Hvilken betaling er forfalden? Det må være en fejl, vi har altså ingen lån… Jo, det er Jensen, ja, vores adresse, men… Hvor meget sagde De? Det kan da ikke passe. Hvem står lånet på, siger De? spurgte Birgit forvirret.
På Henrik Jonathan Jensen, svarede stemmen.
Jamen, det er min mand, men hvordan skulle han? Og hvorfor? Birgit var fuldstændig på bar bund.
Det beklager jeg, stemmen blev blidere, men reglerne gælder alle: frist overskredet, i dag en venlig påmindelse, og så må vi tage andre midler i brug.
Birgit huskede dårligt, hvordan hun kom ind i stuen og satte sig foran computeren. Chokket havde åbenbart sat sig fast. Hun måtte selv finde ud af, hvor det mærkelige lån kom fra.
Hun havde aldrig set en kreditkort på Henrik, så pengene måtte ikke være brugt på familien. Hvad foregik der? Hun opgav at arbejde for resten af dagen hendes tanker fløj kun rundt om det underlige opkald. Birgit nærmest sprang på Henrik, da han endelig kom hjem:
Hvem har du lånt pengene til? Hvem har bedt dig tage et lån?!
De har allerede ringet, nåede ikke at advare dig, Henrik sukkede irriteret. Da han hørte sig selv, snerrede han nærmest: Ja, hvad glor du på? Det er til min mor! Hun bor jo alene
Hvad skal hun med så mange penge? Vi klarer os da fint med mindre, selvom vi begge arbejder?
På ferie, selvfølgelig.
Til hvor? Maldiverne eller Bornholm i højsæsonen?
Mor opfostrede mig alene, hun må have lov. Jeg havde ikke regnet med, at du ville reagere sådan…
Tungt gik Henrik ind i stuen, smed sig demonstrativt i lænestolen og vendte ryggen til hans klassiske passivt-aggressive show. Men denne gang virkede det ikke på Birgit.
Hun gad slet ikke diskutere. Svigermorens indblanding havde altid været mere end rigeligt. Grethe Jensen elskede at stille krav, og hun begyndte allerede, da hun mødte sin fremtidige svigerdatter. Da hun så Birgits øreringe første gang, rullede hun dramatisk med øjnene: var det ægte sten, eller bare billigt stads?
Og da Birgit forklarede, at hun ikke brugte falske smykker, sagde Grethe straks:
Hvorfor dog kaste så mange penge ud? Man kunne jo købe noget fornuftigt til hjemmet
Det var en gave, Birgit var lettere chokeret over svigermors kommentar.
Nå okay, roen vendte tilbage i samme sekund.
En uge senere bad Henrik lidt flovt, om Birgit kunne lade være med at have øreringene på, når de var hjemme hos Grethe. Moren blev for ked af, at hun ikke selv havde sådan et smykke, og sønnen havde ikke penge til at købe det til hende.
Allerede dér tegnede der sig et klart billede, men forelskede Birgit slog det hen. Så blev de gift. Grethe strålede ved brylluppet flot kjole, dejlig gave. Først en måned senere opdagede Birgit tilfældigt, at det hele var betalt af Henrik. Ellers havde moren nægtet at komme til brylluppet.
Og sådan fortsatte det: nyt fjernsyn som naboens, hårtørrer som søsterens, frisørregning, og flere forkælelser straks! Ellers begyndte Grethe at tude og klage over dårligt helbred, så snart hun ikke fik sin vilje. Henrik kunne slet ikke klare hendes gråd og var straks ude af døren for at opfylde alle hendes luner:
Altså, det er jo mor! Det kan du da forstå!
Men nu havde han også en familie. Og til at forsørge sin egen manglede der penge big time. Hvordan kunne det hænge sammen? De arbejdede begge og tjente godt, men der var aldrig nok til det mest basale? Henrik kunne kun ryste på hovedet, hver gang Birgit spurgte:
Jamen Birgit, du har jo aldrig lært at lave et budget. Prøv du at gå på kursus hos min mor
Men den chance sprang Birgit kvikt over. Fra første øjeblik havde forholdet til svigermor været anspændt. Hun kendte typen alt for godt og ønskede at holde sig langt væk.
Nu ville Grethe også have betalt ferie og beløbet Henrik havde brugt på sin mor, slog Birgit helt ud af kurs. De penge kunne have dækket tre afdrag på lejligheden, nyt køkken OG fejring på Århus bedste restaurant!
Henrik agtede tydeligvis ikke at ændre rutinen: mor fik alt altid. Det kunne Birgit endda have levet med: det er trods alt hans mor. Men sådan uden ét ord. Hvem havde så hængt på hele lånet? Hende! Grethe slap som altid uden ansvar.
