Freja blev gravid. Hendes mand, Mikkel, var ved hendes side hele tiden ingen af de små sjove ønsker eller pludselige trang gik ubesvaret hen. Da den store dag endelig kom, kørte han hende til fødeklinikken på Amager. Da den lille, sunde pige så kom ud, sukkede han lettet ud. Den nyfikse, stolte far tog hjem for at slappe af. Næste morgen kørte han tilbage for at besøge Freja og den lille pige.
Hvor er din kone? spurgte sygeplejersken pludseligt.
Det kan da ikke ske! sagde Mikkel. Måske er hun bare ude et sted? Find hende!
Sygeplejersken rakte ham et lille papir, foldet i to.
Mikkel åbnede det og hans ansigt blegnede. På det stod kun tre ord: Søg mig ikke.
—
Mikkel var afdelingsleder i salgsafdelingen i et større firma i København, og han var stadig single. Da den unge, smukke Freja startede på hans team, blev han straks interesseret. På hendes første arbejdsdag gik han straks over til hende.
Godmorgen, kollega, sagde han med et varmt smil, så Frejas blik uundgåeligt fangede ham.
Godmorgen, svarede hun med en blid stemme og et lille grin.
Så går du i gang med opgaverne. Lise, som er senior her, vil give dig en kort introduktion, pegede han på en kvinde i baggrunden. Læs igennem arbejdsinstruktionen, og held og lykke. Jeg tror, vi kommer til at arbejde fint sammen.
De fleste kollegaer, som primært var kvinder, så på deres chef med nysgerrighed. Da han gik, hviskede Lise til Katrine:
Hvorfor giver Mikkel så meget opmærksomhed til nye ansatte? og de lo begge.
Freja holdt sig i starten lidt på sidelinjen, observerende. Hun var kun 22, men havde allerede fra sine 17 år haft flere hændelser i privatlivet. Hun havde engang, mens hun gik på gymnasiet, haft en affære med en ældre professor han trak sig dog, da rygter om hans kone nåede ham.
Efter et stykke tid spurgte Mikkel, om hun ville med på en kop kaffe efter arbejde.
Hvorfor ikke? Du er jo min chef, og man skal jo have et godt forhold til chefen, svarede hun med et smil.
Freja lo sødt, uden at tænke over, om hun drillede. Mikkel, der var 30 og stadig ugift, havde haft parforhold før, men intet alvorligt. Nu gik det hurtigt: de blev forelskede, begyndte at date, og kollegaerne blev overraskede, da Mikkel fortalte, at de skulle gifte sig.
Han gik altid på kompromis med Frejas ønsker. Hun sagde en gang:
Ingen børn lige nu. Jeg vil først tænke på moderskab, når jeg er klar. Så kan du holde dig væk fra bleer og barnevogne.
Mikkel troede, at tiden ville vise, at et liv uden børn ikke var et rigtigt liv. Men Freja fortsatte med at afvise enhver snak om børn.
Kære, jeg sagde jo fra starten, at jeg ikke er klar til et barn. Så lad mig være.
En dag så han Freja komme ud af badeværelset med en positiv graviditetstest i hånden.
Er du… gravide? spurgte han.
Hun nikkede. Mikkel løftede hende op af glæde, og hun begyndte at græde.
Jeg vil ikke have et barn, jeg vil ikke blive fyldt ud. Du må gøre noget.
Men han holdt hende i sine arme, kyssede hendes tårede kinder.
Bare rolig, det er bare lykke. Jeg elsker dig, Freja. Vi får en baby!
Freja gik dog ind til lægen og ville afbryde graviditeten. Mikkel skyndte sig ud til hospitalet, lige før hun gik ind i lægerummet, og trak hende ud i en skænderi.
Jeg beder dig, Freja! Giv ikke op, lad vores barn blive født. Jeg hjælper dig med alt. Jeg lover det!
Freja gik med på det, men med betingelsen at hun ikke skulle skifte bleer eller vågne om natten. Mikkel var ved hendes side hele graviden, opfyldte alle hendes ønsker og lyster. Endelig kørte han hende til fødeklinikken. Da deres sunde lille pige så kom ud, sukkede han lettet. En glad, nybagt far tog hjem for at hvile. Næste dag, da han igen kørte til klinikken for at besøge Freja og pigen, blev han mødt med:
Der er ingen af jer her. Hun er løbet, barnet er efterladt.
Det kan da ikke være sagde Mikkel. Måske er hun bare gået et sted? Find hende!
Sygeplejersken rakte ham et lille brev, foldet i to.
Mikkel åbnede det og så tre ord: Find mig ikke.
Freja forsvandt både fra kontoret og fra hjemmet, svarede ikke på telefonen, skiftede nummer. Først efter halvanden måned ringede hun:
Saml mine ting, så kommer min bror Jens og henter dem. Du kan selv indgive skilsmisse, jeg kommer ikke.
