Da rytterne nærmer sig, løfter hunden hovedet og ser på dem med øjne, der bærer så stor smerte, at Bodils hjerte springer et slag over, og tårerne trænger sig frem i hendes øjne…
Bodil lægger grimen på hestens hoved og fører den ud af boksen. Hun strammer knuden på tøjlen ved bindet i staldgangen og betragter hoppen.
Med sort pels og hvide sokker på alle fire slanke ben er Valborg drømmen for mange ryttere.
Bodil tager børsten og begynder at strigle hesten, mens hun ikke glemmer at rose den. Valborg skifter nervøst fra det ene ben til det andet, kaster med hovedet og lytter.
Bodil klapper hesten blødt på halsen uden at forstå, hvad der foregår:
— Hvad er der, Valborg? Hvad bekymrer dig?
— Taler du med hesten? spørger staldkarlen, der kommer hen.
— Onkel Morten, den opfører sig mærkeligt i dag, siger Bodil og fortsætter med at strøg den blanke hestehals. — Den kom for en måned siden, og den har aldrig gjort sådan før…
— Den er urolig af en eller anden grund, bemærker den ældre mand og betragter hoppen med kyndigt blik. — Den er forunderlig smuk!
— Og den har et vidunderligt temperament, bekræfter Bodil. — Den er også fremragende redet, jeg forstår stadig ikke, hvordan den tidligere ejer kunne skille sig af med sådan en hest.
— Så er der en skjult fejl, siger Morten tankefuldt.
— Den har ingen fejl! bryder Bodil straks ud i forsvar for sin yndling.
Valborg ryster på hovedet, som om den bekræfter sin ejers ord.
— Se, den tager sig nær, smiler Morten, mens han går videre med sine gøremål.
Bodil sadler Valborg og fører den ud af stalden. Hoppen lytter opmærksomt til omgivelsernes lyde og kigger mistroisk mod vejen, bag hvilken skoven kan anes.
— Det er netop derhen, vi skal i dag, siger Bodil, da hun ser, hvor hesten kigger. — På banen opfører du dig fantastisk, nu er det tid til at se naturen.
Bodil svinger sig elegant op i sadlen, samler tøjlerne og styrer hesten mod skoven…
Denne junimorgen er endnu ikke trykkende varm, og det er behageligt at ride tur i køligheden. Valborg går lydigt, hvor rytteren styrer den. Indimellem stopper den og lytter grundigt til lydene fra skoven.
Bodil sætter hesten i trav og styrer Valborg ad stien, hvor hun altid elskede at ride på Grani.
Hun husker, hvordan for to måneder siden fik hendes hest en dårlig diagnose, og hun måtte skille sig af med den trofaste ven. Den blev sendt til en gård i landsbyen, hvor luften var renere, og hosteanfaldene var langt sjældnere.
Til stævner havde hun brug for en hest, og sammen med træneren begyndte de at søge efter en passende mulighed. Deres søgen sluttede den dag, Bodil så Valborg i en af byens rideklubber, og da hun red, vidste hun, at det var den rigtige.
Hesten var fremragende redet og havde et godt sind. Rideklubben bevilgede midler, og Valborg skiftede hjem.
Mens hun nu mindes tidspunktet for købet, kommer Bodil i tanke om, hvor mærkeligt den tidligere ejer opførte sig. Hun skyndte sig med handlen, som om hun ville af med Valborg hurtigst muligt.
Hvad skete der? Hvorfor ville ejeren sælge sådan en pragtfuld hest?
Valborg stopper brat. Bodil når lige at holde sig i sadlen, så dybt er hun fordybet i tanker. Hoppen står stille, og uanset hvor meget rytteren forsøger at drive den frem, rører den sig ikke.
— Hvorfor vil du ikke gå frem?
Valborg pruster stille og bliver stående. Den drejer en anelse på hovedet og kigger til højre.
Bodil ser også den vej, men ser intet andet end græs og træer. Hvad kunne have fanget hestens opmærksomhed?
— Vil du den vej? Bodil slipper tøjlerne og giver Valborg frit valg. — Som du vil…
Valborg drejer fra stien og går i skridt i den retning, hvorfra der høres en svag piben, som Bodil snart også hører.
Hesten stopper ved et birketræ. På jorden står en æske, holdt nede med tykke grene. Fra æsken lyder piben.
Bodil springer hurtigt af hesten. Hun fjerner grenene og åbner æsken. Indeni finder hun tre killinger, der knap har åbnet øjnene. De klynker ynkeligt og kalder på deres mor, som de er blevet revet fra på så grusom en måde.
Bodil føler en bølge af harme i sig:
— Hvordan kan man være så grusom! Hun løfter æsken og går hen til hesten. — Valborg, hurtigt hjem!
*****
— Utroligt! udbryder Inger, Bodils træner.
— Valborg førte mig lige til æsken, afslutter Bodil sin historie.
Hun bragte hurtigt killingerne til rideklubbens dyrlæge. De små var raske, og to af dem fik allerede nye ejere. Bodil meldte sig til at tage den tredje.
