Hey, jeg har lige brug for at få det hele ud på én gang, så lyt her.
Freja, det er slut mellem os! Jeg vil have en rigtig familie, børn. Du kan ikke give mig det. Jeg har ventet så længe, holdt ud i al evighed. Jeg har brug for en søn. Jeg har allerede indgivet skilsmissepapirerne! Du har tre dage til at pakke dine ting. Så snart du er ude, så ring til mig. Indtil videre bliver jeg hos min mor. Skynd dig, for jeg skal gøre lejligheden klar til barnet og hans mor. Ja, du hører rigtigt min kommende kone venter et barn! Så har du tre dage!
Freja sad tavs. Hvad kunne hun egentlig svare?
Hun kunne slet ikke få børn. Mikkel havde ventet fem år allerede. I de fem år havde de tre mislykkede forsøg.
Alle lægerne, som Freja havde set, sagde, at hun var sund. Hvorfor gik det altid galt?
Freja levede altid sundt, spiste godt, gik sine ture.
Den her gang blev hun pludselig syg på arbejde, så de kaldte på en ambulance med det samme, men så gik det hurtigt
Døren gik i stå bag Mikkel, og Freja sank udmattet på sofaen.
Der var ingen energi til at samle sine ting. Og hun vidste ikke engang, hvor hun skulle tage dem hen.
Hun havde boet hos sin tante hele livet indtil ægteskabet. Tanten er væk nu, og hendes søn har solgt den gamle lejlighed. Skal hun flytte tilbage til den gamle gård på landet? Leje en ny lejlighed? Hvad skal hun gøre med jobbet?
Der var så mange spørgsmål, og de skulle besvares hurtigt
Tidligt om morgenen gik svigermor ind i lejligheden.
Søvner du? Det er helt i orden. Jeg er bare kommet for at tjekke, at du ikke tager noget, du ikke skal have med dig.
Jeg behøver jo ikke din gamle underbukser. Skal vi overføre mine?
Hvor høflig du er! Du var jo så sød, så stille før. Se, hvordan det endte. Jeg sagde allerede efter første forsøg til Mikkel, at du ikke kunne få børn.
Kom nu, du kan bare blive stille og holde øje med mig.
Hvor gemmer du servicen?
Den er min. Den har jeg arvet fra min tante, et minde om hende.
Så vil det blive tomt uden den!
Det bekymrer mig ikke. I får i hvert fald et barnebarn.
Tag kun hvad du vil have!
Min bærbare! Kaffemaskinen, mikrobølgeovnen også, de gav mig kollegerne. Min bil er købt før brylluppet. Jeres søn har sin egen.
Du har alt, men børn kan du ikke.
Det er ikke din sag. Jeg har det fint, sådan som Gud har villet.
Jeg ser, du slet ikke er ked af det! Måske gjorde du det med vilje?
I snakker vrøvl. Det er allerede svært nok for mig bare at tænke på det.
Freja så rundt i lejligheden; der var stort set ingen ting tilbage. En tandbørste, nogle kosmetikpakker, hjemmesko
Det virkede som om, hun havde glemt noget vigtigt. Svigermor forstyrrede hende.
Hun huskede pludselig: der manglede den lille kattefigur. Inde i den var en hemmelig lille låge med øreringe og en ring. De var ikke af særlig værdi, men de var dyre som et minde fra bedstemor. Mikkel havde altid kaldt dem skrammel. Måske havde han smidt dem væk? Han plejede at lægge alt affald på altanen. Freja åbnede døren
Hvad har du glemt? Pak dine ting og gå! hørte hun svigermors stemme igen. Går du fra lejligheden? Så farvel så. Du har ikke noget lys på din vej.
Endelig fandt hun katten, alt var på sin plads. Så kunne hun tage af sted.
Her er nøglerne, farvel. Jeg håber virkelig, at jeg aldrig ser jer igen.
Freja kørte til sit kontor. Hun var stadig sygemeldt, men bad om at få ferie.
Vi savner dig, men vi må klare os uden dig. Klare tre uger? Vær venlig at holde kontakten, for uden dig går halvdelen af projekterne i stå.
Det er i orden. Jeg kan slappe af lidt. Tak.
Har du brug for hjælp?
Nej.
Jeg ordner både feriepenge og bonus.
Tak, det er lige i tide.
Freja ledte ikke længere efter en ny lejlighed; hun kørte direkte hjem til landsbyen. Ingen ventede på hende der, bedstemor døde for tre år siden, og hun havde aldrig mødt sin mor hendes mor døde under fødslen.
Og nu kunne Freja selv ikke få børn
Efter en times kørsel stod hun ved huset: et æbletræ, tulipaner.