Der var ikke engang samtale om deres datter, Alina som nu hed Emma hun var hverken vigtig for Freja eller for Mikkel. Heldigvis boede Mikkels mor tæt på, og hun hjalp med at passe Emma.
Senere ringede en skole til Karen (tidligere Sofie). Det var klasselærer Maren, som fortalte, at deres søn, Mads, havde lavet ballade. Karen skyndte sig ned med en taske, forlod arbejdet og løb til skolen.
Mads, en dreng på anden klasse, var født trods lægernes dårlige forudsigelser. Hans far, Henrik, havde før ægteskabet sagt, at han ikke kunne få børn, og havde endda et lægebevis. Det var hans tredje ægteskab.
Henrik havde i sit første ægteskab kun levet et halvt år, hvorefter hans første kone beskyldte ham for utroskab. I det andet ægteskab gik hans kone til lægen, så de skiltes. Karen elskede Henrik, så hun sagde ja til ham, men håbede, at de kunne adoptere, hvis de ikke fik egne børn.
Alligevel blev Karen gravid, og hun fløj hjem fra lægen som på vinger med en bekræftelse: otte uger med baby.
Henrik, vi har god nyhed! sagde hun, mens hun rakte ham papiret. Vi får et barn!
Henrik så alvorlig ud.
God nyhed? Hvorfor skal du være glad? Har du bagat med en anden?
Efter lidt tid accepterede Henrik, men sagde bare: Hvis der skal være et barn, så lad det være, uden at anerkende, at barnet var hans. Karen var tavs og holdt op med at argumentere.
Da deres søn, Mads, blev født, rolig og meget lig Henrik, mærkede Henrik først ingen glæde, men så begyndte han at lave ballade igen.
Du har jo bare brugt min navn til alimentation, så jeg betaler for et barn, der ikke er mit! råbte han.
Karen græd, bad ham om tilgivelse, men konflikten fortsatte. Mads voksede op og så hele dette drama. Henrik sagde en dag til sin søn:
Gå hen til din far, lad ham give dig mad og tøj.
Karen lavede en DNA-test, den bekræftede, at Henrik var far, men han fortsatte med at nægte.
Til sidst flyttede Karen ud til en lejlighed på Nørrebro. Henrik fandt hende, men hun havde allerede indgivet skilsmisse. Hun flyttede videre til en anden by, hvor hun nu bor med Mads og har et stabilt liv.
En dag ringede skolen igen. Karen løb til skolebygningen og så både Mads og en pige ved døren til rektorens kontor. Pigen hed Emma, en topelev, som ofte blev fremhævet på forældremøder.
Emma havde et mærke på kinden, og hun så skævt på Mads.
Hej, sagde hun, mens rektoren, Maren, kom ind.
Så er I her, sagde Maren. Mads har lavet ballade, og han har skubbet Emma.
Mor, jeg gjorde ikke noget, hun startede først. Du sagde jo, at man ikke må såre piger, men så sagde hun, at jeg er en børneløs dreng og slog mig i kinden, sagde Mads og så direkte ind i øjnene på sin mor.
Emma, du er også skyldig, sagde hun stille.
Stop, sagde far.
Mads, du skal undskylde Emma.
Emma, du også.
Børnene stod overfor hinanden, klar til at fortsætte deres lille krig. Maren sagde:
Forældre, kan I selv finde ud af, hvem der har ret?
Karen og Henrik kiggede på hinanden, grinede og sagde i kor:
Lad os løse det.
Mads gik først:
Undskyld, Emma.
Emma rakte ud og sagde:
Undskyld mig også.
De grinede, og så sagde Henrik:
Hvad siger I til at tage på pizza?
Mor, lad os gå!
Emma kiggede alvorligt på dem og sagde:
Ingen grund til at tro, at vi egentlig er uenige. Er du sikker, Mads?
Ja, vi tror på det, svarede hans mor.
Børnene var glade, de spiste pizza med begge hænder og blev venner med det samme. Mads sagde til Emma:
Hvis nogen er uretfærdig over for dig, så sig det til mig, så hjælper jeg.
Forældrene talte ikke mere om deres uenigheder, for nu var deres børn venner. De indså også, at de kunne lide hinanden. Efter den dag gik de sammen i biografen, gik ture i parkerne, besøgte hinanden.
Tiden gik, og Mikkel med Karen mindedes deres første møde og lo over, hvordan deres børn havde kæmpet.
Der var ingen store sorger længere
Karen ventede på deres anden barn, og Mads med lille søster Emma havde allerede fundet på et navn til den lille dreng: Bodil.
Hvis du har lyst til flere historier, smid en kommentar eller et like det giver os lyst til at skrive videre.
