Mikkel kom hjem fra firmafesten lige før daggry. Hans kone, Ida, lå trygt og fredfyldt i søvnen. Han lagde sig ved siden af hende på sengen og begyndte straks at snorke.
Da Ida stod op om morgenen, opdagede hun et mærke af læbestift på Mickels skjorte. Samtidig poppede en sms op på hans telefon.
Hun greb telefonen og læste: Godmorgen, skat!.
Ida satte sig op af chok. Sådan en overraskelse fra manden havde hun ikke set komme.
De havde haft ti år med lykkeligt familieliv. To charmerende døtre, fem og niårige Freja og Alma, sov trygt i deres værelse.
Ida havde lyst til at give Mikkel en skarp bemærkning, men holdt igen.
Hun gik ind på badeværelset, tårerne trillede, mens hun prøvede at samle sig.
Det er da let at starte en skænderi, tænkte hun. Men i denne situation kan en skænderi også åbne en ny dør. Hvis han går fra mig, kan jeg så klare to børn alene?
Hun tog et brusebad, tørrede håret med føntørreren, fixede en hurtig frisure og gik i gang med morgenmaden. Mikkel vågnede først omkring frokosttid.
Det er jo så svært, sukkede han.
Vil du have kaffe, mens du lader som om du har det hårdt? spurgte Ida med et tvunget smil.
Det krævede en god portion indsats at holde smilet hængende. Efter kaffen vendte hun sig mod ham.
Mikkel, jeg håber, du ikke bliver for sent på arbejdet i morgen, for jeg har aftenvagt, og vi skal hente Freja i børnehaven.
Selvfølgelig, selvfølgelig, svarede han.
Ida arbejder som frisør i en salon i København. Dagen efter sin anden vagt kom hun hjem med en kasse fyldt med chokolade.
Hvad, har du fået lyst til noget sødt? spurgte Mikkel.
En af mine kunder gav mig dem. Han får altid sin klipning hos mig og ville bare give mig en lille gave.
Mikkel rystede på kassen og sagde:
De chokolader er ikke billige! Hvorfor tog du imod dem?
Det er jo bare en lille gestus. Han inviterer mig ikke på date.
Samtalen gik i stå. Et par dage senere kom Ida hjem med en frodig buket blomster.
Er det den samme kunde? spurgte Mikkel fra døren.
Mikkel, stoppede Ida ham. Du var sent på arbejde i går, men jeg spurgte dig ikke, hvor du var, eller hvem du var sammen med. Og så er det kun en buket.
Da hun efter sin anden vagt forlod salonen, stødte hun på manden udenfor.
Mikkel, har du efterladt pigerne alene? bekymrede Ida sig.
Nej, jeg lagde dem i seng. Så tænkte jeg, jeg ville møde dig i bilen, svarede han.
Det er kun fem minutters gåtur, protesterede Ida.
Da de kom ind i huset, sagde Mikkel:
Ida, må jeg altid møde dig efter min anden vagt?
Hvad mener du? Er du jaloux eller hvad?
Ja, jeg er jaloux, indrømmede han. Mænd giver jo ikke gaver uden grund.
Det er sødt, men jeg er også lidt jaloux på dine overarbejdstimer. Pludselig har du en ny fremmede i livet.
Du kan tro mig! Jeg behøver kun dig. Overarbejdet er slut vi har fået nye programmer på computeren, så jeg kan klare alt inden for arbejdstiden. Ingen flere ekstra timer.
Tilliden i familien fandt hurtigt tilbage. Men af og til, når Ida kom hjem fra arbejde, lagde hun en ny kasse med dyre chokolader på bordet. Når Mikkel så på dem med et strengt blik, svarede hun med et smil:
Mine kunder giver mig de chokolader af ren oprigtighed, og jeg kan ikke takke nej.
Har du lyst til flere historier som denne, så smid en kommentar og giv et like. Det giver os lyst til at skrive videre!
