Da rytterne nærmede sig, løftede hunden hovedet og så på dem med øjne så fyldt med smerte, at Majas hjerte stoppede et slag, og tårerne pressede sig frem.
Maja lagde grimen over hestens hoved og førte den ud af boksen. Efter at have bundet et solidt knob på tøjlen i staldgangen, betragtede pigen hoppen med beundring.
Valkyrie, en sort skønhed med perfekte, hvide sokker på alle fire slanke ben, var drømmen for mange ryttere.
Hun tog en børste og begyndte at strigle hesten, mens hun ustandselig roste den. Valkyrie skiftede nervøst fra ben til ben, kastede med hovedet og lyttede.
Maja klappede hesten blidt på halsen og forstod ikke, hvad der var galt:
— Hvad er der, skat? Hvad bekymrer dig?
— Taler du til hesten? spurgte staldkarlen, der nærmede sig.
— Onkel Benjamin, den opfører sig mærkeligt i dag, fortsatte Maja med at ae den blanke hals. — Den kom for en måned siden, og den har aldrig opført sig sådan før.
— Noget gør den utryg, bemærkede den ældre mand og så med et kyndigt blik på hoppen. — Den er da en pragtfuld en!
— Og dens temperament er vidunderligt, bekræftede Maja. — Den er fantastisk redet til; jeg forstår stadig ikke, hvordan dens tidligere ejer kunne skille sig af med sådan en hest.
— Så må der være en skjult fejl, sagde Benjamin eftertænksomt.
— Den har ingen fejl! forsvarede Maja straks sin yndling.
Valkyrie rystede på hovedet, som for at bekræfte sin ejers ord.
— Se, hvor den tager dig i forsvar, smilede Benjamin og gik videre.
Efter at have sadlet Valkyrie, førte Maja den ud af stalden. Hoppen lyttede opmærksomt til alle lyde og så mistroisk mod vejen, forbi hvilken skoven lå.
— Ja, det er præcis der, vi skal i dag, sagde Maja, da hun så, hvor hesten kiggede hen. — Du opfører dig fint på banen; det er tid til at lære vores natur at kende.
Maja smuttede elegant op i sadlen, samlede tøjlerne og styrede hesten mod skoven.
Den junimorgen var endnu ikke stegende hed, og det var dejligt at ride i køligheden. Valkyrie gik lydigt, hvor rytteren styrede den. Indimellem standsede den og lyttede intenst til skovens lyde.
Maja satte hoppen i trav og styrede den ned ad stien, hvor hun altid havde elsket at ride på sin forrige hest, Gram.
Pigen tænkte på, hvordan hendes gamle hest for to måneder siden havde fået en skuffende diagnose, og hun måtte sige farvel til sin trofaste ven. Den var sendt til en gård på landet, hvor luften var renere, og dens hosteanfald var blevet meget sjældnere.
Hun havde brugt en hest til konkurrencer, og sammen med sin træner havde hun ledt efter den rette. Deres søgen var endt den dag, Maja så Valkyrie i en af rideskolerne i Sønderjylland; og efter at have redet på den, vidste hun, at det var den rigtige.
Hesten var smukt redet til og havde et venligt gemyt. Rideskolen havde bevilget pengene, og Valkyrie havde skiftet hjem.
Nu, da hun tænkte på tidspunktet for købet, huskede Maja, hvor mærkeligt den tidligere ejer havde opført sig. Hun havde haft travlt med at få handlen overstået, som om hun gerne ville af med Valkyrie hurtigst muligt.
Hvad var der sket? Hvorfor havde ejeren solgt sådan en pragtfuld hest?
Valkyrie stoppede brat. Maja nåede lige akkurat at holde sig i sadlen, så opslugt var hun af sine tanker. Hoppen stod stille, og uanset hvor meget pigen forsøgte at drive den frem, rørte den sig ikke.
— Hvorfor vil du ikke gå videre?
Valkyrie prustede stille, men stod stadig. Den drejede let på hovedet og kiggede til højre.
Maja så også den vej, men så intet andet end græs og træer. Hvad kunne have fanget hestens opmærksomhed?
— Vil du den vej? Maja slap tøjlerne og gav Valkyrie frihed til at vælge retning. — Som du vil.
Valkyrie drejede af stien og gik langsomt i den retning, hvorfra en næsten uhørlig piben kom, som Maja snart også kunne høre.
Hesten standsede ved en gammel bøg. På jorden stod en kasse, der var presset ned af tykke grene. Inde fra kassen kom piben.
Maja sprang hurtigt af hesten. Hun fjernede grenene fra kassen og åbnede den. Inde i den lå tre killinger, hvis øjne lige var begyndt at åbne sig. De klynkede jamrende og kaldte på deres mor, som var blevet revet fra dem på den grusomme måde.
Maja mærkede en bølge af vrede stige inde i hende:
— Hvordan kan man være så grusom? Pigen løftede kassen op og gik hen til hesten. — Valkyrie, hurtigt hjem!
*****
— Utroligt! udbrød Irina Holm, Majas træner.
— Valkyrie førte mig lige hen til kassen, sluttede Maja sin fortælling.
Havde hurtigt fået killingerne til rideskolens dyrlæge. Ungerne var sunde, og der var allerede fundet ejere til to af dem. Maja tog den tredje killing selv.
