Du ved da, Thyra, at folk som dig aldrig bliver gift, sagde Anders roligt, mens han nikkede over sin kaffe. Der findes kvinder til kærlighed og hyggelige aftener, og så er der dem, der holder sig til ægteskabet. Desværre er du ikke af den slags.
Hvad er så så galt ved mig, Anders? Jeg laver lækker mad, ser strålende ud, holder huset skinnende rent. Er jeg ikke den kvinde, du vil have? spurgte Thyra, forbløffet over manden, hun troede var hendes store kærlighed.
Netop det er fejlen! Du er allerede ødelagt. Forstå mig: Folk som dig bliver kun mødt, uden forpligtelser. Man gifter sig kun med de uskyldige, dem man er den første for. Så en kvinde skal kunne vaske din fod og drikke vandet fra en brønd, som ordsproget siger. Anders nikkede tilfreds med sit sidste ord og vendte sig mod væggen, hvor han mumlede.
Kun en uge før sad Thyra med sine veninder i en café i Indre By og talte om fremtiden. Jeg er ved at få styr på livet, sagde hun. Tredive år, ikke længere ung, men jeg har en karriere, en lejlighed, en bil, ser fantastisk ud. Jeg kan både giftes og få børn! og så var der han, den drømmende mand. Anders var aldrig gift, boede alene, men havde netop købt en lejlighed ved Nørrebro sammen med sin mor. Fireten år ældre, flot, velplejet, næsten uden dårlige vaner og med en solid stilling. Ren held.
De mødtes på arbejdet han kom ind i tandklinikken som patient, og gik ud med hjertet i halsen. Thyra arbejdede både i en offentlig klinik og i en privat, så fritiden var knap. Så fik hun blomster, men ikke de sædvanlige roser peoner i februar! En restaurant… og alt gik op i en højere enhed.
Kun én ting gnagde: to år i forholdet, men ingen frierobringe. Veninderne kniblet: det var på tide, at Thyra blev gift. Hun selv mærkede presset. Så hun samlede mod og bragte emnet op i sengen. Så sagde han, at jeg er ødelagt, ikke til ægteskab.
Det gik ikke op for hende. Hvad turde han? Næste aften mødtes Thyra igen med vennerne på en kaffebar for at få råd.
Forestil jer, piger, sagde Thyra, han sagde, at jeg ikke længere er den! At folk som mig aldrig gifter sig!
Er du seriøs? udbrød Kirsten. Du er smuk, intelligent, selvstændig!
Han mener kun de uskyldige får gifte sig. Jeg er tydeligvis en tredje sort, en defekt. Men i alt andet passer han: klog, med penge, i sengen er alt i orden.
Drop ham, før han knuser din selvtillid, grinede Lise.
Endnu bedre sagde Katja bring ham til os! Mikkel og jeg fejrer ti års bryllup i dag. Lad ham se, hvad en familie er.
De besluttede at invitere ham. Anders, som sjældent gik til sådanne arrangementer, sagde ja og satte sig selv bag rattet. Thyra så allerede frem til en hyggelig eftermiddag med veninderne nu skulle hun ikke selv køre hjem.
På sommerhuset i et stille nordeuropæisk område hos Katja og Mikkel var der børneleg, grill, fuglesang, og hunden Bjarne løb rundt, som om han havde en usynlig batteri.
Måltidet strakte sig fra middag til aften. De ældre gik hjem, børnene gik i seng. Ved bordet sad de indbudte veninderne, værterne og Anders.
De drak te med bærpie og snakkede. Så tog Anders ordet igen:
Så fortæl mig, Katja, hvorfor er Thyra stadig ugift? I har jo været ti år gifte.
Ikke alle har heldet med at falde for hinanden på tredje semester, svarede Katja med et smil. Thyra gik på universitetet, arbejdede, havde ingen tid.
Giftet du som uskyldig?
Hvad? udbrød Katja, grinende. Mikkel og jeg har været sammen siden første semester!
Men han var den første?
Skal du se mit pas? brummede Mikkel. Min kone er min, punktum.
Se, så var hun ren. Det er respekt. Men at gifte sig med en kvinde, der har haft flere partnere? Det er skam for familien!
Hvilken slags familie kræver ingen fortid? grinede Lise. Så hvorfor gav du så Thyra håb?
Jeg lovede intet, sagde Anders med et løft af skulderen. Din veninde er en anden slags kvinde. Til ægteskab med hende kræves tungt grundlag, og det ser jeg ikke.
Så jeg er også tredje sort, separeret med et barn, smilte Lise. Sympati til dig, mand. Til dig og din slægt.
Hvordan taler du med kvinder i mit hjem? brummede Mikkel. Sorter hos ham! Du er som en udløbet sild! Han greb fat i Anders og trak ham udenfor. Det gik let to meter høj, kraftig.
Fjern dig herfra! Jeg lader dig ikke ødelægge festligheden. Hvis det ikke var for pigerne, ville jeg allerede have knust dit hoved. Du er ikke velkommen.
Thyra, jeg er på vej. Kommer du med, eller bliver du her? erklærede Anders stolt, mens han greb tasken.
Thyra brød ud i latter og kunne ikke svare. Anders ventede ikke på hendes svar, smækkede døren i og kørte af sted.
Tak, Mikkel, grinede Thyra. Det er nok! Ikke en eneste mand mere! Ikke engang en udløbet!
Det var en dum idé at prøve at oplyse ham om ægteskab, sagde Katja med et smil. Men for en karakter! Piger, hørte I? Jeg er første sort! Og I er allerede i anden.
Jokes fyldte resten af aftenen. Senere kørte Lise Thyra hjem. Hverdagen gik tilbage til patienterne og journalerne.
Anders ringede ikke længere.
Thyra, her er en konvolut på receptionen, sagde sygeplejersken Lene.
Tak, Lene, jeg kigger på den senere, svarede hun.
Da hun færdiggjorde sin konsultation, åbnede hun konvolutten. Indeni lå .
