Alt er slut mellem os, Kirstine! Jeg vil have en rigtig familie, børn. Du kan ikke give mig det. Jeg har ventet i årevis, udholdt. Jeg har brug for en søn. Jeg har allerede indgivet skilsmisse! Du har tre dage til at pakke. Når du tager af sted, så ring. Indtil videre bor jeg hos min mor. Skynd dig, jeg skal gøre lejligheden klar til barnet og dets mor. Så! Bliv ikke overrasket, min kommende kvinde venter barn! Tre dage har du!
Kirstine sad tavs. Hvad kunne hun svare?
Hun havde ingen egen drøm om børn. Mikkel havde ventet fem år. I de fem år var der tre mislykkede forsøg.
Lægerne, som Kirstine havde besøgt i tal, sagde, at hun var sund. Hvorfor lykkedes det aldrig?
Kirstine levede altid et sundt liv.
Denne gang gik hun dårligt på arbejdet, så ambulancen kom med det samme, men tingene udviklede sig alt for hurtigt
Døren smækkede bag Mikkel, og Kirstine faldt udmattet på sofaen.
Hun havde ingen energi til at samle sine ting. Hvor hun skulle af med dem, vidste hun ikke.
Indtil sit ægteskab havde hun boet hos sin tante. Tanten er død, og hendes søn har solgt lejligheden. Skal hun vende tilbage til landsbyen og bo hos bedstemors hus? Leje en lejlighed? Hvad med arbejdet?
Spørgsmålene hober sig op, og de skal løses hurtigt
Tidligt om morgenen gik døren op, og svigermoren trådte ind i lejligheden.
Sover du? Det er vel så. Jeg er kommet for at holde øje med, at du ikke tager noget med dig, du ikke skal have.
Jeg har ikke brug for din gamle undertøj. Skal vi overføre mine?
Hvor høflig du er! Du var så venlig, rolig, stille før. Så gik det hele galt. Allerede efter første episode sagde jeg til Mads, at du ikke kunne føde.
Kommer I for at sige det til mig? Hold nu mund og hold øje med mig.
Hvor gemmer du service?
Det er mit. Det er fra min tante, et minde om hende.
Så vil det stå tomt uden det!
Det bekymrer mig ikke. Men I får en barnebarn.
Tag kun det, du vil have!
Min bærbare! Kaffemaskine, mikrobølgeovn også, de gav mig kollegaerne. Min bil er købt før brylluppet. Jeres søn har sin egen.
Du har alt, men børn er du ikke i stand til!
Det er ikke jeres sag. Med mig er alt i orden, måske var det Guds vilje.
Jeg ser, du slet ikke er skuffet! Måske har du gjort alt med vilje?
I taler tosigt. Jeg kan knap nok tænke på det.
Kirstine så sig omkring i lejligheden, hendes ejendele var væk. En tandbørste, lidt makeup, et par hjemmesko
Det så ud til, at hun havde glemt noget vigtigt. Svigermoren forstyrrede hendes koncentration.
Hun huskede, at den gamle kattefigur manglede. Indeni gik der en lille hemmelighed, som ingen kendte, ikke engang hendes mand. Inde i figuren lå et sæt øreringe og en lille ring. De var ikke af stor værdi, men de betød meget som et minde om bedstemor. Mads havde altid kaldt dem skrammel. Havde han smidt dem? Alt, hvad han ikke brugte, stod på balkonen. Kirstine åbnede døren
Hvad har du glemt her? Saml dine ting og gå! lød svigermoderen igen. Går du fra lejligheden? Så sig farvel. Der venter dig intet.
Endelig blev katten fundet, alt var på sin plads. Så kunne de tage af sted.
Her er nøglerne, farvel. Jeg håber virkelig, jeg aldrig møder jer igen.
Kirstine kørte på kontoret. Hun var stadig på sygedagpenge, men bad om at få ferie.
Vi sympatiserer med dig, men hvordan skal vi klare os uden dig? Rækker tre uger? Vær venlig at holde kontakten. Uden din rådgivning går halvdelen af projekterne i stå.
Okay. Jeg kan tage en pause. Tak.
Har du brug for hjælp?
Nej.
Jeg ordner din ferie og din bonus.
Tak, det kommer i rette tid.
Kirstine ledte ikke længere efter en ny bolig; hun kørte hjem til landet. Ingen ventede på hende der; hendes bedstemor var død for tre år siden, og hun havde aldrig set sin mor, som døde under fødslen.
Nu kunne Kirstine selv ikke blive gravid
Efter en times kørsel stod hun ved huset. Et æbletræ. Tulipaner.
Sidste efterår havde hun og Mikkel stået her og stegt pølser, nydt solen.