Det måtte være tid til en alvorlig snak. Henrik måtte vælge, eller i det mindste forklare sin mor, at hendes ønsker var ude af kontrol. Men nogen samtale fik de ikke: Henrik blev sur, kaldte hende kold og pengegrisk:
Jeg har betalt lånet ud! Og jeg betaler det hele! Mor vil ikke spares ind på et billigt spa hun skal have komfort! Det fortjener hun. Hun gav mig livet og ofrede alt! Kan jeg så ikke give hende en enkelt ferie?
Hvad hvis vi bare ikke har råd til hendes lune? Skulle hun ikke have det at vide?
Jeg siger det dig: Mor er et helgen!
Birgit indså, at Henrik ikke havde tænkt sig at ændre noget som helst. Hun vidste alligevel godt, at Grethe var jaloux på svigerdatteren. Moren ringede hver dag og plagede Henrik, du må komme jeg savner dig! og sønnen kørte tværs gennem byen for det gør man jo for mor…
Efter endnu et skænderi gik de på arbejde hver til sit uden at have løst noget som helst. Over middag begyndte Birgit at få det dårligt.
Bekymrede kollegaer rak hende afsted til lægen. Der fik Birgit den opsigtsvækkende nyhed: hun var gravid. Hun glædede sig helt vildt til at fortælle det til Henrik et perfekt argument for at justere budgettet!
Men glæden snublede hurtigt over Henriks reaktion. Han gik nærmest i panik, bad hende vente med barnet og insisterede på en abort. Kort efter ringede svigermoren. Men i modsætning til Henrik bad hun ikke hun beordrede:
Jeg vil ikke være mormor! Hvad har du gang i? Prøver du at binde ham til dig med et barn? Glem det Henrik går alligevel fra dig, du kan alligevel ikke holde på ham…
Hvorfor skulle han gå fra mig? Hvad bilder du dig ind?
Kom nu, jeg kender min søn. Han har længe ledt efter chancen for at komme væk fra én som dig. Så klap hesten og gør, som han siger du får alligevel aldrig børnepenge ud af ham!
Verden sortnede for Birgit. Hun vågnede først op igen på hospitalet.
Endelig vågen, Birgit, lød en velkendt stemme. Ved sengen sad lægen, nabo til svigermoren.
Ej, Anna-Marie, mumlede Birgit, Anede ikke, at du arbejder her
Og det var nok bedst, hvis du heller ikke skulle vide det, Anna-Marie trak på smilebåndet Vi var næsten der, hvor du skulle vælge mellem dig selv eller barnet.
Hvad!?
Rolig, alt gik fint. Men hvad var det, der slog dig sådan ud?
Birgit fortalte sin historie. Anna-Marie rynkede brynene og sagde så tørt:
Smid den familie ud ad vinduet, du får aldrig ændret Henrik, og moren kommer altid til at plage jer. Hun er overbevist om, at sønnen skylder hende alt. Hun pressede sin mand ud i graven og nu er sønnen kopi af faren, altid på tværs af alle for morens skyld.
Men han giftede sig jo trods alt
Ikke til at forstå, hvordan det lykkedes. Du skulle vide, hvor mange piger, der er løbet skrigende væk efter første frokost med Grethe! Nu må du beslutte dig. Forresten, hvad sagde Henrik om barnet?
Efter Birgits svar gryntede Anna-Marie noget mindre pænt om mors dreng. Som ved et trylleslag føltes det lettere for Birgit, og hun traf sin beslutning. Hun skulle nok klare den med eller uden Henrik. Han havde jo allerede valgt. Uden at vide det.
Birgit søgte om skilsmisse, så snart hun var tilbage på arbejdet. Henrik kæmpede ikke imod. At hun beholdt barnet, nævnte hun aldrig for ham.
… Et år senere, i den frihed hun havde fået, spadserede Birgit fredeligt gennem byens park med sin datter.
Nå, se hvem vi har dér lød en uforglemmelig stemme. Hvorfor nægter du mig retten til at se mit barnebarn?
Fordi det ikke er Deres barnebarn, svarede Birgit roligt. Det barn… kom aldrig til verden. Ligesom De og Henrik insisterede på. Den her pige, hun er kun min. Og ja, hun har allerede en farmor.
Det kan du ikke mene
Jo, bestemt. Står De virkelig og mangler barnebarnsstatus? Værsgo, find en passende kvinde til Deres søn.
Med et smil gik Birgit videre, uden at høre på den forurettede svigermors anklager, der lød bag hende. Hun vidste, at hun lige akkurat havde forladt mors dreng og hans grænseløse mor i rette tid. Og hun havde gjort det eneste rigtige.
