Viggo Kristensen holdt øje med Ole, så meget at Ole slet ikke lagde mærke til det. Det var jo ikke overraskende Viggo havde arbejdet i årtier som inspektør i politiet, han var en rigtig fagmand! Indtil videre var der ingen grund til panik; Ole bragte nemlig ingen hjemme til Viggo.
Der gik hverken mærkelige telefonopkald eller hemmelige møder. Men man kan jo ikke skjule alt for evigt; Viggo vidste, at tålmodighed betaler sig, og at Ole på et tidspunkt ville lave en fejl. Intuitionen sagde ham, at han måtte holde fast i planen.
Det var vigtigt for ham, for det handlede om hans egen familie. Da hans lille pige Kirsten blev født, sukkede Viggo stille og roligt: Endelig en pige, ikke en dreng! Han gemte sin glæde bag en alvorlig mine, men i hjertet brummede en lille jubel.
«Endelig en pige, ikke en dreng», tænkte han, mens han spekulerede på, hvem han skulle snakke med, når livet blev hårdt. Hvem skulle han lære livet i, og hvem skulle han forme til en god mand?
Livet gik videre. Viggo blev sent gift, for arbejdet tog al hans tid, og de fleste kvinder rystede på hovedet over hans lange vagter. Så mødte han Lise en kvinde med et smil så stort som Øresundsbroen.
Lise var også over fyrre, så drømme om flere sønner lå tydeligt på hylden. Så kom overraskelsen: den lille Kirsten greb fat i sin fars næse med sin lille hånd og smilede for første gang. Det var som om al hans hårde facade smeltede.
En dag løb Kirsten, usikker på de små fødder, hen til ham og råbte: Far, far! Viggo løftede hende op, knælede sig ned og holdt hende tæt. På det tidspunkt gik det op for ham, at hans livs største skat var hans datters lykke. Han ville aldrig lade nogen såre hendes smil.
Kirsten lo: Far, du forkæler mig! Og Viggo købte små gaver til sine yndlingspiger, og når han så deres glade øjne, følte han sig som den rigeste mand i København.
Hvorfor så Kirsten så hurtigt vokse fra at holde hans store hånd i børnehaven til at gå i skole med en taske fuld af drømme? En eftermiddag, mens hun kiggede op på ham mens han gik med en pose æbler til Torvehallerne, sagde hun: Far, du er så stor! Må jeg få en bjørn? Hun så på ham, som om han kunne flyve.
Tiden gik, og Kirsten afsluttede gymnasiet, begyndte på en deltidsuddannelse og gik på arbejde. Hun sagde: Far, jeg vil stå på egne ben. På jobbet får jeg erfaring, så jeg spilder ingen tid. Viggo pustede stolt ud over sin kloge pige.
En dag bagte Lise en kage med hemmelige krydderier, og Viggo spekulerede på, om pigerne måske ville købe ham en overraskelse. Men nej det var noget helt andet. Kirsten havde netop fyldt tyve år.
Far, sagde hun med et grin, jeg vil præsentere dig for en god ven, men du skal ikke blive jaloux. Ole er rigtig sød, og vi tænker at søge om tilladelse til at bo sammen. Jeg har inviteret ham på te i dag. Åh, han ringer lige nu!
Lise gik først til døren og åbnede: God aften, kom indenfor, jeg er Lise Kristensen. Og her er din far, Viggo Kristensen. Viggo nikkede, gav Ole et håndtryk, mens hans mund næsten tørrede ud af overraskelse.
Dette var manden, der ville tage hans eneste pige fra ham! En fremmed, der ville flytte hende væk fra deres hyggelige hus på Vesterbro!
Et andet indre stemme sagde: Hvad vil du? Ønsker du ikke din datters lykke? Han er god, stærk, og du vil have hende hjemme hos dig, eller hvad?
Men Viggo ville ikke lytte til fornuften. Han besluttede, at Ole ikke var værdig til hans Kirsten, punktum. En plan begyndte at tage form: han ville teste manden og sikre, at han ikke sårede sin datter.
Efter et par uger ventede han ved Oles bil, i sin politibil, og havde ved flere lejligheder kørt bag ham, mens Ole afleverede Kirsten hjem. Han holdt øje med hver eneste bevægelse.
Så en dag så han, hvordan en ung kvinde med en lille pige gik hen til Oles lejlighed. Han greb kvindens taske, tog pigens hånd, og de forsvandt hurtigt ind gennem porten. Det var så dramatisk, at han næsten måtte klappe af sig selv.
Viggo vidste nu, at Ole ikke var den, han foregav at være. Alligevel havde han fået en smule sympati for ham; han mindede Viggo om sig selv som ung, åben og ligetil. Måske havde han overreageret?
Kirsten løb hen til faren med store øjne: Far, om en uge skal vi giftes! Vi har reserveret et lille spisested i Nyhavn med Ole. Jeg er så lykkelig!
Viggo så på sin datter og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Et skamfuldt øjeblik ramte ham, fordi han havde spejlet på sin kommende svigersøn. Så fortsatte Kirsten: Far, Oles forældre kommer i morgen. De vil lige mødes med os, og så bliver de overnatte hos ham. I aften kommer min søster med sin datter, Nat, fra Odense. Hendes mand er på forretningsrejse, men han vil også komme senere.
Ved brylluppet dansede Viggo med Lise som om de var unge igen. Han besluttede, at det var på tide at stoppe med at mistænke alle, blande arbejde og privatliv det var bare tåbeligt.
Et år senere blev Kirstens første barnebarn født: lille Sofie. Den nyligt udnævnte bedstefar brød ud i tårer af glæde. Drømme gik i opfyldelse. Nu havde han både en mandlig samtalepartner og en god svigersøn i Ole, som viste sig at være en rigtig fyr.
Den lille Sofie voksede hurtigt, begyndte at råbe farvel til alt omkring sig, og snart ville hun begynde at tale selv. Livets glæde var tydelig overalt. Viggo besluttede dog at holde historien om hans hemmelige observationer med Ole for sig selv nogle hemmeligheder er bedst at gemme for nære.
Så hvis du vil holde dig opdateret med flere sjove fortællinger, følg siden! Del dine tanker i kommentarfeltet, og giv et like, så spreder vi hygge sammen.
