Hvorfor åbner du ikke døren?
Jeg vil ikke! Jeg vil ikke gøre det. Gæster skal give besked, før de kommer, og så bare holde sig væk fra skabe, køleskabe og hylder.
Du mener, du ikke vil? Det er min mor! Hun er kommet på besøg!
Så så er vel velkommen til hende, men ikke i min lejlighed.
Åh, men Ida har altid klikket fint med min mor.
Hvis jeg nu begynder at opsummere, hvor meget min eks er bedre end dig, så bliver vi begge pinlige.
Jeg er ikke helt sikker på mig selv, afbrød Kirstine nervøst, mens hun pudsede køkkenbordet. Hvis I begge var så glade med Ida, hvorfor gik du så fra hende?
Mikkel så ned på vinduet, sur og så trist.
Du ved jo historien selv
Jeg ved det. Så fortæl mig ikke om din Ida, afbrød Kirstine. Ellers bliver jeg din næste eks.
Kirstine overvejede allerede drastiske skridt.
Hun og Mikkel mødtes for næsten et år siden i en fælles vennekreds. Hun kendte den samme Ida, selvom de ikke var særligt tætte. Ida havde også medbragt Mikkel en gang. Så forsvandt hun efter et par måneder fra alle spor.
En gang, mens Mikkel var helt på toppen, fortalte han, at han havde dumpet Ida, fordi han havde fanget hende i at snyde. Han endda græd en tåre.
Det virkede så sødt på Kirstine: En mand, der ikke er bange for at vise følelser, som værdsætter kærligheden. Noget i hende klikker, hun vil trøste og støtte ham.
Hun forstod, at det var en slags morinstinkt, ikke en egentlig romantisk interesse. Men det var nok til, at de to begyndte at date.
Alt gik fint i starten. Han hentede hende efter arbejde, kørte hende hjem, sendte søde smser hver dag og spurgte, om hun havde varmt tøj på. Kirstine følte sig omgivet af omsorg.
Først blev hun bekymret, da Ida selv skrev til hende:
Hej. Jeg har hørt, du går ud med Mikkel. Det er jo ikke min sag, men vær forsigtig med ham. Han har et tæt duo med sin mor.
Kirstine noterede sig det, men tænkte, at det bare var småting. Kærlighed kan jo klare mange forhindringer. Hvis det gik dårligt med én kvinde, betyder det ikke, at det skal gå dårligt med en anden.
Hej. Jeg tror, vi klarer det selv. Tak for advarslen, svarede Kirstine. Hun ville ikke trække samtalen ud; det føltes bare akavet over for Mikkel.
Mikkels mor, Margrethe Poulsen, dukkede op uanmeldt første gang. Kirstine tog det næsten roligt. Måske forstod ingen af dem, hvor pinligt det var. Margrethe ville jo bare se, hvem hendes søn boede sammen med.
Kirstine sendte Mikkel ud for at hente sin mor, smed en hurtig frisure, tog en sweater på, gned øjnene med hænderne og gik ud for at møde den potentielle svigermor. Hun gik allerede rundt og inspicerede skuffer i kommoden.
Ah, alt er i uorden, sagde Margrethe med et lille smil. Så får I sikkert sokker uden par. Nu skal vi spise morgenmad, og jeg viser dig, hvordan du folder tøjet, så der ikke bliver krøller eller forsvinder.
Det var helt uden høflighed. At sige, at Kirstine var forvirret, betød egentlig, at hun intet sagde. At en fremmed roligt roder igennem hendes undertøj i hendes eget hjem, virkede råbende groft.
Men at svare groft på groft i starten af et forhold føltes også forkert, så hun holdt mund.
Åh, pige, du ser helt træt ud! fortsatte Margrethe medfølende. Du burde have agurkmasker på. Eller hellere, tjek nyrerne. Jeg har en veninde
Kirstine smilede, nikkede og lod som om hun var fascineret af alle de mærkelige sygdomme, som fremmede delte. I virkeligheden drømte hun bare om at falde i seng igen, for den var kun otte timer inde i morgen. Det var søndag, så hun havde haft en sen aften i går for at sove ekstra længe.
Hun gik i tanke.
Margrethes besøg trak ud indtil aften. Kirstine fik en masse kritik og værdifulde tips om, hvordan man vander planter, vasker badet og pudser skeer. Hun fik endda tid til at øve sig lidt. Hun følte sig presset som en citron. I al den tid gjorde Mikkel ikke engang et forsøg på at hjælpe eller give sin mor et hint om, at de bare ville slappe af.
Er din mor altid så aktiv? spurgte Kirstine forsigtigt inden sengetid.
Hun kunne godt lide en stor familie, men ønskede også lidt afstand.
Jo, den er hun. Hvad så? svarede Mikkel og trak på skuldrene. Vi boede med Ida før, men nu keder hun sig alene.
Jeg håber, vi ikke skal bo i tre, sukkede Kirstine.
Hvad er problemet? Er du imod min mor? pressede Mikkel. Med Ida havde hun et venskab, alt var fint.
Kirstine sagde intet. Ida var otte år yngre og elskede at smigre folk. De var venner, ja. Hun vidste sikkert alle Margrethes veninder med navn og diagnose, kunne stryge sengetøj perfekt og lave kager efter svigermors opskrift.
