Hej ven, jeg skal lige fortælle dig om mit liv de sidste par år det er som en lille drøm, jeg har haft på repeat.
Jeg har levet alene i næsten et halvt årti. Nej, jeg var gift, men manden smuttede ud af familien et år efter brylluppet. Jeg havde lige fået vores datter, Kirstine. Så gik den gamle Peter og efterlod os en treværelses lejlighed i København, så vi i det mindste havde et sted at bo. Jeg havde ingen lyst til at gifte mig igen jeg er jo ikke den type, der hopper i nye forhold. Men jeg måtte sørge for, at Kirstine voksede op på egne ben. Så der var altid noget at bekymre sig om, og jeg var ved at drukne i alt det stress.
Jeg vidste, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, men Kirstine manglede stadig den fars støtte, som jeg ikke længere kunne give. Så hun begyndte at søge tryghed hos alle drenge, hun gik ud med eller var venner med. Ikke alle brød sig om den påtrængende opførsel, så jeg stod ofte med at trøste hende og hele hendes knuste hjerte. Men Gud er god, og efter et stykke tid mødte min pige sin mand.
Mikkel var en solid, god fyr. Jeg var bare glad for, at han ville gifte sig med Kirstine. Han respekterede mig og min datter, og det var alt, jeg kunne ønske mig en perfekt svigersøn. Men som i de fleste eventyr er alt ikke altid så glansfuldt. Seks måneder efter brylluppet begyndte Mikkel at ændre sig markant.
I mellemtiden tog jeg mig af min mor, Ingrid. Hun var stadig i live, og hun var også blevet gammel hun havde set Kirstine som lillepige. Så pludselig blev hun syg. Svagheden ramte hende så hårdt, at jeg måtte tage hende ind i min lejlighed og passe på hende hver dag. Der var ingen anden løsning; hun boede nu hos mig. Det var tydeligvis ikke noget, min svigersøn brød sig om.
Jeg ved ikke, hvad der gik op i hans hoved, men jeg tvang ham ikke til at tage sig af min mor. Alt ansvaret lå på mine skuldre. Ingrid er ikke særlig krævende, men hun har sine særlige vaner. Jeg kan ikke forstå, hvad der så irriterede Mikkel så meget.
Sagerne gik kun nedad. Kirstine begyndte at tage parti for Mikkel, og pludselig undgik de begge mig. Vi plejede at sidde omkring samme spisebord, men nu gemmer de sig på deres værelse. Jeg prøvede at tale med Kirstine, men hun holdt mund. Hun gav kun undskyldninger.
De sagde også, at de lever for sig selv og ikke har travlt med mig eller børnebørnene. Jeg holdt fast i starten, men så gik jeg på kompromis. Det er deres liv, de må klare det selv. Alligevel begyndte Mikkel at opføre sig som en ægte hersker i huset men han rørte ikke en finger for at reparere eller købe noget til lejligheden. I stedet var han ofte væk i natklubber med vennerne. Jeg forstår ikke, hvor den fantastiske svigersøn er blevet af.
Det er tydeligt, at hans sande jeg kun viser sig nu.
Ugen efter uge blev han mere og mere uudholdelig. Så kom nytår, og Mikkel nægtede at fejre med os i familien. Han trak Kirstine ind på deres værelse, og de fejrede alene med mig og min mor. Om midnat dukkede Kirstine op for at hilse på os, men hendes mand rakte ikke engang næsen for at sige hej.
Næste dag sagde han: Vi sælger din mors hus og køber en ny lejlighed til os. Jeg stod bare der, uden at vide, hvad jeg skulle sige. De har boet i min lejlighed i et halvt år på mine penge! Er det nok?
Jeg sagde: Nej, så tror jeg ikke. I kan finde et sted at bo selv. Det er min mors hjem, vi vil ikke sælge det. Det er hendes ejendom, og hun kan selv bestemme over den. Jeg blev helt rasende.
Det provokerede ham, så han pakkede sine ting, tog min datter og drog til sine forældre.
Det var trist, at Kirstine ikke protesterede, men så er det jo hendes liv. Hvis hun tror, det er bedst sådan, så lad hende blive hos Mikkel.
Har jeg gjort det rigtige? Hvad ville du have gjort i min sko?
Hvis du vil høre flere historier, så smid en kommentar og giv et like det giver os energi til at skrive videre!
