Hvilken regning er forfalden? De må tage fejl, vi har ingen lån Ja, Holm, ja, det er vores adresse, men Hvor meget siger De? Det kan simpelthen ikke passe. Hvem står lånet i navn på? undrede Helena sig.
På Jens Andreas Holm, lød svaret.
Ja, det er min mand, men hvordan kunne han? Og hvorfor? Helena havde svært ved at fatte det.
Jeg forstår Dem, stemmen i røret blev mildere, Men reglerne er ens for alle. Fristen er overskredet. Dette er første advarsel, så følger konsekvenser.
Det hele flimrede for Helena, da hun gik ind i stuen og satte sig foran computeren. Chokket over beskeden virkede bedøvende. Nej, nu måtte hun selv undersøge, hvor denne gæld pludselig kom fra.
Hun havde aldrig set en kreditkort i sin mands pung, så pengene var altså ikke optaget til husholdningen. Hvad foregik der? Hun kunne slet ikke samle sig om arbejdet den dag, tankerne kredsede kun om den mærkelige opringning. Helena ventede utålmodigt på, at Jens endelig kom hjem:
Hvem var pengene til? Hvorfor har du taget et lån?
De nåede alligevel at ringe, mumlede Jens irriteret. Og efter at have afsløret sig selv, skød han skylden over på sin kone Hvad glor du sådan på? Til min mor, selvfølgelig. Hun bad om hjælp, hun bor jo alene
Hvorfor behøver hun så stor en sum? Vi klarer os for mindre, selvom vi begge arbejder
Hun ville på ferie, det er vel klart nok?
Hvorhen? Skulle hun til De Kanariske Øer eller måske Maldiverne?
Min mor opfostrede mig alene, hun har ret til lidt forkælelse. Og jeg troede ærlig talt, du ville forstå det
Med ansigtet i en puttet mine gik Jens ind i soveværelset, smed sig demonstrativt i lænestolen og vendte ryggen til. Sådan gjorde han altid, når han ville presse hende til eftergivenhed. Men denne gang virkede teaterstykket fornærmet barn ikke på Helena.
Hun nægtede bare at diskutere mere. Svigermor havde altid fyldt alt for meget i deres ægteskab. Lina Møller, som svigermor hed, elskede at kræve ting. Allerede ved det første møde havde hun begejstret spurgt om øreringene i Helenas ører var ægte eller fake?
Du går ikke med uægte smykker? Jamen dog, hvorfor bruge så mange penge på noget så unyttigt? I kunne have købt noget fornuftigt hjem i stedet
Det var en gave, havde Helena forsøgt undvigende.
Nå, så er det okay, havde Lina straks beroliget sig.
En uge senere bad Jens forsigtigt Helena om at undgå øreringene, når de besøgte hans mor. Svigermor blev nemlig ked af det, fordi hun ikke havde sådan et smykke og sønnen havde ikke råd til at give hende ét magen til.
Allerede dengang undrede Helena sig over denne form for jalousi. Men forelsket som hun var, holdt hun uhyggen på afstand. Så kom brylluppet. Det blev en flot dag, Lina Møller strålede i sit elegante sæt og med en fornem gave. Først en måned efter opdagede Helena ved et tilfælde, at alt var købt for Jens penge. Ellers havde Lina nægtet at vise sig til sin eneste søns bryllup.
Siden da begyndte kræveriet: ny fladskærm som veninden, hårtørrer magen til søsteren, klippekort til frisør og kurbehandling, alt sammen med det samme, ellers Hvis ikke Lina fik sin vilje, begyndte hun straks at græde eller beklage sig højlydt over sit helbred. Jens kunne ikke klare at høre sin mors tårer og skyndte sig hver gang ud at opfylde hendes ønsker:
Det er jo min mor Hvad skulle jeg ellers gøre?
Men nu havde han også fået sin egen familie. Og det slog aldrig til i husholdningskassen, selvom de begge arbejdede og egentlig tjente udmærket. Helena forstod ikke at pengene forsvandt, og Jens svarede blot med opgivende hænder:
Du har vist aldrig lært at styre et budget, kære. Der skulle du tage og lære lidt af min mor
Det havde Helena ikke lyst til. Allerede fra første stund havde hun følt sig fremmedgjort af svigermorens type, og med tiden ønskede hun blot at holde afstand.
Så kom dråben, der fik bægeret til at flyde over: Lina skulle have betalt en luksusferie. Beløbet, som Jens optog for at glæde sin mor, chokerede Helena. For de penge kunne de nemt have indfriet tre afdrag på lejligheden, købt bedre møbler og grej, og endda fejret det på byens fineste restaurant.
