-Line, husker du, at vi skal hjem til min mor på søndag og fejre hendes fødselsdag? spurgte Mads over morgenmaden.
“Aldrig om man kunne glemme det du har jo nævnt det en million gange. Svigermor har også ringet mindst fire gange bare i denne uge for lige at minde mig om det… Det skulle da virkelig være umuligt at glemme,” tænkte Line lidt irriteret, men hun smilede bare og sagde:
-Ja, Mads, jeg husker det godt… – hun sukkede næsten umærkeligt. På det seneste var det nærmest blevet en prøvelse for hende at skulle ses med svigermoren. Inger Birgitte havde altid et lidt surt ansigt, og Line forstod ærlig talt ikke helt, hvad der var galt. Hun elskede jo hendes søn, havde givet hende børnebørn, og var en dygtig husmor. Men åbenbart kan man ikke gøre alle tilfredse…
…Line og Mads mødte hinanden på den mest moderne måde over nettet. Det var i en Facebook-gruppe om kosttilskud. Line købte vitaminer, og Mads proteinbarer. Der opstod hurtigt snak, som fortsatte på Messenger. Han begyndte at like hendes billeder, og derfra tog det bare fart venskabet voksede sig til kærlighed, og syv måneder senere blev de gift.
-Line, jeg lover, jeg bliver verdens bedste far! Seriøst! Jeg vil gerne have mange børn fire! To drenge og to piger. Synes kun ét barn giver et egoistisk barn. Men når de er mange, lærer de at være omsorgsfulde, og de bliver til dejlige mennesker.
-Arh, nu må du… grinede Line du er jo selv enebarn, og du er da meget okay…
-Ja, men jeg er jo også helt speciel, svarede Mads kækt og kyssede hende på kinden.
Første gang Line mødte Mads mor, blev hun mødt med lærerblikket og stramt tegnede bryn. Ved middagsbordet blev Line grundigt krydsforhørt om familie og uddannelse. Da det gik op for Inger Birgitte, at Line var fra Vejle, kun havde sin mor og ikke kom fra nogen fin familie, blev hun tydeligt skuffet og tilbragte resten af måltidet tavs, mens hun stirrede ned i sin kartoffelmos.
Brylluppet fejrede de med manér på en populær restaurant i Aarhus. Lines mor kom fra Vejle sammen med hendes to søstre og tre brødre alle unge, smukke og med højt humør. Festen var fuld af latter, dans og glæde Line og Mads var uadskillelige hele aftenen, helt opslugt af hinanden.
To måneder efter fortalte parret, at de ventede barn. Mads var så glad, at han nærmest rystede. Lines søskende overøste dem med lykønskninger, og Lines mor blev så rørt, at hun næsten græd i telefonen, da hun fik nyheden om sit kommende barnebarn. Til gengæld reagerede Inger Birgitte kun med et opgivende suk og pressede allerede smalle læber sammen.
-Skal I virkelig have travlt med det? I kunne da have nydt livet lidt mere, været unge lidt længere. Hvilke forældre er I I er jo nærmest børn selv…
-Men mor, du bliver jo bedstemor! Det er jo fantastisk! Og jeg skal være far! Mig! Far! grinede Mads og tog fat i hendes hænder og snurrede hende rundt i stuen, men hun vristede sig fri, temmelig uengageret.
Da tiden kom, fik de en sund, dejlig pige, der lignede Line på en prik. Mads var ekstatisk, og Line kastede sig helhjertet ud i både det nye moderskab og at gøre hjemmet hyggeligt. Mads tjente godt, så Line havde råd til hjælp til rengøring og en barnepige. Men Line ville gøre det hele selv. Det gik også super Mads hjalp gerne til og kunne både gå ture, fodre datteren, eller tage en blevagten når han havde fri.
På datteren Nanas første fødselsdag opdagede de, at familien skulle udvides endnu en gang. Denne gang fik de en søn, Emil, og Mads drøm om både piger og drenge gik i opfyldelse.
Nu havde Line pludselig hænderne mere end fulde, så de ansatte en hushjælp, og Line kunne fokusere på børnene. Hun følte sig lykkelig hun elskede både sin hverdag, manden og børnene. Mads forgudede hende, børnene stortrivedes, og økonomien var solid. Alt åndede idyl hvis altså ikke lige det var for én ting: Inger Birgitte.
-Mads, hvorfor tror du egentlig, at din mor ikke kan lide mig? Jeg er ikke sikker på, hun bryder sig særlig meget om børnebørnene heller. Kan du ikke prøve at forklare mig, hvad det handler om?
-Line, lad det nu bare ligge. Mor har altid været, tja, lidt svær at gøre tilpas. Hun lever lidt i sin egen verden, og vi passer måske bare ikke ind, svarede Mads og kyssede hende i panden. Det vigtigste er jo, at jeg elsker dig virkelig højt…
Børnene voksede, Mads forretning gik strygende, og livet var godt. Line glædede sig tit over, at hun dengang sagde ja til det første kaffemøde med den sjove fyr fra Facebook. Nu var han hendes allerbedste ven og ægte kærlighed…
En aften beslutede Line og Mads at tage i teatret, mens barnepigen passede børnene derhjemme. Line elskede teater det var hendes lille passion. Men under forestillingen fik hun pludselig kvalme…
-Mads, jeg tror altså, jeg har fået dårlig mad måske den salat fra caféen? Den lugtede mistænkeligt…
Hun prøvede at slappe af, drak lidt vand, men det hjalp ikke. Med et suk listede de ud og kørte hjem. Da hun havde hvilet lidt, tog hun for en sikkerheds skyld en graviditetstest. Den var positiv!
