Kære Dagbog,
I dag har jeg endelig fået lov til at sætte ord på den stille glæde, som følger med at have en livspartner ved sin side. Anders krammede mig omkring skuldrene og sagde: Hvor er det godt, at du er her, min skat. Jeg svarede: Jeg er lykkelig, fordi du er ved min side! Hans latter brød ud, da han fortsatte: Hvem ellers skulle jeg dele livet med? Selvfølgelig kun dig du er min skæbne, min eneste, den bedste kvinde i verden. Jeg kyssede ham blidt på kinden, før jeg skyndte mig ud i køkkenet for at tage den nybagte tærte ud af ovnen.
Vi fejrede i dag vores sølvbryllup 25 år sammen på den mest beskedne måde, kun med de nærmeste i den lille familie. Kun vi to og vores børn. Vores søn Søren er i 10. klasse, mens vores datter Freja for nylig er færdig med universitetet, har fået sit første studiejob og har valgt at flytte ud i en lille lejlighed i nærheden af kontoret. Selvom jeg har sagt nej til at låne hende et værelse, har der altid været plads nok i vores hjem; alligevel ønsker Freja at stå på egne ben.
Hvorfor skal du bo i en lejlighed på egen hånd? spurgte jeg hende. Du har dit eget værelse her, vi lever sammen i fred hvorfor vil du flytte fra os? Du skal snart gifte dig, så du kan jo flytte ud når tiden er inde. Freja svarede: Mor, jeg elsker både dig og far, og jeg ved, I ikke vil skubbe mig ud, men jeg vil prøve at bo selv. Og du må endelig ikke blive sur, men du laver så lækre retter og tærter, at jeg frygter, at jeg vil blive til en elefant af al den mad. Jeg er så tynd, men du spiser så meget, og jeg vil gerne holde min figur. Jeg kan ikke holde styr på mit vægttab, mens jeg bor i samme hus som jer jeg kan ikke modstå dine fristelser.
Jeg smilede til min datter. Freja ligner mig slet ikke. Jeg er lille og spinkel, næsten som et barn, mens Freja er en sand skønhed, som har arvet sin fars stærke træk. Anders er en markant mand, høj og velbygget, selvom han har taget på lidt med al den kage, vi har bagt. I sine unge år var han en ægte ungmand, og selv nu, i sine 48 år, er han stadig charmerende og livlig.
Jeg ved, at ved siden af ham fremstår jeg måske ikke som den mest imponerende, men jeg har lært at ignorere hvisken i baggrunden. For ham er jeg den smukkeste og mest ønskværdige kvinde i verden.
***
Da jeg mødte Anders, var jeg kun 20, og han var 22. På en septemberdag gik jeg, Signe, til min veninde Katrines fødselsdag. Jeg havde forberedt en gave på forhånd, og på vej til festen besluttede jeg mig for at købe en lille buket blomster.
I blomsterbutikken var der kun én ung mand blandt kunderne. Han stod og kiggede på et udvalg af blomster, mens den venlige blomsterpige, med et smil, viste ham forskellige muligheder. Jeg så, hvordan pigen kiggede på ham med tydelig interesse, og jeg indså også, at han var meget attraktiv.
Sådan et udseende hører kun til i film, tænkte jeg. Måske er han endda en skuespiller?
Manden bemærkede mig og spurgte: Hvilken buket kan du bedst lide, den med røde roser eller den med pæoner? Jeg blev flov, for jeg havde ikke forventet, at den smukke fyr ville tale med mig, men jeg svarede: Jeg ville vælge pæonerne, selvom de fleste piger foretrækker roser.
Blomsterpigen spurgte så: Hvad kan din kæreste lide? Jeg kiggede forvirret på manden, som svarede: Jeg køber ikke blomster til min kæreste. Jeg ved ikke engang, hvem den er, for jeg har ingen kæreste. Pigen så overrasket på mig, og manden fortsatte: En ven skal til sin kusines fødselsdag og overtalte mig til at tage med. Jeg ville ikke gå tomhændet, så jeg købte blomster, men valget var så stort, at jeg blev forvirret.
Jeg sagde: Hvis du vælger roser, går du aldrig galt alle piger elsker roser. Han spurgte så, om jeg også kunne lide roser. Jeg blev rød i ansigtet, sænkede blikket og svarede: Jeg elsker mest vilde blomster i engen, men roser er også fine. De må vel være alles favoritter.
Han fortalte, at hans mor altid, når hun tog på landet, bragte en buket vilde blomster fra engen. Der er en særlig skønhed i de vilde farver de ser umærkelige ud ved første blik, men hvis du ser nærmere, er de forbløffende.