Kirstine kørte ind på gården; garagekoden lå i huset.
Hun åbnede døren og gik ind. Stilhed. På bordet lå beskidte kopper og tallerkener. Hvorfor nåede hun ikke at rydde sidste gang?
Nej, hun havde ryddet! Men så var der nogen!
To kopper, tallerkener, saftposer, flasker med Mads foretrukne mousserende vin. Det var ikke fra efteråret.
Der var altså Mikkel i huset med hvem?
Det er ligegyldigt nu
Nøglen til huset er kun hos Kirstine; Mikkel har sikkert lavet en kopi. Det er tid til at skifte lås.
Nyt liv, oprydning, derefter et varmt bad.
Kirstine besluttede at skylle al snavs og fortid væk fra sig.
Da hun var ved at gå ud, bankede der på døren, så på vinduet.
Hvem er der?!
Er alt i orden hos jer?!
Ja sagde en kvinde, forvirret. Undskyld.
Kirstine gik ud og så en fremmed mand stå ved huset.
Undskyld, jeg skræmte dig måske. Jeg er din nabo, jeg har holdt øje med dig hele dagen.
Jeg så, at I er forsvundet, og der ryger røg fra pejsen. Jeg ville bare sikre mig, at der ikke skete noget
Tak, alt er fint.
Er du slægtning med Mikkel? Han var her for nylig med sin kone Er du hans søster?
Nej, jeg er hans ekskone. Næsten eks, alt er i gang.
Er dette dit hus?
Mit.
Jeg er din midlertidige nabo på grund af familiebetingelser. En ven lod mig bo her. Min skilsmisse er også i gang, i morgen er jeg fri. Undskyld, hvis alt er i orden, så går jeg. Har du brug for hjælp, så sig til. Jeg hedder Ivar.
Jeg er Kirstine. Vent, kan du skifte låsen?
Ja. Sig, hvornår, så ordner jeg det.
Så hurtigt som muligt. Jeg køber en ny i morgen.
Lad mig kigge, så jeg ikke køber forkert, og så kan jeg køre i byen.
Fint.
To uger gik. En uge ferie, så var tiden inde til at vende tilbage til byen. Kirstine havde vænnet sig, og hun ville ikke lede efter ny bolig. Mikkel ringede ikke, kun en besked om skilsmisse-datoen kom. Det var faktisk en lettelse; hun ville ikke se ham.
En lørdag morgen stod Kirstine tidligt op, og Ivar inviterede hende på en gåtur til søen.
At starte et nyt forhold stod ikke på agendaen, men en gåtur kræver ingen forpligtelser. De tilbragte en dejlig tid og kom tilbage til frokost. Ved hendes hus stod Mikkels bil. Han var lige ankommet. Bilens døre gik op, og Mads steg ud, for så hjalp han en gravid kvinde ud.
Kirstine og Ivar gik hen til porten. Mads prøvede at åbne døren til huset, men den sad fast.
Hvad i alverden er det her?
Hvad laver vi her? Hvorfor går vi ind i et andres hus?
Mads stod målløst.
Det er vores hus! sagde den gravide kvinde.
Virkelig? Hvem sagde det, Mads? Dette er min ejendom, hold jer væk.
Mads, hvad siger hun?! Hvem er du? Er det din ekskone?! skreg den gravide.
Kirstine og Ivar lo. Mads satte stille sin ledsager i bilen, og de kørte væk.
Han får et lystigt liv.
Men hun får hans barn. Jeg kunne ikke. Tre mislykkede forsøg. Undskyld.
Vi skiltes, fordi min kone ikke ville have børn
Fire år gik siden skilsmissen. En tilfældig møde med den gamle svigermor i supermarkedet.
Kirstine, jeg genkender dig. Jeg har holdt øje på dig. Er du gravid?
Ja, Kirstine lagde hånden på sin store mave.
Mads har det dårligt. Hans barnebarn er svagt, noget gik galt i den mandlige linje. Hans kone løb væk og efterlod barnet. Og du? Du vil føde alene?
Nej, jeg er ikke alene. Jeg har en familie. Jeg har tid, folk venter på mig.
Sådan er det. Undskyld mig for alt
Tålmodighed til jer alle
Den gamle svigermor så på Kirstine, mens hun gik sammen med Ivar, som holdt hendes ene hånd, mens den anden blev holdt af en lille pige, der mindede om hendes egen mor.
* * *
Livets gang minder os om, at vi ikke altid kan kontrollere, hvad der sker, men vi kan vælge, hvordan vi bærer vores byrder og åbner vores hjerter for nye muligheder. Det er i modgangen, at vores sande styrke viser sig.