Men Kirstine ville ikke underskrive på den slags lykke. Hun havde allerede lidt livserfaring og mente, at jo mindre andre blander sig i et parforhold, jo bedre. Mikkel havde en anden mening.
Min mor er meget kontaktiv. Hun finder altid fælles grund med alle.
Ja, men ikke alle er glade for det, ville Kirstine sige, men sagde den ikke.
Det gik værre. Næste dag kom Margrethe igen tidligt og lavede en inspektion af køleskabet.
Æg? Jeg lavede kun quail-æg til Mikkel, det er sundere for mænd, sagde hun med et vigtigt blik. Hylderne er ikke så rene I spiser jo det senere. Kirstine, du må vaske dem.
Jeg spiser egentlig ikke direkte fra hylden, tænkte Kirstine.
Så vask dem, Margrethe, lovede hun. Vi ville helst slappe af i dag. Det er jo weekend.
Mikkel så faktisk ud til at sove helt ignorere det hele, mens Kirstine måtte underholde hans mor.
Netop! En weekend er til madlavning og rengøring, erklærede hun uden tøven. Tag svampen og kluden. Næste weekend viser jeg dig, hvordan du laver en kød tærte, som Mikkel elsker. Du vil slikke fingrene af!
Kirstine stod stille, krydsede armene. Hun var træt af at følge andres anvisninger for anden dag i træk.
Margrethe, kan du notere mit nummer? Så du kan ringe, inden du kommer. Jeg har også planer til næste weekend.
Ringe? Jeg kan jo ikke besøge min søn mere? sagde hun såret.
Naturligvis, du kan. Bare husk, at din søn nu bor med en kvinde. Det ville være rart, hvis vi alle respekterede hinandens ønsker.
Med Ida har vi aldrig haft så mange problemer, bemærkede Margrethe og smilede skævt.
Jo, min eks mor gik også tidligt i seng og bragte kage med kirsebær. Den var lækker. Skal jeg hente opskriften? sagde Kirstine flirterende.
Margrethes ansigt blev stramt, en rynke voksede på panden, og en gnist af vrede lyste i hendes øjne.
Kirstine, tænk over det. I vores familie får natugle aldrig fred om dagen.
Efter dette gik Margrethe, men Kirstine følte sig stadig tung. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Mikkel hørte ikke, hans mor kom som om hun var hjemme hos ham. Og overalt hang Idas spøgelse over deres forhold.
Ida lavede de bedste kåldolmere hendes mor lærte hende, sagde Mikkel ved middagen.
Så lærer hun dig også at lave mad, så du også kan lave mad til mig.
Kirstine mistænkte, at Margrethe prøvede at manipulere sin søn, men ville ikke tage den snak. Hun ville bare fjerne den fra sit liv.
Den næste måned gik stille, uden besøg, men så gik alt igen. Kirstine vågnede til endnu en ring. Denne gang besluttede hun fast, at hun ikke ville åbne.
Er det dumt? Måske. Men er det rigtigt at lade sig presse ind i sit hjem uden varsel efter en venlig påmindelse?
Fem minutter senere kom Mikkel ud af gangen, søvnig, sur og lidt vred.
Hvorfor åbner du ikke døren?
Jeg vil ikke! Og jeg vil ikke. Gæster skal melde sig på forhånd, og så skal de holde sig væk fra skabe, køleskabe og hylder.
Du mener, du ikke vil? Det er min mor! Hun er kommet!
Så giv hende en velkomst men ikke i min lejlighed.
Mikkel lavede så meget larm, at naboerne hørte. Han skældte ud på Kirstine for at afvise hans mor, og dermed også ham. Margrethe råbte også, krævede at blive lukket ind, og ringede på telefonen.
Til sidst gav Kirstine et ultimatum.
Nok! Enten går du ud med din mor, forklarer hende, hvad en gæst er, og sender hende hjem, eller så slutter vi!
Mikkel valgte den anden.
Kirstine blev ikke så ked af det. De nåede ikke engang at sige farvel. Måske var det bedst så. At leve med en, hvis eks bliver nævnt for hver anden gang, og en påtrængende mor, var bare ikke noget for hende.
Et par måneder senere hørte Kirstine en overraskende nyhed. Mikkel havde fundet en ny kæreste. Deres fælles ven fra samme gruppe fortalte hende:
Vi arbejder sammen. Hun er flyttet ind hos ham og hans mor, men vil ud og væk. Hun vil møde dig, sagde hun med et grin.
Virkelig? Hvorfor?
Hvis man tror på Vikkes mor, så er du en perfekt kvinde. Smuk, har karakter og laver god mad.
Så vi snakker om Vikkes mor og mig?
Ja, måske er de, der er glade, dem, som ikke længere bor hos Mikkel.
Siden da har Kirstine lyttet til andres meninger, men holdt fast i sin egen fornuft og troede ikke på alt, hvad hun hørte samtidig med at hun ikke ignorerede rykterne.
Hun er også ekstremt forsigtig med mænd, der hele tiden nævner deres eks og er næsten besatte af deres mødre.
For sådan en machomand vil livet nok blive en kæde af konflikter, for moren vil altid stå øverst. Det kan måske være okay, men kun i sunde grænser. Er du enig?
Skriv i kommentarerne, hvad du tænker. Smid et like, hvis du kan lide historien.
Hvis du vil læse flere af vores fortællinger, så smid en kommentar og husk at like. Det giver os energi til at skrive mere!
