livet. Men hvis nogen virkelig trådte over hans grænser, kunne det mærkes. Denne situation med to mennesker, der ellers havde stået ham nært, efterlod ham bare forvirret. Men kun i et kort øjeblik.
I har ti minutter til at være ude herfra. Tiden starter nu. sagde Mads og tog en slurk te. Han så ikke på sin bror.
Hvad er det dog, Freja kan se i ham? De ligner jo hinanden, sågar modermærkerne er identiske… Han har aldrig været særligt arbejdsom eller særlig klog… Hun mister bare på det her, men altså hendes valg! tænkte han og tog endnu en slurk te.
Jeg går ingen steder, før jeg får din accept, sagde Asger pludseligt udfordrende.
Og hvilken accept er det så, du ønsker?
På skilsmisse… Slip Freja, hun elsker dig ikke mere.
Det kan jeg da se, hvem min kone elsker… lo Mads tørt. Skilsmisse vil I have? Den får I, men vi tager det via retten! Vil gerne se jer smide penge ud på advokatregninger…
Mads… sagde Freja og lagde hånden blidt på hans håndled. Kom nu, lad os skilles stille og roligt. Du er jo ikke sådan en, du er god af natur, det ved jeg.
Han rystede på hovedet.
Nå, men sådan må det så være. Men du er ikke længere min bror, Asger.
Vi… vi vil også gerne spørge om noget.
Nå, hvad mere?
Lad os få lejligheden efter skilsmissen, Mads! Freja sendte ham et smil. Emma er så glad for stedet, og hun har sine venner tæt på… Hvis vi skal dele lejligheden, har vi ikke råd til noget andet, så må vi tilbage til landsbyen…
Mads foldede hænderne og tænkte sig om. Freja begyndte straks at snakke endnu mere overtalende:
Mads, skat… Giv din datter en chance, gør det for hendes skyld. Du tjener jo fine penge, det skal nok gå for dig! Vær sød, Mads, det er for hende jeg gør det…
Slap nu af, Freja, sagde han. Jeg har en bedre idé.
Og hvad skulle det så være? spurgte Freja og så pludseligt håbefuld ud. Vil du give os bilen også? Emma ville elske det…
Emma skal bo sammen med mig.
Hvad?! Freja kunne slet ikke tro det. Er du blevet skør? Du ved da ikke hvordan man tager sig af børn! Du er jo væk på forretningsrejser næsten altid… Det er jo nærmest ikke sikkert, hun kan huske, hvad du hedder.
Så må vi jo se, sagde Mads og gik ud til døren.
Et par minutter efter kom han tilbage hånd i hånd med sin datter. En pige på ti, lige rykket op i fjerde klasse, der knugede sin fars hånd og smilede stort.
Hvorfor tog du hende herind? Skal hun også blandes ind i det her? Freja var lettere irriteret.
Men Mads svarede ikke. Han satte sig og tog datteren op på skødet og begyndte stille og roligt samtalen:
Emma, skat, må jeg stille dig et par spørgsmål?
Ja, selvfølgelig! sagde hun glad.
Men du skal love at svare ærligt. Jeg snakker med dig som med en voksen.
Sådan som du gør på arbejdet?
Lige præcis.
Hun nikkede, spændt over at han talte til hende på den måde.
Emma, har mor været hård ved dig? Har hun slået dig bare én gang i sidste uge?
Pigen blev flov og kiggede væk, hendes fingre rodede lidt rundt i kjolens stof.
Sig mig, er du blevet sindssyg eller hvad? råbte Freja. Lad hende være i fred!
Ti stille, Freja. Jeg taler med vores datter, Mads strøg barnet over håret. Bare rolig, Emma. Kan du huske, du lovede at svare ærligt?
Hun nikkede, og tårerne kom frem i øjnene. Hun lagde armene om farens hals og hviskede:
Ja… hun har slået mig tre gange. Først fordi jeg fik et dårligt karakter, så for spildt mælk… Tredje gang var da jeg råbte af Asger. Hun kyssede ham, da du var væk på arbejde…
Ikke græd, min skat, sagde Mads blidt og krammede hende. Jeg er her, jeg skal nok passe på dig. Nu kan mor ikke gøre dig noget.
Hun lyver! indskød Freja. Jeg har aldrig rørt hende!
Så du vil have lejligheden og bilen for Emmas skyld? spurgte Mads sarkastisk Emma, én ting til!
Okay…
Hvis du kunne vælge: Vil du bo hos mor eller hos mig?
Emma blev stille. Hendes blik gled frem og tilbage mellem forældrene. Freja forsøgte at få hende til at vælge sig, rakte endda armene frem.
Vil du love mig, du ikke rejser væk hele tiden mere?
Det lover jeg! svarede Mads.
Så vil jeg gerne bo hos dig, far.
For pokker, Freja snerrede og rakte ud efter datteren, men Mads vendte sig og holdt Emma tæt ind til sig. Asger, der stadig stod bagved, sagde ikke en lyd.
Sådan, Freja, så er vi færdige her. Du kommer ikke til at se hende igen, sagde Mads roligt, og gik med Emma ind på hendes værelse.
De samlede hurtigt hendes ting sammen. Hans egen kuffert var stadig pakket fra rejsen. Så tog Mads og Emma direkte ud til det hotel, han plejede at bruge i Aarhus, når han havde brug for et værelse mellem forretningsmøder.
…Et par måneder senere var der retssag. Fordi Freja og Asger hverken havde fast indtægt eller stabil bolig, og fordi Emma selv sagde, at hun ville blive hos sin far, bestemte dommeren, at Emma skulle bo hos Mads. De delte lejligheden, og Mads solgte sin del. Emma måtte se sin mor i weekenderne, men boede fuldtid hos sin far i deres nye lejlighed. Mads ændrede om på arbejdet, så han ikke længere var væk på lange forretningsrejser. For første gang i lang tid var Emma glad, og hver dag smilede hun mere og det var mere værd end alle penge i verden.
