Hvem gider hende egentlig
Kathrine, hvad er det her? Har du virkelig smidt min mors syltede agurker ud?
Selvfølgelig, Lars. Kathrine sukkede. De havde for længst gasset op… Og så slatne, de var umulige at spise
Åh, slap nu af. Du kunne bare have smidt dem øverst ud, resten kunne man sagtens have skyllet og gemt. Så slemt var det ikke. Min mor og jeg har da spist agurker med mave på, og vi lever begge to. Det er penge ud ad vinduet, Kathrine, man smider ikke bare mad ud!
Lars gik forbi sin kone med løftet hage og et dømmende blik, mumlende noget om forbrug under åndedrættet.
Kathrine sad tilbage og sukkede. Engang syntes hun faktisk, det var charmerende. Hun kom til at tænke på deres første dates
Hans glade smil lyste op, da han gik henne langs stien i Kongens Have med en buket vilde blomster. Hvide skjorte og sorte sko. Præcis de blomster, Kathrine elskede.
Lars hun gispede næsten Har du selv plukket dem?
Ja, han grinede. Hvorfor købe roser, det er så kedeligt og dyrt. Vi kan hellere prøve forlystelserne i Tivoli næste gang.
Kathrine smilede og fulgte ham videre ned ad stien
Nutidens Kathrine rystede tankerne ud af hovedet og lyttede: Jo, Lars stod virkelig og skyllede agurker. Hun blev egentlig ikke overrasket længere. Dengang troede hun, de ikke gik ud og spiste, fordi Lars elskede gåture ikke fordi han syntes, det var for dyrt. Hun troede, de kun valgte pariserhjulet, fordi han passede på hende ikke fordi det var det billigste i hele Tivoli
Men nu, efter mange år, bryllup og to børn, havde Kathrine forstået det hele. Hun havde valgt bare at give op. Eller leve med det. Hun valgte stilheden.
Kathrine gik i køkkenet for at forberede mad til tvillingerne og dem selv. Bukkehornsgrød, frikadeller, lidt salat ingen overflod herhjemme.
Lars, hvad laver du? spurgte hun træt. Han stod ved børnenes tallerkner og skar frikadellerne ud.
De er kun fem, så de behøver kun en halv hver.
Han lagde muttert halvdelen af frikadellen tilbage på panden fra den ene tallerken og delte den anden forsigtigt op.
Er du seriøs?
Mener du det?
Ja, Lars.
Jamen Vi er vel som alle andre, sagde han og rakte ud efter hendes tallerken. Oksekød koster jo kassen nu om dage. Og man skal ikke spise så meget kød, især ikke stegt. Næste gang damper du dem olie er blevet dyrt, det ved du.
Børnene kan ikke lide dampet.
De kommer til det. Det er sundere, klippede han af, og da han var færdig, gik han. Kathrine så ned på de udskårne frikadeller og indså, at hendes tålmodighed faktisk havde en grænse
Senere på ugen kom Grethe svigermor hjem fra sommerhus. Sammenlignet med hende var Lars en gavmild mand.
Kathrine, min skat! Se, hvad farmor har taget med! Aldrig uden gaver!
Kathrine, der var kommet hjem for fem minutter siden, sukkede lydløst og gik ud for at tage imod.
Grethe rakte en pose til Kathrine.
Grethe, det er pigetøj, kiggede Kathrine i posen. Lars og jeg har jo drenge.
Jamen, er det ikke hip som hap, afviste Grethe og trak en lyserød Hello Kitty undertrøje op. Lille Mikkel elsker jo katte. Og børn er jo ligeglade, blå, rød, pink alt klæder skønhederne.
Tak, Grethe, det skal vi nok kigge på, svarede Kathrine forsigtigt og skubbede posen til side. Hun vidste, at hun senere ville smide det hele væk. Ikke nok med at tøjet var pigetøj, det var også så slidt, at det var pinligt at vise sig i baghaven med det.
Lars, hvornår flytter vi? Jeg kan ikke holde ud at bo med din mor mere, sagde Kathrine sagte, da døren var lukket bag dem.
Slap nu af. Når vi har sparet op til lejligheden.
Lad os tage et lån. Ellers er vi jo gamle, før vi har nok til en bolig.
Vi har snakket om det. Banklån er fælder, og det bliver alt for dyrt i sidste ende. Desuden, din mor hjælper laver mad, rydder op, og konserverer til vinteren
Er du rigtig klog? råbte Kathrine og sænkede straks stemmen. Børnene sover i samme værelse som din mor! Ja, de er små nu. Men snart vokser de til. Hvad så? Vi kan ikke engang være alene, for din mor vil ikke have lås på dørene, fordi det ikke er praktisk!
Sluk nu lyset, så vi ikke får et chok, når regningen kommer, svarede Lars tørt.
Kathrine stønnede frustreret og gemte sit ansigt i puden. Nu kunne hun ikke mere.
Næste dag kom det store opgør. Lars nægtede drengene at se Godnat og sov godt. Det var tidsspilde og dyrt i strøm. Det blev dråben.
Nu er det nok! Kathrine græd. Jeg kan ikke mere. Jeg tager børnene med og flytter hjem til mor. Der får de i det mindste et værelse for sig selv.
Hun snuppede kufferten i den ene hånd og skubbede drengene foran sig.
