Hej, du, så du ved hvad der skete med mig og den nye sommerhytte i Himmerlandsskoven? Jeg fortæller dig lige som om vi sidder og drikker kaffe på verandaen.
I kan da ikke skelne mellem dild og persille kun ud fra etiketterne i supermarkedet! sukkede den sure nabo, Gertrud, mens hun pudsede sine hænder.
Kirsten og Jens ankom med bilen til deres gamle landejendom, de købte for mange år siden, og nu ville de endelig have styr på det hele. Huset var dejligt, selv om vinteren ligger sneen som et hvidt tæppe, men grunden og de øvrige bygninger havde virkelig brug for en omgang kærtegn.
Den faldefærdige æblehave skulle gøres smuk igen. En ny sauna havde de bestilt den bliver leveret om en uge og monteret, så de mangler kun at finde den rette plads. Samtidig planlægger de en ny overdækket skur til vasketøjet, en brændefyringshus, og en lille lysthus. Børnene Mikkel og den eneste danske pige, Freja lovede at komme forbi og hjælpe med alt.
Det er så fredeligt her, man kan bo her hele året. Vi er jo nu pensionister.
Jeg har kigget på kælderen; kun døren skal udskiftes.
Jeg har set på bagverandaen. Huskede du, vi snakkede om lysthuset? Det er bare en skønhed på verandaen med et stort rundt bord og gamle stole.
De skal bare pudses lidt, så holder de i hundred år. Så kan vi drikke te og nyde udsigten over haven. Her skal også dørene skiftes, for det føles som om nogen har været inde i huset for nylig.
Ja, dørene først. Så gør vi alt i baghaven, så det ikke er synligt fra vejen, men stadig smukt. Foran huset skal der være en lille græsplæne med blomster.
Blomsterne er allerede her, de er flerårige, vi skal bare finde ud af, hvor de skal stå. Måske skal noget flyttes, men vi lader det ligge til sommer.
Om en uge kom saunaen, og børnene ankom med deres cykler. Arbejdet gik i gang, og Gertrud kom forbi for at hilse. Hendes børnebørn legede rundt om huset.
Har I børnebørn?
Ja, de kommer snart.
Hvorfor bygger I så et så stort hegn? Vi har aldrig haft hegn her i nabolaget.
Hegn? Det faldt bare ned for nylig, så vi måtte sætte det op igen. Vi har brug for orden, og du skal ikke bekymre dig, vi har ikke stjålet ekstra jord. Hegnet ligger præcis på grænsen.
Skal der være en port? Vi har altid haft en indkørsel.
Der er ingen indgang mellem os, kun fra vejen.
Hvad med børnene, mine og jeres? Jeg så, at I fældede æbletræerne, men børnene elskede at kravle i dem.
Vi beskåret dem kun, og har plantet nye. Lad jeres børn kravle i jeres træer.
Alt er nyt hos jer. Hvorfor planter I hække langs vores hegn?
Bare for at pynte!
Gertrud gik, men kom tilbage med flere spørgsmål. Hendes børnebørn løb rundt på Kirstens og Jens grund, indtil de satte den nye port på.
I har nu slået jer godt ned her, siger Gertrud igen. Skal I bo her om vinteren?
Det får tiden vise.
Hvorfor låste I porten? Børnene plejede at spille bold foran huset, så det var sikkert.
Mine grøntsager fylder hele haven, så jeg har ikke plads som jer. I skelner kun krydderier på etiketter, og har kun set bær i syltning. Vi skal faktisk blive venner her.
Porten er lukket, så ingen kan kigge ind, og så skal jeres børnebørn ikke rode rundt. For to dage siden slap vores høns ud, og vi har ikke fundet dem endnu.
Har I høns? Så bor I her nu?
Ja, vi bor allerede.
I slutningen af august fejrede de Jens fødselsdag. Børnene, Mikkel og Freja, samt Gertruds børnebørn kom. Hele familien samledes på verandaen. Mændene stegte pølser på grillen, kvinderne lavede salater, og de dækkede bordet med duftende sommerblomster.
Hej, vi kom for at hilse som naboer, som man gør, uden invitation. Vi er altid her tidligt om morgenen, for vi er naboer. Børnene ved alt fra starten.
I er klar, gæsterne er her, så lad os nyde dagen sammen. Det er tid til at blive bedre venner.
Så vi har jo ikke inviteret jer? Vi har kun familie, det er en familiefest. Vores forhold er naboskab, ikke familiebånd.
Måske en dag bliver det mere. Børnene vokser, måske bliver vi slægtninge, griner Gertrud.
Selvom hun forsøgte at holde sig ude, gik hun som altid rundt, og hendes børnebørn klatrede i alt æbletræerne, pæretræerne, op på saunaens tag (heldigvis faldt de ikke ned). Så kom de til de store sten, der stod omkring huset, og en af dem kastede dem i den oppustelige swimmingpool. Det gik de ikke op for dem med det samme. Børnene skreg af glæde, da vandet spruttede ud af poolen.
Tænk bare, nu er efteråret på vej, så er det tid til at rydde poolen, siger Gertrud. De har haft deres sjov.
Så er I på vej hjem!
Vi har ikke engang siddet færdig, børnene er sultne. Lad os samle os ved bordet!
Fejringen endte lidt kaotisk, men en ny fest var på vej. En uge senere kom børnene igen for at fejre Kirstens og Jens 35-års bryllupsdag 35 år sammen. En af de yngste barnebørn, en syvårig dreng, havde låst porten. Man hørte ham banke på, mens hele familien lod som om intet skete. Duften af grill og frisk brød fyldte luften, og vejret blev køligt.
Hvornår skal I komme på byen?
Vi tænker over det. Efteråret er her, så vi høster æbler, og så ser vi, hvad der sker. Høsten har været god i år. Vi kan godt lide stedet, bortset fra Gertrud, men hun er ikke et problem. Vi har lært at holde hende på afstand.
Alle lo sammen. Gæsterne gik hver til sit, mens Kirsten og Jens blev tilbage med efterårets farver, så vinteren kan komme. De vil prøve at klare det, og hvis det ikke virker, kan de altid flytte tilbage til deres lejlighed i København.
Gertrud kørte så hjem, fordi hun skulle aflevere sine børnebørn i skole. Datteren klarer det ikke selv, så bedstemor hjælper. Jens og Kirsten sukkede lettet. “Gud giv os så meget som de her besværlige naboer” Sådan er livet på landet.
Hvad tænker du om alt det her? Smid et like, hvis du har lyst!