En sort kat med hvide poter havde fortryllet hende med sin lighed med Valkyrie. Når killingerne var store nok, skulle de flytte hjem.
— Valkyrie er en ædel hest! sagde Irina Holm beundrende. — Folk går forbi, men hesten gør ikke.
I mellemtiden var Maja og Valkyrie kastet sig ud i forberedelserne til de kommende stævner. Rideskolen forventede høje resultater fra parret.
Forberedelserne tog meget tid, og de trænede altid på banen. I juli klarede de sig godt ved et lokalt stævne og blev nummer to i en LA-klasse.
I august var der regionsstævne nede i Nordjylland, og parret vendte hjem med en sejr. Forude ventede et stævne i København, som de begyndte at forberede sig grundigt til.
— Maja, jeg venter dig på banen om fyrre minutter, sagde Irina Holm og kiggede ind i stalden.
Valkyrie stod i stalddøren og skiftede nervøst fra ben til ben. Hesten rystede over hele kroppen, og dens høje vrinsken rungede over det hele.
— Stille! Stille! forsøgte Maja at berolige hoppen.
— Hvad er der galt med den? spurgde træneren bekymret, da hun aldrig havde set Valkyrie i den tilstand.
— Den opførte sig præcis sådan den dag, vi fandt killingerne i skoven, svarede pigen.
— Rid ud af området; der er måske sket noget, sagde Irina Holm og så sig omkring. — Tag Benjamin med.
Tyve minutter senere red to ryttere ud fra rideskolens område. Maja lod Valkyrie være navigatør på turen.
De passerede de nye rækkehuse i udkanten af byen og kom ud på vejen mod skoven.
Pludselig drejede Valkyrie skarpt og satte afsted langs vejen. Biler suste forbi, og nogen dyttede af frygt for, at rytterne kunne komme ud på kørebanen.
— Hvorfor følge hoppens luner! brokkede Benjamin sig, da han ikke forstod, hvad de ledte efter.
— Det er bedre at tjekke, hvad der bekymrer Valkyrie, end at fortryde det bagefter… Maja nåede ikke at sige færdig.
På vejkanten lå en schæferhund, der var blevet ramt af en bil. Da rytterne nærmede sig, løftede hunden hovedet og så på dem med øjne så fyldt med smerte, at Majas hjerte stoppede et slag, og tårerne pressede sig frem.
De havde fundet årsagen til Valkyries uro…
Maja sprang af Valkyrie og fortsatte med at rose den. De havde lige redet til regionsstævne i LA-1, og pigen var tilfreds med resultatet.
— Pragtfuld ridning! løb Irina Holm hen til dem.
— Valkyrie mærker musikken fantastisk! sagde Maja begejstret, mens hun ordnede stigbøjlerne. — Det er den bedste hest i hele universet!
— Det er en hest med en stor fejl! lød en skarp kvindestemme bag Majas ryg.
Maja vendte sig om. På en rød hest sad en kvinde i jaket og gjorde sig klar til ridning. Ansigtet forekom hende vagt bekendt.
— Hvorfor siger De det? svarede Maja med en langt fra venlig tone. — De kender slet ikke Valkyrie! Det er en ædel hest…
— Med en fejl! afbrød kvinden Maja. — Jeg kender den hoppe ud og ind!
— Den tidligere ejer… sagde Irina Holm og genkendte kvinden.
— Hvordan kan De sige sådan om den? Maja var kategorisk uenig med kvindens mening.
— I de år, jeg ejede den hest, førte den flere hjemløse hunde og katte til mig, spyttede kvinden ordene ud. — Dens to tidligere ejere gav den væk af præcis samme grund, viste det sig.
— I kunne bare ikke forstå, hvor ædel den hest er! indvendte Irina Holm. — Det kaldes ikke en ‘fejl’; det kaldes ædelmodighed!
En schæferhund løb hen til Maja, logrede venligt med halen og så på sin ejer med hengivne øjne.
Oscar var netop den hund, som Valkyrie havde ført hjælp til året før. Eftersøgningen efter hundens ejer havde intet resultat, og Maja havde besluttet at beholde den selv.
Derhjemme ventede den nu voksne sorte kat med de hvide poter, som Maja havde døbt Kosmos.
Benjamin var blevet den stolte ejer af en hvalp, som Maja og Valkyrie havde fundet sidste efterår.
Irina Holm havde fået en tredfarvet kat, som var kommet med fra et tidligere stævne.
Og yderligere tre hunde og fire katte, som Valkyrie havde reddet, havde fået nye hjem. Og det hele kaldte kvinden en ‘fejl’?
— Måske er det Dem, der har fejlen… sendte Maja et koldt blik mod kvinden og førte Valkyrie væk fra den tidligere ejer.
Den dag vandt Maja og Valkyrie førstepladsen. Da de kørte hjem om aftenen, hørte Irina Holm og Maja, hvordan hesten slog hoven mod gulvet i hestetraileren, tydeligvis for at påkalde sig opmærksomhed.
De standsede bilen og skyndte sig at åbne døren til traileren. Valkyrie svarede dem med et højt vrinsk. Nogen havde brug for hjælp.
