Helt ærligt, jeg var skuffet over min mor. Sagen var, at da far fandt en anden, gik hun stolt sin vej. Hun kæmpede slet ikke for vores interesser. Efter min mening, når det var ham, der var utro, burde hun have krævet lejligheden og penge af ham. I stedet måtte vi bo på et herberg under forfærdelige forhold. Der var tider, hvor vi måtte tigge kartofler hos naboerne, fordi vi simpelthen ikke havde noget at spise.
Min mor har altid haft en alt for blød karakter. Hun gav altid efter for alle, forsvarede aldrig sine egne interesser. Det kunne jeg ikke forstå. Da jeg var 12, døde min mormor, og min moster tog hendes hus, men min mor protesterede ikke, selvom vi intet sted havde at bo.
Så da jeg var 15, forlod jeg gerne hjemmet og tog på teknisk skole i en anden by. Senere kom jeg på universitetet, og allerede på andet år startede jeg sammen med en klassekammerat en computerreparationsvirksomhed. Vi var heldige, for vi var de første. Det er nu ti år siden, og vi har to værksteder og tre butikker. Selvom min kone og jeg boede til leje, købte jeg først en bolig til min mor. Min elskede Ida blev frygtelig fornærmet.
– Hvordan kan du gøre det? Din mor havde et helt liv til at spare op til en lejlighed.
– Hun er ikke sådan, hun kunne ikke engang spare op til sko.
– Er det vores problem?
– Måske ikke, men det er min mor.
Illustrativt foto. Billedet er ikke dokumentation for den beskrevne situation.
Med tiden købte jeg alligevel et lille hus. Vi fik to børn. Livet blev bedre. Men min mor hjalp jeg altid alligevel. Jeg lavede endda et kort til hende, hvor jeg hver måned satte 5.000 kroner ind.
Men en dag opdagede jeg, at pengene på kortet forsvandt meget hurtigt. Jeg kørte så til min mor og så, at hun slet ikke havde noget at spise.
– Hvor er pengene? Hvad har du brugt dem på?
– Du ved jo, hvad priserne er nu. Og så medicin, forbrugsafgifter.
Hvis du er interesseret i denne historie, find flere rørende livsfortællinger via linket – https://t.me/+Wi4_EbzXw7Q5M2Zi
Jeg troede ikke på hende. Besluttede mig for at holde øje. Næste gang jeg satte penge ind, hævede hun dem straks. Jeg kørte til hende for at se, hvad hun havde købt. Men køleskabet var igen tomt.
– Mor, hvad købte du?
– Sønnike, du forstår, det er sådan her. Min nevø har problemer, min søster klager meget, beder om hjælp, og jeg kan ikke sige nej.
– Mor, de udnytter dig! Mads selv fortalte mig, at han bygger hus. Jeg har ikke tænkt mig at være hans sponsor, mens du ikke har noget at spise.
Rasende kørte jeg hjem og fortalte alt til min kone. Så rådede hun mig.
– Du har gjort nok for din mor. Giv hende ikke en krone mere. Hvis hun har brug for noget, så køb mad og kør det ud, eller medicin, som hun har brug for.
Næste dag tog jeg kortet fra min mor. Hun blev fornærmet, sagde, at jeg havde masser af penge, og at man ikke kan nægte sine nærmeste. Men det er jeg ikke enig i.
Hvad synes I – handlede jeg rigtigt eller forkert?
Flere spændende livshistorier her – https://t.me/+xOpeSMR55r5hZTIy
Sandheden er, at kærlighed ikke måles i penge, men i evnen til at sætte grænser for andres skyld – også når det gør ondt.