Mikkel, Kasper, kom nu!
Kathrine Hvor skal du? Lars stod frosset. Vores familie? Hvad med os? Jeg troede, du var glad?
I seks år har jeg levet sådan her. Dig og din mor. Shampoo køber vi i store plastikdunke, og toiletruller er de allerbilligste. Børnene leger ikke med rigtigt legetøj, kun det, du og din bror var færdige med. Jeg kan ikke mere. Jeg vil have et normalt liv, især for drengenes skyld. Jeg vil hellere bruge for meget end leve sådan her!
Grethe klappede sig teatralsk for brystet og holdt Lars tilbage.
Lars, jeg får helt ondt i hjertet. Lad hende gå. Hun skal nok komme hjem igen. Hvem vil have hende med to børn på slæb?
Og Lars troede på sin mor. Han ventede på, at hun ville komme hjem.
Hvad laver du, skat? spurgte Lise, Kathrines mor. Smid nu den tepose, og tag en frisk.
Kathrine spjættede og kiggede ned på sine fingre. Hun var i gang med at bruge den samme tepose for tredje gang.
Hvordan klarede I jer derovre? Jeg har sagt det før det er ikke livet, det er overlevelse. Det er usundt, det der.
Ja, nikkede Kathrine stift. Hun åbnede køleskabet og blev helt forundret. God ost, ikke den billige smelteost, men rigtig ost. Pålæg, yoghurt, kød Må hellere gemme slikket, ellers spiser børnene det hele.
Lad dem da bare. Det er derfor, jeg køber det, smilede Lise.
Nej, må hellere gemme det, de bliver overvældede. De er jo ikke vant til det.
Lise nikkede og klappede Kathrine kærligt på skulderen.
Om natten lå Kathrine og kunne ikke sove. Sengen var så blød og ingen skruer stak ud. Hun gik ud i køkkenet, åbnede køleskabet og så på de mange lækre fødevarer. Lars havde altid købt det billigste mælk, aldrig yoghurt kun surmælksprodukter. Hytteost lavede de selv af gammelt mælk.
Hun skar et tykt stykke brød og lavede sig en mad med ost og pølse. En stor, tyk mad. Gud, hvor var det godt… Og ingen, der stod bag hende og kommenterede tykkelsen på pølsen eller at ost var kun til morgenmad. Hun greb en yoghurt og drak den direkte af flasken. Det smagte himmelsk!
Kære tid, hvor var jeg dum Hvor er det rart ikke at spare på alt.
Hvordan holdt hun ud i næsten seks år? Hvorfor bøjer hun sig efter hans regler? Ikke at spise, hvad hun havde lyst til. Ikke købe nyt tøj. Brugte svigermors gamle frakke. Samme støvler alle fem år. Hvordan?
Efter nogle uger lød ringeklokken. Kathrine havde sovet længe det var weekend. Mor var med børnene i Fælledparken.
Hvem er det? Lars?! Hvad laver du her?
Lars stod foran døren.
Kathrine, kom hjem igen Mor og jeg vi skal nok prøve at spare mindre. Jeg ved, det har været for meget. Men vi vil lytte mere til dig Jeg elsker dig, Kathrine. Kom hjem, vi har jo børnene
Nej! Nej! Og for sidste gang: Nej! Jeg kommer aldrig tilbage. Børnene har deres eget værelse, jeg har mit. De ser tegnefilm, når de har lyst, og jeg bestemmer, hvor meget tid vi bruger. De spiser hele frikadeller. De tager selv et stykke slik, hvis de lyster. Vi vasker ikke gamle plasticposer længere. Og jeg har købt mig en flot badekåbe. Kan du høre det? Jeg vil have et normalt liv. Mine penge bruger jeg, som jeg vil. Nu er det slut. Du hører fra min advokat!
Kathrine smækkede døren og begyndte at græde. Hun vidste ikke engang, hvorfor hun græd. Måske var det sorg, måske bare lettelse. Ja, hun skulle arbejde mere for at klare det hele, men hun var klar. Hun var klar til alt undtagen at vende tilbage til det liv. For det var ikke hendes liv længereHun sank sammen mod døren, men mærkede for første gang på længe, at den verden han stod på den anden side af, ikke længere var hendes. Inde i stuen lød skramlen og små barnestemmer, der lo. Hun tørrede sine kinder, tog en dyb indånding og gik ind til dem.
Mor, må vi tage mere juice?
Selvfølgelig, drenge, sagde hun og smilede. Tag I bare. Der er masser.
Mikkel og Kasper fyldte deres glas med usikre blikke, som om de stadig ventede på, at nogen ville sige stop. Men ingen sagde stop. Ingen nævnte priser eller procenter og ingen skævede til el-regningen.
Da hun åbnede vinduet og lod junisolen strømme ind, hørte hun naboens radio spille noget gammelt pop. For første gang i sit voksne liv dansede Kathrine. Hun løftede Mikkel op i armene og snurrede rundt, og Kasper hoppede med på sine små ben. De lo alle tre. Hun lo.
Hun havde aldrig følt sig rigere.
For hvad havde hun egentlig haft at tabe? Intet værd at savne.
Måske tænkte Lars stadig, at ingen gad hende. Men nu vidste hun det selv: Hun gad sig. Hun gad mere. Og hun havde valget.
