Hvad er det at være snue? I hvilken tilstand er han? udbrød svigermor. I søvnen. Sådan noget, temperatur kun en smule, alt i orden, vinteren er begyndt.
Det er jo ikke bare vinter! Det er din arbejde, der bringer alting fra kassen hjem! Hvor mange gange skal jeg sige skift job!
Rigmor lå i søvn, da et højt knald lyde nogen åbnede hoveddøren! Hun gnubbede øjnene og kiggede på vækkeuret kun otte om morgenen!
Ole, min skat, er det dig? spurgte hun forvirret, lyttende til lydene i lejligheden.
Der kom intet svar. Kun en hvisken, som om nogen åbnede badeværelsesdøren og så
Rigmor kastede et hurtigt morgenkåbe over sig og løb barfodet ind i badeværelset.
Da hun åbnede døren, gik hun i stå af overraskelse.
Ole stod foran spejlet, strakte ud læberne og beundrede sin røde tunge, der strakte sig ud.
Rigmor, er det sandt, at når man er snue, får man en hvid tunge? spurgte han.
Er du selv snue? mumlede hun søvnigt.
Måske, svarede Ole og rørte bekymret sit hoved. Jeg har brug for et termometer. Hvor er det? Lad mig lægge mig ned. Arbejdet har endelig givet mig fri. Skal vi kalde en læge?
Rigmor fandt termometeret. Det viste 37,2. Vinteren var begyndt, og Ole lagde sig ned. Lægen kom efter en time, og de fik en sygemelding.
Rigmor ringede til sin mor:
Kan du hente Mikkel fra børnehaven? Han må ikke komme hjem Ole er snue.
Moren var glad, hun elskede sit barnebarn, boede alene, og Mikkel var hendes lille solstråle.
Hvad med Ole? Er det alvorligt?
Ikke noget særligt. Lægen kom, gav en sygemelding, skrev nogle procedurer, så vi kan hvile.
Hvordan har du det? spurgte moren bekymret.
Alt i orden! Jeg skal på arbejde i anden vagt, jeg beder svigermor om at kigge forbi om aftenen, så ser hun på Ole. Sådan er den anden vagt i en hel uge. Tak, mor, vi er aftalt.
Hvad skal man gøre? En let suppe på kyllingebouillon, så skal man også løbe i butikken, ud over apoteket. Hent kyllingelår fra fryseren, køb gulerødder og kartofler.
I apoteket købte hun alt, hvad de havde brug for. Til frokost vækkede hun manden.
Ole, stå op, spis suppen, rystede Rigmor ham i skulderen.
Den sløve Ole satte sig på sengen.
Åh, jeg bliver svimmel! Må jeg have suppen i sengen? Jeg kan ikke nå køkkenet.
Så dårligt? Okay, jeg henter den. Så må du måle temperaturen bagefter
Han spiste suppe, målte igen 37,2. Rigmor gav ham piller. Ole vendte ansigtet mod væggen og faldt i søvn igen. Tak Gud. For at han ikke skulle blive snue, får han fuld sygeløn, men Rigmor får ikke den i butikken. Familien har lån, og hun kan ikke blive syg.
Hun ringede til svigermor:
Inge, Ole er snue. Hold øje med ham om aftenen, for vi har mange kunder, og jeg kan ikke nå ham.
Hvad er det at være snue? I hvilken tilstand er han? udbrød svigermor.
I søvnen. Temperatur kun en smule, alt i orden, vinteren er begyndt.
Det er jo ikke bare vinter! Det er din arbejde, der bringer alting fra kassen hjem! Hvor mange gange skal jeg sige skift job!
Inge, jeg er ikke svag! Men I sagde selv, at Ole som barn kunne falde i søvn på et øjeblik. Kulden er kommet, så jeg har intet at gøre
For at stoppe snakken med svigermor, afbrød Rigmor hurtigt. Inge elskede at forstørre små problemer, og inden for en time var hun på vej. Så lad hende kigge, for Rigmor skulle snart på arbejde.
Svigermor kom med kasser af urter til sønnen, sagde at det måske kunne hjælpe. Hun skiftede hans trøje med en tør, råbte:
Sådan ligger han i din våde trøje, han bliver kun værre. Hvor har du ikke set det?
Inge, han sov allerede, hvad kunne jeg have gjort?
Rigmor gik på arbejde. Efter et par timer mærkede hun svaghed. Så også hun var svag! Men hun måtte holde fasaden, afslutte vagten. Om aftenen målte hun sin temperatur den var højere end mandens. Hun ville klage til Ole, men han var optaget af sig selv.