-Line! Line! Hvor er det fantastisk! Tre! Tre børn det er ligesom jeg har drømt om! Mads smilede stort og svingede hende rundt.
-Tre er da fint, men er det ikke lige lovligt hurtigt? Emil og Nana er jo stadig små… Line var lidt forvirret.
-Det kommer vi da bare igennem. Det er vores børn! Og vi hjælper hinanden du ved jeg er med hele vejen! Det bliver altså vildt, når vi fortæller det til min mor vi gør det til hendes fødselsdag!
Ja, det bliver ikke ligefrem en glad overraskelse… tænkte Line. Hun glor jo allerede, som om jeg er en maskine. Hun siger sikkert, vi får børn, som kaniner… Men hun sagde ikke noget. Hun nikkede bare til Mads med sit rareste smil. Skæbnen må gå sin gang.
Søndag, solen skinnede skønt, hele familien gik af sted til fødselsdag hos svigermor med blomster og kage under armen. De var en halv time forsinkede.
Inger Birgitte mødte dem i døren, smilende og indhyllet i eksklusiv fransk parfume. Hun kyssede sin søn, svigerdatter og børnebørn og bød dem ind.
De andre gæster var allerede godt i gang med snapsen. De nyankomne satte sig, og Mads tog ordet:
-Kære mor og bedstemor! Tillykke med fødselsdagen vi ønsker dig alt det bedste, og vi håber, vi kan bidrage til din glæde. Nu vil vi give dig din gave og et lille ekstra. – Han rakte hende en æske med et armbånd i guld og diamanter og lagde ovenpå et lille hvidt kuvert. Så kyssede han hende og satte sig med forventning.
Inger Birgitte smilede, åbnede æsken, studerede armbåndet, lagde det respektfuldt fra sig og åbnede konvolutten. Da hun så graviditetstesten med de to streger, stivnede hendes ansigt. Hun så på Line, som om hun havde fået en frø i hånden.
-Er det din gave, eller hvad? snerrede hun lavt. Det er det eneste, du kan give! Ud over at producere unger har du jo ingenting at byde på. Er du ikke træt af konstant at være gravid? Det er jo til at blive bims af… Du har det ellers nemt sidder derhjemme, laver børn, min stakkels søn slider for at brødføde hele banden. Med både hushjælp og barnepige… Du lever som en parasit, Line ærligt talt…
Der blev helt stille. Gæsterne stirrede ned i deres kartofler, mens alle lyttede anspændt.
Mads blev kridhvid og rystede på hovedet.
-Hvordan kan du sige sådan noget, mor… Jeg… Jeg kan ikke tro, jeg hører det fra dig. Hvor længe har du gået og tænkt sådan? Jeg troede, du elskede os men du… Du elsker kun dig selv…
Han gik fra bordet, Line fulgte med, mens hun kæmpede for ikke at bryde helt sammen. De klædte hurtigt børnene på og forlod lejligheden. Moren så ikke efter dem, og gæsterne turde ikke sige en lyd.
I bilen græd Line stille, så børnene ikke skulle høre det. Tårerne løb, mens Mads med jævne mellemrum kiggede bekymret på hende. Stemningen var tung.
Resten af dagen var de tavse. Da børnene sov, lavede de te og satte sig i køkkenet, hvor kun lampens dæmpede skær lyste.
-Line, jeg har tænkt på det… Det er ikke dig, det handler om, sagde han endelig. Line så spørgende op. – Ja, virkelig det er ikke, hvem du er. Hvis du havde heddet Anna, Mathilde eller Tilde, havde min mor været nøjagtig lige så sur. Så havde hun bare brokket sig over noget andet børnene, eller maden eller støvet på gulvet. Hun er jaloux, Line. Virkelig! Hun har aldrig sluppet mig. Og hun var selv alenemor, arbejdede konstant, min far så vi aldrig. Hun sled for alt, og nu ser hun dig, hvor alting kører og så mig, hvor du kommer først, og så børn og alt er så idyllisk. Det kan hun slet ikke klare. Det handler egentlig bare om misundelse. Vær storsindet og hav ondt af hende, Line. Tilgiv hende indvendigt. Så ser vi, hvad tiden bringer…
De blev siddende længe i det bløde lys, mens tankerne kværnede. Mads skammede sig lidt over sin mor, Line tænkte, at tilgive kunne hun måske godt, men se hendes svigermor, det var hun ikke klar til. Ikke foreløbig. Men tiden måtte vise det…
Tankerne var forskellige, men én ting havde de tilfælles: deres kærlighed og børnene og det var i virkeligheden det vigtigste af alt.