Sidste efterår havde hun og Mikkel været her, grillet pølser, slappet af.
Hun kørte ind i gården, garagens nøgle lå i huset.
Hun åbnede døren og gik ind. Stilhed. På bordet lå beskidte kopper og tallerkener. Hvorfor havde hun ikke ryddet sidste gang?
Nej, hun havde rent! Men så var der nogen!
To glas, tallerkener, sodavandsposer, flasker med Mikkels yndlingsboblende vin. Det var ikke fra efteråret.
Der må have været Mikkel i huset, men med hvem? Det var ligegyldigt nu
Nøglen til huset var kun hos Freja, måske havde Mikkel lavet en kopi. Det var på tide at skifte låsene.
Nyt liv, oprydning, så et varmt bad.
Freja besluttede at skyde al snavs og al fortid væk.
Da hun var klar til at gå, bankede der på døren, så på vinduet.
Hvem er der?
Er alt i orden hos dig?
Ja sagde hun overrasket.
Undskyld.
Hun gik ud, og en fremmed mand stod ved huset.
Undskyld, jeg skræmte nok. Jeg er din nabo, har holdt øje med dig hele dagen.
Jeg så, at du forsvandt, og der var røg fra ovnen. Jeg ville bare sikre mig, at du var okay
Tak, alt er fint.
Er du slægtning med Mikkel? Han var her med sin kone for nylig Er du hans søster?
Nej, jeg er hans ekskone. Næsten helt færdig med alt.
Er det din bolig?
Ja, min.
Så er jeg din midlertidige nabo. Jeg er her på grund af familieforhold. En ven lod mig bo her. Jeg er også ved at blive skilt; i morgen er jeg fri. Undskyld, hvis du har det fint, så går jeg. Hvis du har brug for hjælp, sig til. Jeg hedder Søren.
Jeg er Freja. Vent, kan du skifte låsen?
Ja, sig hvornår, så ordner jeg det.
Så hurtigt som muligt. Jeg køber en ny i morgen.
Lad mig kigge og købe, så jeg ved, om du får den rigtige. Jeg kan ellers køre til byen.
Helt i orden.
To uger gik. En uge ekstra ferie, så var det tid til at vende tilbage til byen. Freja havde vænnet sig, og hun ville helst ikke lede efter ny bolig. Mikkel ringede ikke, skrev ingen besked, kun en officiel meddelelse om skilsmisse-datoen. Det var faktisk en lettelse; hun ville ikke se ham.
Lørdag morgen stod Freja tidligt op, og Søren inviterede hende på en gåtur til søen.
At starte et nyt forhold var ikke på listen, men en gåtur krævede ingen forpligtelser. De havde en dejlig tid, og så gik de tilbage for at spise. Ved Frejas hus stod Mikkels bil. Det så ud som om, han lige var ankommet. Døren åbnede, og Mikkel steg ud, hjalp en gravid kvinde ind.
Freja og Søren nåede ind ved porten. Mikkel prøvede at åbne døren til huset, men den sad fast.
Hvad i alverden?
Hvorfor roder vi i andres hjem?
Mikkel stod målløs.
Det er vores hus! sagde den gravide kvinde.
Sådan? Hvem sagde det, Mikkel? Det er mit hus, hold jer væk.
Mikkel, hvad siger hun?! Hvem er du? Din ekskone? råbte den gravide.
Freja og Søren lo. Mikkel satte stiltiende sin gæst i bilen, og de kørte væk.
Han får sikkert et liv fyldt med sjov.
Men hun får et barn af ham. Jeg kunne ikke, tre forsøg uden held. Undskyld.
Vi skiltes, fordi min kone ikke ville have et barn
Fire år gik efter skilsmissen. En tilfældig møde i supermarkedet med den tidligere svigermor.
Freja, jeg kan næsten ikke genkende dig. Jeg har holdt øje med dig. Du er det, jeg tænker på. Er du gravid?
Ja, svarede Freja og lagde hånden på sin store mave.
Mikkel har det dårligt. Barnebarnet blev svagt, noget gik galt i den mandlige linje. Hans kone flygtede, efterlod barnet. Og du, du vil føde alene?
Ikke alene. Jeg har familie. Jeg har tid, der venter på mig.
Hvordan går det? Undskyld for alt
Tålmodighed til jer alle
Den gamle svigermor så på, mens Freja gik forbi. Hun gik sammen med Søren, som holdt hende i den ene arm, mens den anden arm støttede en lille pige, der mindede meget om hendes egen mor.
Tag et like, skriv en kommentar om hvad du synes!
Hvis du vil høre flere historier, så smid en kommentar og husk at like. Det giver mig energi til at skrive videre!