Jeg har kuldegysninger. Mor gav mig te med hyldeblomst og honning, men om natten blev det værre. Hvad skal jeg tage?
Jeg har også ondt
Så tag noget, sagde Ole og så på sin egen tunge i spejlet. Den er stadig hvid.
Ja, hun må ikke blive snue! Og hun kan ikke klage til nogen mor ville ringe hver femte minut med råd, svigermor ville bebrejde, manden ville bare blive på sin bølge.
Beslutningen blev, at hun stille tog piller og gik på arbejde. Lånene forsvinder ikke af sig selv
Hele ugen drak Ole over sin svaghed, og det syntes som om ingen var så ulykkelig som ham selvom termometeret viste præcis 37, sagde han altid, at han havde det forfærdeligt.
Svigermor kom ofte med sine blandinger og infusioner. Rigmor ville helst undgå hende i hjemmet hendes udseende var ikke tiltalende.
Ole lagde mærke til ingenting han sov foran fjernsynet eller på telefonen. Når han kom hjem, målte Rigmor hans temperatur, og først på den fjerde dag var alt normalt.
Svagheden var der, men den gik over. Ole lå længere, men krævede mere mad i sengen, temperaturmåling, drikke.
Svigermor sagde, at han ofte var svag som barn, men nu var det første tilfælde i fem år, og det var uudholdeligt!
Den lille svaghed kæmpede han sig igennem, altid klagende over sygdommen.
Næste uge blev han udskrevet. Mikkel blev hentet hjem. I morgen skal Ole tilbage på arbejde.
Siddende ved køkkenbordet med en aften te, fortalte han:
Som barn gik alt så let, men nu har jeg gennemgået så meget, du aner det ikke!
Hvad er så specielt? Hvorfor kunne du ikke holde ud?
Du skulle have stået i min sko! Det er let at tale, når man er rask.
Jeg har også været der! Jeg har også haft alt, men du så det ikke.
Ole så mistroisk på sin kone, smilede listigt, som om han havde afsløret Rigmor:
Gør du nar, hva? Så lad os gå i seng!
Rigmor sukkede trist ja, han så intet.
Det er som i den gamle vittighed en kvinde, der har født, kan kun så svagt forstå, hvad hendes mand føler, når hans temperatur er 37 graderMen så brød en lille, skælvende latter ud fra Mikkels mave, mens han lå på sofaen med sin fars hånd på vejret. Far, du har jo en rødt glødende knap på din næse! sagde han, og selv om Ole kun smilede svagt, fangede han Rigmors blik. Hun mærkede, hvordan hans uskyldige ord rev de sidste spindelvæv af distance fra deres stue.
Ole sænkede hovedet, tog et skridt frem og sagde med en stemme, som om han havde fundet noget, han længe havde gemt: Jeg har ikke kunnet se, hvad der skete i mig. Jeg har ladet frygten for at svigte dig styre mig, som en skygge over vores dage. Han rakte ud, og Rigmors hånd fandt hans, varm og fast. I det øjeblik lød døren på en knirkende måde op, og Inge trådte ind med en lille kurv fyldt med friske urter, en flaske honning og en kop te, som om hun havde ventet på dette øjeblik hele sit liv.
Jeg har set jer kæmpe, sagde hun blidt. Måske er det tid til, at vi alle får en ny begyndelse. Hun satte koppen foran Ole, og han nippede langsomt, mens han så på sin egen røde tunge, der nu glødede som et lille løft af livskraft. Rigmor trak vejret dybt, mærkede varmen fra teen brede sig i hendes bryst, og for første gang i uger følte hun, at vinteren udenfor kun var en skygge af den storm, de havde gennemlevt sammen.
Mikkel, som altid havde set op til sin far, løftede sit lille hånd, og sagde: Far, lad os lege i sneen i morgen. Ole smilede oprigtigt, en smule tvivligt men ægte, og svarede: Ja, lad os bygge den største snebold, vi kan.
Den nat lå de alle sammen på sofaen, med te i hænderne og en rolig stilhed, der kun blev brudt af Mikkels stille fnis, når han prøvede at efterligne en snehvirvel. Rigmor mærkede, hvordan den uendelige byrde af ansvar letede sig, som om den sidste snekrystall fra deres livsstorm blev smeltet af den varme, de havde fundet i hinanden.
Da dagen gryede, stod de ved vinduet og så den første sne falde, så blød og hvid som håb. Ole tog Rigmors hånd, og de gik ud, side om side, med Inge og Mikkel bag dem, klar til at bygge noget nyt en snebold, en ny rutine, et liv, hvor sneen ikke længere var en sygdom, men blot et smukt tegn på, at de havde overlevet vinteren sammen.
