Min datter er en sand hjerne! pralede Kirsten til nabinderne. Hun fik topkarakterer på alle eksamener! Og hun tjener ekstra på siden, uden at vi får en eneste krone fra hende!
Jeg er så misundelig, Kirsten! Mine børn kan kun bede om penge, sukkede en anden kvinde. De vil slet ikke gå i skole. Lise siger, at hun lige efter universitetet vil gifte sig, så manden skal forsørge hende. Og min søn åh! nabinden rystede på hovedet, tydelig skuffet over sine børn. Men din Freja er et sandt vidunder, så klog, at hun vil klare sig selv.
Ja, helt sikkert, hviskede jeg for mig selv, mens jeg gik et par skridt væk fra sladderne. Jeg var glad for at kunne gå hjem, men min mor havde endnu ikke besøgt alle butikker. Og hvis far var på arbejde, lå titlen som familiens bærer af indkøbstaskerne på mine skuldre i dag. Hvis du vidste, hvad søster min laver i hovedstaden, ville du nok slet ikke nævne hende. Og du skulle da holde dig fra at skryde.
Sagde du noget? kiggede Kirsten irritabel på mig, mens jeg mumlede. Var han ude efter fem minutter? Kvinden havde endnu ikke fortalt hele historien.
Ja, mor, sagde jeg. Jeg skal lige i morgen lave en præsentation og skrive et essay. Måske kan du rose dig selv en anden gang? svarede jeg roligt.
Hvad er du, hvad er far! I giver ikke folk en chance til at tale! Nå, lad os gå
Jeg hævede bare skuldrene, da jeg så de lettede blikke fra naboerne. De var ikke længere så glade for at have fanget en kærlig mors øje. Kirsten kunne kun tale om sin datter og den i en så højtidelig tone, at det virkede, som om Freja var den levende ideal, alle skulle efterligne.
Men kun jeg kendte sandheden. Jeg vidste den, men holdt mund. Jeg ville ikke bekymre min mor
***
Bor der en Anita Sørensen her? en kynisk dame så på Kirsten, mens to mænd bag hende så utilfredse ud.
Min datter bor i Københavns universitet, svarede Kirsten stolt. Hvad vil I med hende?
På universitetet? Anita? Er I seriøse? gækkede den ubehøvede dame. Hun fløj væk efter den første eksamen, bestod ingen af dem, men det er vel forståeligt, for hun gik ikke i timer, men ledte efter en kæreste.
Hvordan vover I tale om min datter? Jeg vil sagsøge jer for bagvaskelse! Kirsten blev stille, da støjen fra nabodøren gik i højere gear. At kalde den dumme ind i lejligheden betød at indrømme, at hun måske havde ret. Eller hvad? Folk giver jo ikke så meget vægt på, om det er sandt eller falskt, så længe de kan sladre.
Kom ind, afbrød min bror hende. Der er ingen grund til at give sladderen næring. Mor, lad dem komme.
Men, Mikkel!
Lad dem komme.
Jeg virkede ældre end mine seksten år. Jeg var alvorlig, men også en smule nervøs. Jeg førte gæsterne ind i stuen, gestikulerede, så de satte sig på sofaen. Damen smilte og satte sig i den stol, der stod lidt længere væk. De to mænd stod bare og så på.
Mikkel! Hvordan kan du invitere dem ind? Du har hørt, hvad hun sagde om Freja!
Ja, det har jeg. Derfor lod jeg dem komme, svarede jeg irriteret til min mor. Mens far er på forretningsrejse, er det mig, der bærer chefrollen i familien. Jeg skal minimere skaderne.
Hvad nu
Måske ved du bedre, hvor søsteren er, drillede min mor. Har du en idé?
I København har hun ikke boet på et kollegieværelse, men i en lejet lejlighed, som hendes mand betaler. Jeg kender adressen ikke, men jeg ved, at manden er ældre end Freja med omkring tyve år, har tre voksne børn og er enormt rig.
Er manden ved navn Henrik?