En sort killing med hvide poter charmerede hende med sin lighed med Valborg. Når killingerne er store nok, rejser de til deres nye hjem.
— Valborg er en ædel hest! siger Inger beundrende. — Mennesker går forbi, men hesten gør ikke.
I mellemtiden er Bodil og Valborg fuldt optaget af forberedelserne til de kommende stævner. Klubben venter sig høje resultater af parret.
Træningen tager meget tid, og parret træner altid på banen. I juli klarer de sig godt ved de lokale stævner og får andenpladsen i mellemklassen.
I august deltager de i de regionale stævner i Aarhus, hvorfra de vender tilbage med sejr. Foran dem venter et start i København, som de begynder at forberede sig grundigt til.
— Bodil, jeg venter dig på banen om fyrre minutter, siger Inger, da hun kigger ind i stalden.
Valborg står i staldgangen og skifter nervøst fra ben til ben. Hesten dirrer over hele kroppen, og dens høje vrinsken lyder over hele området.
— Stille! Stille! Bodil forsøger at berolige hoppen.
— Hvad er der med den? spørger træneren bekymret, da hun aldrig har set Valborg sådan.
— Den opførte sig præcis sådan den dag, vi fandt killingerne i skoven, svarer pigen.
— Rid uden for klubben med den, måske er der noget galt, siger Inger og ser sig omkring. — Tag Morten med dig.
Tyve minutter senere rider to ryttere ud fra rideklubbens område. Bodil lader Valborg være navigatør på denne tur.
De passerer rækken af huse i byens udkant og når frem til vejen, der fører mod skoven.
Pludselig drejer Valborg skarpt og sætter i galop langs vejen. Biler suser forbi, nogen dytter af frygt for, at rytterne kan komme ud på kørebanen.
— Hvad er det for et indfald at følge hoppens vilje! mumler Morten, som ikke forstår, hvad eller hvem de leder efter.
— Det er bedre at tjekke, hvad der bekymrer Valborg, end at fortryde bagefter… Bodil når ikke at afslutte sætningen.
Ved vejkanten ligger en schæferhund, der er blevet påkørt. Da rytterne nærmer sig, løfter hunden hovedet og ser på dem med øjne, der bærer så stor smerte, at Bodils hjerte springer et slag over, og tårerne trænger sig frem i hendes øjne.
De har fundet årsagen til Valborgs uro…
Bodil springer af Valborg og bliver ved med at rose den. De har netop redet ved de regionale stævner i medium klasse, og pigen er tilfreds med resultatet.
— Fantastisk præstation! Inger kommer løbende hen til dem.
— Valborg mærker musikken fuldstændig! siger Bodil begejstret, mens hun justerer stigbøjlerne. — Det er den smukkeste hest i universet!
— Det er en hest med en stor fejl! lyder en skarp kvindestemme bag pigens ryg.
Bodil vender sig om. På en rød hest sidder en kvinde i frakke, klar til at ride ind på banen. Ansigtet virker vagt bekendt…
— Hvorfor siger De sådan? svarer Bodil i en tone, der bestemt ikke er venlig. — De kender slet ikke Valborg! Det er en ædel hest…
— Med en fejl! afbryder kvinden Bodil. — Jeg kender den her hoppe udmærket!
— Den tidligere ejer… siger Inger, da hun genkender hestens tidligere ejer.
— Hvordan kan De sige sådan om den?! Bodil er kategorisk uenig.
— I det år, jeg havde den, førte den en række hjemløse hunde og katte til mig, svarer kvinden, som om hun spyttede ordene ud. — De to tidligere ejere skilte sig af med den af netop den grund, viste det sig…
— I forstod bare ikke, hvor ædel den her hest er! indvender Inger. — Det kaldes ikke en fejl, men ædelhed!
En schæferhund løber hen til Bodil, logrer venligt med halen og ser på sin ejer med hengivne øjne.
Oskar er netop den hund, som Valborg førte hjælp til sidste år. Eftersøgningen af hundens ejer gav intet resultat, og Bodil besluttede at beholde den.
Derhjemme venter den sorte kat med hvide poter, som er blevet større, og som Bodil har kaldt Kosmos.
Morten er stolt ejer af en hvalp, som Bodil og Valborg samlede op sidste efterår.
Inger har fået en tredelt kat, der blev bragt med fra et tidligere stævne.
Og tre hunde og fire katte, som Valborg har reddet, har alle fundet nye hjem. Og det kalder hun en fejl?
— Måske er det Dem, der har en fejl… kaster Bodil et koldt blik på kvinden og fører Valborg væk fra den tidligere ejer.
Den dag vinder Bodil og Valborg førstepladsen. Da de kører hjem om aftenen efter stævnet, hører Inger og Bodil, hvordan hesten slår hoven mod gulvet i hestetraileren, tydeligvis for at gøre opmærksom på sig selv.
De stopper bilen og skynder sig at åbne døren til traileren. Valborg vrinsker højt som svar. Nogen har akut brug for hjælp…
