Kom med mig! Jeg har et gård uden hund lige nu. Du kan blive en god vagthund jeg gør dig ikke ondt! Sætter mig på min cykel og kører mod landsbyen. På vejen vender jeg, den gamle Mikkel, mig flere gange om… men ingen løber efter mig.
Hun er en ensom hund Sådan snakker man om mennesker, der er ensomme Hun er præcis som dem.
For mange år siden gik den gamle Mikkel ud i skoven for at samle nødder og fandt et hvalp et unge dyr. Kun Gud ved, hvordan den lille kom ind i den tætte skov.
Den gik stille omkring mellem træerne, uden snor. Lille, våd efter regnen… Mikkel rynker panden og går nærmere.
Den er klodset, ikke særlig smuk men alligevel De mørkebrune øjne ser ham Øjne, der ikke tilhører et hvalp, men af en vis visdom. Mikkel stopper op.
Kom med mig! Jeg har brug for en hund i gården. Du vil passe på jeg gør dig ingen skade!
Han hopper på cyklen, triller mod landsbyen. Undervejs ser Mikkel sig omkring igen og igen men ingen følger ham. Han glemmer snart den skovlige møde.
Han kommer hjem til sin store gård: tre små svin, en morgris med ti smågrise, koen Mille, et dusin høns, seks ænder med ællinger, og katten Pluto.
Mikkel tænder en lille cigaret han kan ikke lide de færdigkøbte, så han åbner lågen og sætter sig på bænk ved huset for at slappe af. Pludselig mærker han
De mørkebrune øjne stirrer på ham så intenst så mærkeligt, at han ikke ved, hvad han skal gøre.
Så skal du i gården? Efter en lang pause trækker hvalpen sig tilbage og forsvinder i mørket.
Det varer hverken en dag eller to De brune øjne følger ham hver aften, som om de vejer ham, som om de søger en sjæleven.
En dag, mens Mikkel sidder på bænken og ryger, kommer hun til ham, snuser til ham og lægger sig ved hans fødder.
Mikkel er ikke den mest blide mand; han har altid set dyr som ressourcer Han har slagtet utallige svin, køer, høns og andre dyr i sit liv
Han har haft brug for hunde til at vogte, katte til at fange mus men hans hundekasse er tom. Han kan ikke engang huske, hvor mange hunde han har mistet forgiftet, døde af sygdom Huset står stille uden en bark.
Tidligt om sommeren får han et mærkeligt åndedræt fra vejret dyrlægen kalder det flåter. Ingen i landsbyen sørger meget for Mikkel; han er hård, knap på tårer.
Hans kone, Katrine, er endnu hårdere Hele landsbyen husker stadig, hvordan hun slog en kalv med næven, fordi den lavede ballade, da hun kom for at drikke.
Mikkel tager en dyb indånding, ser på hvalpen ved sine fødder. De mørkebrune øjne holder øje med ham.
Så hvad siger du, vil du blive hos mig? Jeg fodrer dig to gange om dagen, hvad Gud vil, men jeg vil ikke gøre dig ondt. Der er en kasse, den er varm. Jeg lader dig af og til løbe fri om natten i et par timer Du skal vogte gården! Så ingen fremmede sniger sig forbi uden frygt! Hvis du er enig, så kom med mig!
Så starter hendes nye liv. Mikkel kalder hende Stella. Hvor han har hørt det smukke navne, forbliver en gåde Nu har Stella en varm kasse, en stor gård og en snor
Årene går, og den klodsede hvalp vokser til en enorm, smuk og mægtig hund, som hele landsbyen frygter. Folk taler om, at Stellas forfædre måtte have været ulve.
Hun er frygtindgydende smuk og usædvanlig Hendes vaner er ingen typiske hundevaner. Ingen logrende haler, ingen slikken af hænder
Når Mikkel, Katrine eller andre slægtninge nærmer sig, ligger Stella roligt og ser på dem med sine forstandige øjne.
