Du kan jo kun skelne den ene krydderurt fra den anden på hyldens mærkat!Og bær har du kun set på glas!betyder den fornærmede nabo, mens hun knurrer.
Mette og Jens ankom til deres sommerhus i det stille Køgeområde. De købte det sidste efterår, men nu ville de endelig få styr på alt. Huset var charmerende, selv om vinteren lå den sneklædte have på hvide tæpper, men der var masser af arbejde med grunden og resten af ejendommen.
Den gamle have skulle bringes i guddommelig stand. En ny sauna var allerede bestilt; om en uge skulle den ankomme og blive installeret, så de blot skulle finde det rette sted. Samtidig skulle der bygges en tørklæde til vasketøjet, en brændehal og en lystig lysthus ved siden af saunaen. Børnene lovede at komme med og hjælpe med alt.
Det er så roligt her, vi kan bo hele året.sagde Jens.Vi er jo nu pensionister.
Jeg har kigget på vinklen i huset; kun dørene skal udskiftes.
Jeg har gået rundt på terrassen.Husker du, vi talte om lysthuset?Den har vi jo ingen brug for. På terrassen står et stort rundt bord og gamle stole.
De skal bare bringes i orden, så holder de i hundrede år.Fra der ser vi ud på haven, drikker te og nyder udsigten.Der skal også skiftes døre, for det føles som om nogen har opholdt sig i stuen for nylig.
Ja, døre først.Alt skal ordnes på baghøjen, så det ikke ses fra gaden, men stadig er smukt.Foran huset skal der være en græsplæne med blomster.
Blomsterne er allerede der, de er flerårige, men vi må finde ud af, hvor de skal stå.Måske skal noget flyttes, men denne sommer lader vi dem være.
Om en uge ankom saunaen, og børnene kom også. Arbejdet med grunden begyndte. Naboen, Else, stak hovedet ind for at møde dem; hendes børnebørn snurrende rundt om huset.
Har I børnebørn?
Ja, de kommer snart.
Hvorfor laver I så et så højt hegn?Vi har altid klaret os uden.
Uden hegn?Hvad var der så før?Vi har lige fjernet det gamle; det faldt om. Det var ligegyldigt for jer, men vi vil have orden.Vi har ikke taget ekstra meter fra jer; hegnet står præcis på grænsen.
Er der ingen port?Der har altid været en indgang mellem os.
Mener du en port mellem vores ejendomme?Nej, den er ikke planlagt.Indgangen er kun fra vejen.
Hvordan skal børnene løbe rundt, både jeres og vores?Jeg så, at I fældede æbletræerne, men børnene elskede at kravle i dem.
Vi fældede dem ikke, blot beskærede og ryddede dem, og plantede nye.Lad jeres børn kravle i jeres æbletræer.
Alt er nyt hos jer.Hvorfor planter I buske langs vores hegn?
For skønhedens skyld!
Else gik, men vendte tilbage med nye spørgsmål. Hendes børnebørn løb vildt på Mette og Jens grund, indtil de satte de nye porte på plads.
I har slået jer godt ned her,bemærkede Else igen.Vil I bo her om vinteren?
Tiden vil vise.
Hvorfor har I låst portene?Børnene har altid kastet bolden foran huset, så det er sikkert her.På vejen er der biler, men her er ro.
Jeg har hele min jord fyldt med grøntsager, ikke som jeres.Du kan kun skelne krydderurter på hyldens mærkat, og du har kun set bær på glas.Det er svært at blive venner med mig.
Portene er låst for fremmede øjne, så jeres børnebørn ikke hersker her.For to dage siden slap de vores høns fri, og vi har ikke fundet dem igen.
Har I høns?Så har I besluttet at bo her?
Vi er allerede bosat.
I slutningen af august fejrede de Jens fødselsdag. Børn og børnebørn ankom, hele familien samledes. Mændene stegte kød, kvinderne lavede salater og dækkede bordet på terrassen.
Her er vi, for at hilse på jer som naboer, som man plejer.Vi kommer altid uden invitation.Vi er jo naboer.Børnene ved allerede, hvad der skal ske.
I forbereder jer, gæsterne er her, så det er fest.Lad os sidde sammen.Børnene har det sjovere sammen, og det er på tide, at vi bliver venner.
Det ser ud som om, vi ikke har inviteret jer.Vi har kun familien, det er en familiefest.Vores forhold er naboskab, ikke slægt.
Måske en dag.Børnene vil vokse, og så kan vi måske blive slægt,svarte Else med et grin.
Hun gik igen, men vendte tilbage, da hendes børnebørn allerede kravlede overalt, rystede æble- og pæretræerne, klatrede op på saunaens tag heldigt uden at falde. Så blev de lokket af de store sten, der var placeret omkring bygningerne, og en af dem begyndte at kaste dem i den oppustede pool. De opdagede det først, da børnene jublede ved poolen, da vandet sprøjtede ud.
Tænk bare.Efteråret kommer snart, så er tiden inde til at rydde poolen,siger Else.Børnene har haft deres sjov.
I skal hjem nu!
Vi har slet ikke sat os, børnene er sultne.Lad os samle os ved bordet!
Fejringen gik i stå, men en ny fejring lå forude. En uge senere kom børnene igen, og familien fejrede Mette og Jens 35 års ægteskab.
Nogen havde straks lukket portene. Det viste sig at være deres yngste, syvårige barnebarn.
Man hørte en bank på porten. Familien lod som om intet skete. Duften af grill og frisk luft fyldte luften, og en kølig brise kom.
Hvornår skal I i byen?
Vi tænker over det.Efteråret er på vej, vi skal høste, og så ser vi, hvad der sker.Æblerne er fantastiske i år.Vi kan lide alt her, bortset fra Else, men hun er ingen hindring.Vi har lært at holde hende på afstand.
Alle lo sammen.
Gæsterne gik, mens Mette og Jens blev tilbage. Efteråret og så vinteren lå foran dem De ville prøve.Hvis det mislykkes, kan de altid vende tilbage til deres lejlighed i byen.
Else kørte væk. Det viste sig, at hun skulle i skole med børnebørnene. Datteren klarede sig ikke, så bedstemor ville hjælpe. Jens og Mette sukkede lettet.Gud hjælpe os med så mange krøllede naboer
Hvad synes du om alt dette?spurgte de i kommentarerne,og ønskede likes.
