For at være ærlig, så er jeg vred på min mor. Sagen er den, at da far fandt en anden, gik hun stolt sin vej. Hun forsvarede slet ikke vores interesser. Efter min mening, hvis han var den, der var utro, burde hun have krævet lejligheden og penge af ham. I stedet måtte vi bo på et kollegieværelse under elendige forhold. Nogle gange var vi nødt til at tigge kartofler hos naboerne, fordi der simpelthen ikke var noget at spise.
Min mor har altid haft alt for blød en karakter. Hun gav efter for alle, forsvarede aldrig sine egne rettigheder. Det kunne jeg ikke forstå. Da jeg var 12 år, døde mormor, og moster tog hendes hus, men min mor protesterede ikke, selvom vi ikke havde nogen steder at bo.
Så da jeg var 15, forlod jeg villigt hjemmet og tog på teknisk skole i Odense. Senere startede jeg på universitetet, og allerede i andet semester åbnede jeg en computerreparationsvirksomhed sammen med en studiekammerat. Vi var heldige, for vi var de første. Det er nu ti år siden, og vi har to værksteder og tre butikker. Selvom min kone og jeg boede til leje, købte jeg først en lejlighed til min mor. Min elskede Sofie blev frygtelig fornærmet.
– Hvordan kan du gøre det? Din mor har haft hele livet til at tjene penge til en lejlighed.
– Hun er ikke sådan, hun kunne ikke engang spare op til sko.
– Er det vores problem?
– Måske ikke, men det er min mor.
Illustrativt foto. Billedet er ikke en dokumentation af den beskrevne situation.
Med tiden købte jeg alligevel et lille hus. Vi fik to børn. Livet gik godt. Men jeg hjalp stadig min mor. Jeg lavede endda et betalingskort til hende, som jeg satte 5.000 kroner ind på hver måned.
Men en dag opdagede jeg, at pengene forsvandt meget hurtigt. Jeg tog ud til hende og så, at hun slet ikke havde noget at spise.
– Hvor er pengene? Hvad har du brugt dem på?
– Du ved, hvad priserne er nu. Og medicin, regninger.
Jeg troede ikke på hende. Jeg besluttede at følge med. Næste gang jeg satte penge ind, hævede hun dem med det samme. Jeg kørte til hende for at se, hvad hun havde købt. Men køleskabet var igen tomt.
– Mor, hvad har du købt?
– Søn, du skal forstå situationen. Min nevø har problemer, min søster klager meget, beder om hjælp, og jeg kan ikke sige nej.
– Mor, de udnytter dig! Mikkel fortalte mig selv, at han bygger et hus. Jeg har ikke tænkt mig at være hans sponsor, mens du ikke har noget at spise.
Rasende tog jeg hjem og fortalte alt til min kone. Hun gav mig et råd.
– Du har gjort nok for din mor. Giv hende ikke en krone mere. Hvis hun har brug for noget, så køb mad og bring det, eller medicin, hun har brug for.
Næste dag tog jeg kortet fra min mor. Hun blev fornærmet og sagde, at jeg havde masser af penge, og at man ikke kan nægte sin familie. Men jeg er ikke enig.
Hvad synes I – handlede jeg rigtigt, eller tog jeg fejl?
Lektionen er: Kærlighed handler ikke om at give ubetinget, men om at sætte grænser, så man ikke mister sig selv i forsøget på at hjælpe andre.