Jens ville ikke ændre sin kurs. Mor først altid! Helena havde nok kunnet leve med det for det var jo alligevel hans mor hvis bare han havde sagt noget! Tænk hvis noget var sket? Hvem havde så hængt på hele gælden? Hende.
Nu var det tid til en alvorlig samtale med Jens. Han måtte vælge, eller i det mindste sætte grænser for moderen. Men samtalen gik i hårdknude. Jens blev vred og beskyldte hende for kynisme og pengefiksering:
Jeg har jo betalt gælden, jeg skal nok klare det hele, hvad mere vil du? Ja, mor vil ikke have billige hoteller, det har hun altid fortjent hun gav mig alt! Hun ofrede sig for mig, skal jeg ikke give hende en ferie?
Men vi har ikke råd til det burde du måske forklare hende det?
Nej, forstår du, mor Mor er noget helligt!
Helena forstod, at Jens ingenlunde havde tænkt sig at ændre sig. At Lina var sygeligt jaloux på svigerdatteren, havde Helena for længst fattet: daglige opkald, tryglende om at Jens skulle komme på besøg, for hun savnede ham sådan. Og sønnen droppede alt og kørte på tværs af København moren ringede jo!
Efter et voldsomt skænderi gik de sønderrevne på arbejde næste dag. Ved frokosttid blev Helena pludselig svimmel, kollegerne insisterede på, hun gik til læge. På klinikken fik hun nyheden hun ventede sig. Nu ville hun endelig kunne dele noget stort med Jens og måske nu var en god anledning til at få ham til at tænke på deres fælles økonomi.
Men hendes glæde var forgæves. Jens blev bare trist han havde ikke ønsket dette nu! Han tryglede om, hun ville vente eller afslutte det. Og ikke længe efter ringede Lina selv op. Men i modsætning til sin søn bad hun ikke hun krævede:
Jeg vil ikke være bedstemor! Hvad forestiller du dig? Troede du, du kunne binde min søn til dig med et barn? Glem det Jens finder nogen anden, før eller siden
Hvad mener du?
Jeg kender ham, jeg er hans mor. Han leder allerede efter udveje, du skal ikke regne med hans støtte. Gør som han siger, for ellers får du ikke én krone i børnebidrag.
Alt blev sort for øjnene for Helena. Da hun vågnede, lå hun på hospitalet.
Du er vågen igen, lød en kendt stemme. Da hun så op, fandt hun nabokvinden Grete Lind, som også var sygeplejerske på afdelingen.
Grete Jeg vidste slet ikke, du arbejdede her
Det var måske også bedst, du ikke vidste! smålo Grete De var bange for, det blev et valg mellem dig og barnet.
Hvad?
Bare rolig, det gik godt. Men fortæl mig nu, hvad der egentlig er sket?
Da Helena havde fortalt hendes historie, blev Gretes blik stramt. Så gav hun sit råd:
Slip den familie fortest muligt. Jens laver sig aldrig om, og hans mor vil altid plage hans koner. Lina sled sin mand op han kunne aldrig gøre hende tilpas, og gik til sidst bort før tid. Og Jens er en tro kopi; moderen styrer alt.
Men han blev jo gift
Jeg fatter ikke hvordan. Du skulle vide, hvor mange piger der flygtede første gang, de mødte hans mor! Tænk dig om. Hvad siger Jens nu til at blive far?
Efter hun havde hørt Helenas svar, mumlede Grete noget knap så venligt om mors dreng. Som om det var et trylleord, pludselig vidste Helena, hvad hun skulle. Hun skulle nok klare sig.
Kort tid efter, da hun kom tilbage på arbejde, ansøgte Helena om skilsmisse. Jens forsøgte ikke engang at holde på hende. At barnet blev, nævnte hun ikke.
Et år i frihed var gået. Helena gik stille gennem Frederiksbergs grønne park med sin lille datter.
Nå, det er da et gensyn, kom en ikke glemt stemme, Hvorfor må jeg ikke se mit barnebarn?
Fordi det ikke er Deres barnebarn, svarede Helena roligt. Det barn Det, som De og Jens insisterede på skulle væk, det kom aldrig til verden. Og denne pige hun er kun min. Og ja, hun har allerede en mormor.
Hvordan kan du da tillade dig
Sagtens. Trænger De til bedstemor-titlen, så find en ny svigerdatter til Jens!
Med et smil vendte Helena ryggen til og gik videre, uden at høre efter vrede udbrud bag sig. Hun vidste, hun havde forladt både sin afhængige mand og hans krævende mor i tide. Og det var det helt rigtige valg.