Men hvis en fremmed nærmer sig, vil hun rive dem fra hinanden Hun bjæffer næsten ikke hun brøler. Brølet er frygtindgydende, men kun om dagen. Derfor flytter de kassen fra gården til haven, så naboerne ikke træder ind i lågen.
Om natten slipper Mikkel hende af og til fra snoren og siger:
Jeg kommer tilbage om tre timer, så du er her igen! Se, malkekvinderne er bange for at gå forbi dig om morgenen! Ikke røre nogen! Tre timer!
Hun bider aldrig nogen, skræmmer aldrig nogen. Måske havde hun andre interesser Men Mikkel finder altid hende i kassen, og han respekterer hende for det måske fordi han endnu ikke forstod.
Stella har hvalpe jævnligt, som naturen foreskriver. Det mærkelige er, at selvom folk er bange for hende, så spreder hendes hvalpe sig som varme småkager.
Folk fra nabobyer kommer for at købe hvalpene. De frygter Stella, men de respekterer hende de dræner ikke deres hals for sjov, kun for nytte.
Det er en almindelig sommerdag. Efter morgenmad ligger Stella roligt ved sin kasse, soler sig og med ét øje holder øje med lille Maja, der leger i sandkassen i skyggen af det store træ ved lågen, mens hun med det andet øje ser gammel Katrine rode i sin køkkenhave.
Stella ved, at Katrine binder sit barnebarn til træet, så hun ikke løber væk, mens hun arbejder. Maja er kun tre år gammel, og hendes forældre bringer hende af og til i weekenden.
Pludselig løber Maja hen imod Stella, spreder armene:
Stella!!! Stella!!!
Stellas hjerte springer af glæde over dette menneskebarn! Fra den uheldige dag holder Stella øje med Maja og Katrine og falder i søvn.
Hun vågner, da nogen kradser hende i næsen med kløer. Katten Pluto sidder foran hende og brøler svagt:
Gør noget! Maja er ved at drukne!
Stella kaster sig over hegnet. Maja er ingen steder hverken i sandkassen, på gyngen eller ved træet. Stella ser på katten.
Hun er ved dammen! Hendes lille kjole er i vandet! Hun prøver at nå den! Hjælp mig! Ingen hører mig! Åååå!
Stella skriger højt, højere end nogensinde før Hun springer, river, løber mod hegnet og forsøger at bryde fri af snoren
Katrine rejser sig og ser på hunden.
Helt vanvittig, din hund tænker hun og vender tilbage til sit kåldyr.
Så brøler Stella Ikke bare et gøen, men et frygtindgydende ulvebrøl, der ekkoer gennem landsbyen. Så højt, at hårene rejser sig på alle, der hører det.
Stella brøler, brøler Smerten i brølet er ubeskrivelig.
Kun da Katrine hører brølet, forstår hun, at noget frygteligt er sket, og hun stormer ud for at lede efter Maja. Naboerne springer ud af deres haver.
Maja findes i sidste øjeblik og trækkes op fra den lille dam nær husene.
Der er kaos i landsbyen Ambulancen rykker ind Majas forældre græder og jubler på én gang
Om aftenen roer stemningen sig, og en hel delegation kommer til Stella: Majas far, Jens, hans kone og den gamle Mikkel.
Jens sætter sig på knæ foran hende og siger:
Tak fordi du reddede min lille pige! Jeg vil aldrig glemme det! Jeg beder dig, flyt til mig! Jeg har et hus i Århus. Du får et stort indhegning. Jeg vil give dig lækker mad og gå ture med dig hver dag!
Stella ser på ham med sine mørkebrune øjne og er stille. Så lægger hun sit hoved på hans skulder for et øjeblik
Derefter går hun tilbage til sin ejer, den gamle Mikkel. Hun lægger sig ved hans fødder, og han står som forstenet, uden at vide, hvordan han skal reagere på hendes kærlighed. En eneste mandlig tåre triller ned ad hans kind.
Del dine tanker i kommentarerne!
Venner, hvis I vil læse flere af vores historier, så skriv kommentarer og giv likes. Det giver os energi til at fortsætte!
