Kære dagbog.
Leukæmi har vendt mit liv fuldstændigt på hovedet. Jeg er kun sytten, og nu sidder jeg her på hospitalet, få dage før skoleballet. Min mor, Kirsten, kæmper for at holde fast i håbet. Hun lovede mig, at hun en dag ville sætte mit hår op til den store aften. Selvom kemoen har gjort mig svag og udmattet, har mine venner under Mikkels ledelse i al hemmelighed planlagt en overraskelse: de ville flytte ballet herind på mit værelse.
Da den store aften kom, fyldtes gangen pludselig med unge mennesker, pizzaæsker, balloner og en Bluetooth-højttaler. De hjalp mig med at tage en skinnende top på over hospitalskjolen, og mens vi spiste kold pizza, grinede vi og mindedes. Jeg var overvældet af lykke. I et stille øjeblik gik Kirsten ud, og Mikkel gav hende en tyk hvid kuvert, som jeg havde bedt ham om at overrække hende før den sidste sang.
Indeni fandt hun et rørende brev, hvor jeg beskrev, at jeg uger forinden ved et tilfælde havde overhørt lægernes samtale om min terminale diagnose. For at skåne hende for det pludselige chok og den store smerte, havde jeg bedt mine venner og lægerne om at holde på sandheden, så vi kunne få en eneste rigtig lykkelig aften sammen. Kirsten, rystet og knust, forstod for første gang fuldt ud, hvor stor min kærlighed og mit offer var.
Hun tørrede tårerne, samlede sig og gik tilbage. I stedet for at lade fortvivlelsen tage over, besluttede hun at ære mit mod. Hun så mig i øjnene, fyldt med tårer, men også med styrke og ærlighed. I stedet for at knække, holdt hun mig tæt og lod ikke den svære besked ødelægge vores dyrebare stund.
Da musikken igen spillede stille, rakte hun hånden ud og bad mig danse. Omgivet af støttende venner og en enorm kærlighed gled vi langsomt rundt på gulvet. Det var en påmindelse om, at selv midt i ufattelig lidelse kan kærlighed og nærvær overvinde selv de mørkeste skygger. Jeg skriver dette nu, mens jeg endnu har kræfter. Det var den smukkeste aften i mit liv.
– BodilOg selvom jeg ved, at morgenen vil bringe virkeligheden tilbage, vil jeg altid bære denne nat med mig som et lys, der aldrig slukkes.
