Hej ven, jeg har lige hørt en historie, som jeg tænkte, du måske kunne finde interessant.
Det handler om en kvinde på omkring 70, som har valgt at leve uden børn og som er fuldstændig tilfreds med den vej, hun har gået. Jeg vil lige fortælle dig, hvad hun sagde, mens jeg ventede i venteværelset hos hudlægen i Aarhus ja, sådan en af de dage, hvor du sidder og kigger på tidstavlen og mærker, at tiden går langsomt.
Der sad en dame ved siden af mig, og hun fangede min opmærksomhed med sit fejlfri, stilfulde udseende. Hun så ud til at være i starten af 60erne, men da vi begyndte at snakke, fandt jeg ud af, at hun faktisk lige havde rundet 70.
Hun fortalte mig, at hun havde været gift to gange, men nu boede hun alene i et stort, lyst hus i en forstad til København. Det første ægteskab endte i skilsmisse. Fra starten havde hun sagt til sin første mand, at hun ikke ønskede børn. Han gik med på det, men da hun fyldte 30, begyndte han alligevel at presse på, i håbet om at hun en dag ville blive mor. Det skete aldrig, så de gik hver til sit efter flere lange snakke.
Senere giftede hun sig med en mand, der allerede havde en datter fra et tidligere forhold. Det gik rigtig fint, fordi spørgsmålet om børn aldrig kom op igen han var helt okay med, at hun ikke ville have egne børn, for han havde allerede en datter.
Desværre gik hendes anden ægtemand bort for nogle år siden, og siden da har hun boet alene. Hun siger, at ensomhed ikke er et problem for hende hun har sin egen rytme og nyder roen.
Mange tror, at børn automatisk bliver til støtte i de senere år, men hun ser det anderledes. Børn vokser op, får deres eget liv, og de er ikke nødvendigvis der for at holde os i skindet. Hun har aldrig ønsket at blive mor af den grund, og hun fortryder ikke sit valg, hverken i dag eller i fremtiden.
Hun smilte og sagde: Hvis du vil have et glas vand, så kan du bare spørge men så skal du også betale for vandet. Det var hendes måde at minde mig om, at hun stadig har sine egne grænser og ønsker, men at hun er helt glad for den livsstil, hun har skabt.
Så hvad synes du om den måde at se livet på? Jeg synes, det er en påmindelse om, at lykke kan komme fra selvstændighed og at gøre, hvad der føles rigtigt for én, i stedet for at følge de traditionelle forventninger om moderskab og gammeldom med børnebørns selskab. Det handler simpelthen om at give sit eget liv mening på sin egen måde.
Kram, og vi snakkes ved!