Manden købte en buket roser, gik ud af butikken med et smil mod mig, og blomsterpigen bemærkede: Hvilken flot fyr, ikke? Et smil, der kan ryste en stjerne. Jeg grinede og købte selv en lille buket krysantemum, før jeg gik for at hilse på Katrine.
Da jeg ankom til festlokalet, så jeg manden igen det var Mikkel, som var kommet sammen med sin ven Rasmus, bror til fødselaren. Mikkel blev også overrasket over at se mig, og han kastede blidt glimt mod mig hele aftenen. Vi talte, men jeg kan ikke længere huske, hvad vi sagde. Jeg spekulerede på, hvorfor han sad ved siden af mig, hvorfor han smilede, og hvorfor Katrine så ud til at være utilfreds.
Da musikken begyndte, bad Katrine Mikkel om en dans. Mikkel så kort på mig med et lille skyldbetynget blik, før han gik ud på dansegulvet med fødselaren. Senere vendte han tilbage til mig, og da jeg gik hjem, bød han mig af med et kys.
Næste dag på universitetet så jeg Katrine i gang, men hun hilste slet ikke på mig, selv da jeg sagde Hej. Efter forelæsninger gik jeg hen til hende og spurgte, hvad der var galt. Hun så mig vredt i øjnene og sagde: Forstår du ikke? Rasmus bragte Mikkel for at introducere mig! Jeg så ham på billeder, og han faldt i søvn for mig. Så du stal hele aftenen med din flirt! Jeg blev såret: Jeg har aldrig flirter med nogen. Jeg havde ikke engang en tanke om det. Det var Mikkel, der selv gik for at følge mig ud. Katrine gik væk, mens hun mumlede, at jeg var en snedig forfører.
Jeg følte mig så lille. Var jeg virkelig den, der stjal ham? Jeg er en helt almindelig pige, uden noget ekstra, men alligevel fangede jeg opmærksomheden fra den smukkeste fyr i rummet. Hvorfor? Jeg kan kun gætte, at han måske bare manglede noget at snakke med i selskabet og valgte at tale med mig, fordi jeg var den første, han så i blomsterbutikken.
Mens jeg gik hjem fra universitetet, stod jeg foran spejlet, så på mig selv og sagde: Er jeg virkelig så værdiløs? Telefonen ringede. Det var Mikkel. Jeg huskede, at han havde fået mit nummer i går, men jeg troede aldrig, han ville ringe. Vi aftalte at mødes ved havnefronten om aftenen. Da jeg ankom, ventede han med en buket vilde engenblomster og et smil, der sagde alt jeg var forelsket.
Så begyndte vores kærlighedshistorie. Mange spårede, at vi ville skilles hurtigt. Ingen troede, at en så yndefuld fyr kunne blive så forelsket i en simpel pige som mig. Nogle misundte og sagde, at vores forhold var dømt til at fejle, fordi han var vant til at få opmærksomhed fra kvinder, men Mikkel så kun mig. Efter et år spurgte jeg ham: Hvorfor valgte du netop mig? Jeg er jo helt almindelig, ingen af mine træk er særligt tiltrækkende. Han svarede oprigtigt: Man kan ikke forklare kærlighed. Jeg blev forelsket i dine øjne, i din blødhed, i din stemme, i din duft, i din sjæl. Du elsker vilde blomster, og du er som dem din skønhed skriger ikke, den viser sig kun for dem, der ser nøje efter. Jeg vil aldrig bytte dig for en dyr rose.
***
Vores 25-års fejring gik i en hyggelig stue med stearinlys og en lille buket vilde engenblomster på midten af bordet. Vores børn holdt taler, der var fulde af varme ord den bedste gave vi kunne få. Anders har altid givet mig en buket af de vilde blomster på min fødselsdag i juli og på vores bryllupsdag.
Senere, da vi lå i sengen, sagde jeg til ham: Jeg har lige tænkt på, at vi måske er et forkert par. Han lo: Hvorfor tænker du sådan? Jeg svarede: Vi har i 25 år aldrig skændtes. Kan det ske? Han sagde: Ønsker du at skændes? Så begyndte han at kildre mig, men jeg lo højlydt og sagde: Nej, jeg vil ikke. Han kyssede mig blidt: Jeg vil heller ikke skændes med dig.
Det er så rart at kunne dele dette med dig, kære Dagbog. Jeg føler mig heldig, at have en mand, der ser mig som den smukkeste kvinde i verden, selv når jeg ser mig selv i spejlet og tvivler. Jeg håber, at vores kærlighed fortsætter med at blomstre som de vilde blomster, vi begge holder så meget af.
Kærlig hilsen,
AstaJeg ved, at så længe vi holder hinandens hænder, vil vores hjerter altid finde vej tilbage til hinanden.