Må jeg gætte, er du hans kone? tænkte jeg. Hvor i alverden er min usmarte søster havnet? Hvorfor jagter man hende her?
Heldigvis er jeg ikke hans kone, siger hun koldt. Jeg er hans søster, og jeg er træt af brødrenes skøre påfund. Henrik har en god kone, en datter fra forretningspartneren, og han er rasende over, at andre kvinder hænger ved hans side. Det vil han nok søge skilsmisse over.
Så vi må forhindre det, ikke?
Klog dreng, mumlede damen. Hvor kan din arrogante søster gemme sig?
Jeg ved det ikke, men hendes veninde kan måske hjælpe. Jeg kan kontakte hende, men først vil jeg høre om jeres planer. Jeg har kun én søster, ved du.
Mikkel, hvad betyder alt dette? Hvem er Henrik? Hvad er den lejede lejlighed? Hvor er min datter? Kirstens ansigt forandredes af chok. Jeg løb hurtigt på badeværelset, hvor min mor havde gemt sine piller.
Skal vi ringe efter ambulance? spurgte damen usikkert.
Jeg rystede på hovedet. Selvfølgelig havde jeg ringet efter ambulance, da min mor jagtede sine piller. Nina, den søde sygeplejerske, lovede at være der på fem minutter hun måtte jo være i nærheden.
Mikkel Hvor ved du alt det her? spurgte Kirsten, men kunne ikke tro på det. Hendes datter var en elsker? Hvordan leve med det?
Husker du, at Freja sidste gang kom for at se os, gik hendes telefon i stykker? Hun lånte min bærbar for at chatte med en veninde. Jeg læste deres beskeder, blev overrasket, men spurgte hende direkte. Hun sagde ikke nej, men bad mig holde det hemmeligt for dig.
Jeg bekymrede mig oprigtigt for min mor. Hun er en god, venlig kvinde, men hendes eneste svaghed er, at hun elsker at prale med børnenes bedrifter. Jeg rødmer også, når hun fortæller alle om mine diplomer og medaljer.
Kort tid senere, da Kirsten lå på hospitalssengen under lægeovervågning, gik jeg tilbage til gæsterne. Jeg var nysgerrig på, hvad denne kvinde planlagde for min søster.
Så hvad vil du gøre?
Intet særligt. Jeg giver penge og introducerer dig for nogle singlefolk, så du kan finde den rette mand. Jo klogere hun er, jo bedre kan hun finde et godt ægteskab.
Okay, jeg skal nok tænke over det, sukkede jeg, mens jeg forudså en ubehagelig samtale. Hendes veninde var fræk og giftig. Jeg måtte finde et udvekslingspunkt en vellykket eksamen. Måske skulle broren give søsteren en gave? Når hun bor så langt væk, kan kun en kurér hjælpe.
Her, tag den, jeg rakte hende et papirlapper. Jeg håber, I holder jeres løfte.
Ingen tvivl, jeg holder mig til det.
Da hun gik ud af døren, råbte hun højt, så naboerne kunne høre:
Undskyld, at jeg forstyrrede jer, men jeg havde ingen anden måde at tale på uden at andre hørte. Jeg håber, der ikke spreder sig dårlige rygter. Hvis der er problemer, så undskylder jeg personligt til Freja. Men jeg tror, folk her er gode og ikke vil sladre.
Rygterne gik, men de var svage. Kirsten gik straks i forsvar og bad folk om ikke at tale dårligt om hendes datter. Hun pralede fremover meget mindre og gik sjældnere ud af døren.
Jeg talte med far, og vi besluttede at flytte. Kirsten blev meget flov over at skulle se naboerne i øjnene, for hun indså, at hun hele tiden havde bedraget dem.
En solrig dag flyttede familien. Som jeg sagde til de nysgerrige naboer: Vi flytter tættere på København, nærmere Freja, for der er gode læger, og min mor har desværre ikke følt sig så godt på det sidste.
Freja kom aldrig tilbage. Hun slog sig lykkeligt sammen med sin mand og glemte helt familien
Synes du historien var god? Så giv et like og del din mening i kommentarerne!
