Da hun vågnede midt i den tunge nat, mærkede Lærke en tomhed ved siden af sig. Forvirret strakte hun hånden ud, håbende på at finde den velkendte varme fra sin mand, Mikkel.
Men drømmen trak sig ikke tilbage, og Mikkel syntes ikke at have tænkt sig at lægge sig i sengen igen i mindst femten minutter. Lærkes hjerte slog i et uroligere tempo, og hun satte sig op, stirrede ind i mørket, som om væggene kunne fortælle hende, hvad der var sket.
Havde han måske fået et pludseligt anfald? eller var der noget andet?
Hun forsøgte at berolige sig selv, forestillede sig, at Mikkel bare var vågnet fra søvnløshed og gik i gang med nogle arbejdsopgaver. Men uroens skygge blev ved med at ligge over hende.
I et forsøg på ikke at bekymre sig for meget, rejste Lærke sig forsigtigt fra sengen, låste døren til soveværelset lydløst og gik på tå mod køkkenet. Da hun nåede de første trin, stivne hun.
En stemme lød fra telefonen. Højtaleren var tændt så kraftigt, at hun kunne høre hvert ord. Det var en samtale, men denne gang var det en kvinde, der talte.
Ja, min skat, jeg har allerede bestilt billetter til Grækenland, lød Mikkels stemme, fyldt med en underlig forventning. Vi skal have en uforglemmelig ferie sammen. Ingen vil nogensinde finde ud af det.
Lærke følte, hvordan jorden glider væk under hendes fødder; hendes verden smuldrede på et øjeblik. Hvert ord skar som skarpe knive i hendes sind.
År efter år, talrige planer, glæde og sorg, som de havde delt skulder ved skulder. Hvordan kunne han?
Hun gik tilbage til soveværelset. Ligger i mørket, mærkede hun tårer glide langs kinderne. Hjertet rev sig i stykker, mens en storm af vrede, sårede følelser og bitter skuffelse rasede i hende.
Endelig, med en beslutsomhed så klar som nordlyset, rejste hun sig, gik hen til garderoben og begyndte at pakke Mikkels ting i en kuffert.
Da Mikkel kom ind i værelset, så han hende med kufferten i hånden og spurgte forbløffet:
Hvad sker der?
Lærke løftede blikket, hendes øjne fyldt med både skuffelse og fasthed.
Jeg har pakket din kuffert, sagde hun roligt. Så du kan tage den med til Grækenland.
Hvad snakker du om? grinede Mikkel nervøst.
Lad være med at spille skuespil, Mikkel. Jeg hørte din telefonsamtale i køkkenet.
Mikkels hænder rystede, og han så ud til at ville sige noget, men Lærke afbrød ham.
De resterende ting klarer du selv. Tag kufferten, hop i dit fly og flygt til et hotel eller hvor du vil. Efter din ferie vil jeg ikke se dig her igen.
Den nat skiftede Lærkes liv radikalt.
Da Mikkel gik, lagde hun sig igen i sengen, vel vidende at hun aldrig ville falde i søvn på samme måde. En tanke holdt hende vågen: alt ville nu være anderledes. Ingen flere illusioner, ingen flere smerter fra forræderi. Hun var endelig fri.
Hvad tror I, var Lærkes handling rigtig? Eller burde hun have sagt ingenting? Del jeres tanker i kommentarerne!
Kære læsere, hvis I vil have flere historier, så efterlad en kommentar og glem ikke at give et like. Det giver os lyst til at skrive mere!
